Kræsenhed – kræsne børn og deres spisevaner
Af Redaktionen · 04-01-2011
Mange eksperter diskuterer i det uendelige om hvorfor børn er kræsne og ingen synes rigtigt at have det ultimative svar på det spørgsmål.
Måske skyldes det at børn er lige så forskellige som voksne, og dermed findes der ikke bare èn løsning på hvordan du får dit barn til at spise groft, grønt, varieret og tit som alle fortæller os er den rigtige måde at spise på.
Men hvad dælen stiller man så op når lille Benjamin for 7 gange skubber tallerkenen væk og enten skriger ”Nej, vil ikke” eller demonstrativt lægger armene over kors og kniber munden sammen til en streg?
Tja, svaret må være at prøve sig frem. Find ud af hvordan netop dit barn godt kan lide at blive præsenteret for nye muligheder samt madvarer og prøv, prøv og atter prøv dig frem.
Lad dit barn smage på så meget forskelligt mad som muligt
Opfordre dit barn til at smage på så mange forskellige madvarer som muligt, og husk at rose dit barn når det så faktisk tager mod til sig og sætter tænderne i en ny slags grøntsag, kødtype eller frugt.
Og respekter at barnet siger ”det kan jeg ikke lide”. Som voksen har du sikkert også nogle typer af madvarer som du ikke kunne drømme om at sætte tænderne i om du så blev betalt for det.
Og på samme måde har dit barn det.
Mange små madvarer er bedre end få store
De fleste børn kan godt lide mad som de nemt kan spise for dem, og derfor er grøntsager og frugter skåret i skiver og stave oftest et hit hos dem.
Tænk på at nogle få ærter på tallerkenen , eller nogle få stave af forskellige grøntsager virker meget mere overskueligt for barnet end en kæmpe skefuld som kan virke næsten uoverkommeligt at få spist op.
Små portioner – som barnet faktisk kan spise op
Mange forældre vælger at give barnet en kæmpe portion mad på tallerkenen i håb om at bare noget af det bliver spist op, men som oftest kan det give store problemer for barnet i stedet for.
Når barnet sidder og kikker på den enorme mængde mad, er det svært for dem at se at de faktisk kan spise den op og dermed gøre mor og far glad.
For børn vil jo så gerne gøre deres forældre og andre omkring dem glade, men er der for meget mad på tallerkenen kan barnets hjerne nærmest gå i baglås og give den modsatte effekt, nemlig at gaffelen bliver stukket i maden men aldrig når barnets mund.
Så vælg at give barnet små portioner og se barnet lyse op når det får ros for at have spist hele portionen op.
En hel masse mad den ene dag og næsten ingenting den næste dag
Det kender du da godt fra dig selv, ikke sandt? Den ene dag er man ekstrem sulten og føler man kan spise en hel ko, og næste dag har man nærmest ingen appetit og vil bare helst undvære mad helt eller måske nøjes med et stykke frugt.
Sådan har dit barn det også.
Maden vokser inde i barnets mund
Kender du de madvarer som nærmest vokser inde i ens mund, det kan f.eks. være kartoffelmos eller grød.
Den klistrede konsistens kan være nok til at barnet føler maden vokser inde i munden på det, og dermed at det er svært at spise det.
Vær opmærksom på konsistensen når barnet netop får den type mad, for det kan også være med til at barnet siger ”nej tak” til det der ligger på tallerkenen.
Får dit barn de vitaminer og mineraler som kroppen har brug for?
Ingen børn dør af ikke at spise en enkelt dag eller to, men hvis dit barn i lange perioder spiser meget ensformigt og madvarer med kun en lille næringsværdi er det en god ide at give barnet en vitaminpille hver dag.
Hvis barnet vokser som det skal, ikke er mere syg end de fleste børn og i det hele taget udvikler sig som det skal, er der nok ikke den store grund til bekymringer.
Du er barnets rollemodel – uanset om du vil det eller ej
Tænk på hvordan du selv reagerer på den mad der ligger på din tallerken. Skubber du måske selv de kogte gulerødder over til siden og spiser resten? Undgår du at smage på en ny type mad og siger nej tak med det samme?
Barnet lærer af den adfærd det ser – også ved spisebordet.
Så hvis mor eller far synes det er okay at de ikke selv gør nogle af de ting som de gerne vil have barnet skal gøre – ja, så får de højst sandsynligt ikke den effekt de ønsker.
Barnet bruger dig som rollemodel også når det gælder om at kopiere de dårlige vaner.
Tænk også på din egen barndom og hvordan dine egne spisevaner var. Hvordan gik det for dig? Husk endelige at spørge dine forældre hvordan du selv spiste og om du var kræsen, måske bliver du overrasket over svaret.
Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar
Kommentarer
Min datter har heldigvis ikke vist tegn på kræsenhed endnu, men da jeg har været meget opmærksom på det fra start, har jeg hørt mig for i form af forskellige tips osv, fra andre forældre jeg kender, som har kræsne børn. En af de ting jeg altid hører er; hvis du har et kræsent barn, så sørg for at stort set alle ingredienserne på tallerkenen er delt op. altså i stedet for at lave en kødsovs fyldt med majs, peberfrugt og løg, så skær tingene ud og læg dem på tallerkenen hver for sig. Hvis der er en enkelt ting et barn ikke kan lige i en gryderet, vokret eller kødsovs, lader de tit det hele være, hvor man, ved at dele det op, kan se sit barn vælge de ting det godt kan lide og lade resten være.
Bare et lille tip jeg ville dele med resten af siden :D
Min datter på 4 år er faktisk ikke kræsen, hun smager på alt og især frugt og af grønt ryger ned. MEN....... Vi har et andet kæmpe problem vedr maden!!!!
Silke har aldrig spist ret meget, og dette kæmper vi med hver eneste aften til aftensmaden, når vi som familie skal spise sammen.
Vi spiser stille og roligt og hygger ved bordet, men vi skal bede silke om, 100 gange under spisningen, at spise! Hun provokerer os så meget og stiger os bare ind i øjnene, en rigtig magtkamp der ved at tage livet af os. Og det er ikke fordi vi giver hende masser af frugt og grønt eller andet timerne op til aftensmaden, hun burde faktisk være sulten.
Dette er mega frustrerende. Måske I på redaktionen kunne skrive lidt om dette problem, som jeg tror vi deler med mange andre forældre!
Vi giver hende forskellige ting på tallerkenen, så det er overskueligt, men hun starter altid med grønsagerne og når de få ting er røget ned, så gider hun ikke spise kødet eller kartoflerne........ Er der ikke grønt på tallerkene, så gider hun slet ikke spise noget.
Efter denne magtkamp, hvor hun både bliver smidt på værelset m.m., så går der 10 min. efter maden og så spørger hun, om hun må få en kiks eller en riskage..... Så irriterende, når maden lige har stået på bordet. Vi siger oftest nej. Vi synes selv, at vi gør et skide godt pædagogisk arbejde, men vi aner virkelig ikke hvad vi bliver ved med at gøre galt, når det er en kamp hver aften.....