(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Børn (4-6 år)

Lad de små børn hjælpe til - De vil gerne

De fleste mindre børn vil nærmest give deres højre arm for at kunne hjælpe deres mor og far – eller andre voksne. Faktisk vil du sikkert opleve at det er når børnene er yngst at de faktisk vil hjælpe mest, så benyt dig af det og få samtidig en lille glad og stolt søn eller datter.
Udfordringen er oftest at når man har mindre børn til at hjælpe sig med forskellige opgaver kan det sagtens tage længere tid og nogle gange er det vigtigt som forældre at holde tungen lige i munden og ikke blive alt for frustreret. 
 
Så vælg tiden og opgaverne med omhu så det bliver en glæde for jer begge at dit barn hjælper til. Hvert barn har sine styrker og det er vores opgave som forældre at finde dem og bruge dem til at give barnet et større selvværd og selvtillid til at klare livets udfordringer fremover. 
 
Opgaver som dit lille barn kan hjælpe med er fx 
 

At lægge strømper sammen

 Hader du ikke også at lægge strømper sammen, det er ligesom om der altid er rigtig mange af dem, mange mangler deres makker (hvor forsvinder den anden strømpe egentlig hen) og når man er en familie kan det ofte blive til en rigtig stor bunke strømper som skal lægges sammen og lægges på plads. 
 
Lad dit barn hjælpe til i det omfang han eller hun magter. Nogle børn er gode til at se farver, andre til at se mønstre, nogle til arbejdet med at lægge strømperne oven på hinanden og trække dem ind i hinanden og nogle til at ramme en kasse eller beholder hvor alle strømperne kommer hen efter du har lagt dem sammen
 
Start med at lade barnets finde strømper der er i samme farveskala – røde og lyserøde, gule og orange i samme bunke osv. 
 
Derefter kan man se hvor god barnet er til at kende forskel på størrelser og mønstre, for derefter at finde to ens. 
 
Dernæst kan man se om barnet kan mestre kunsten at lægge to strømper ovenpå hinanden – hæl mod hæl – og efterfølgende stikke den lille hånd i en den ene strømpe og trække den ud over begge strømper på en gang. 
 

Dække bord

 De fleste børn hjælper på et eller andet tidspunkt i deres liv til med borddækning. Start med at barnet kan bære ting i som ikke kan gå i stykker som fx bordskånerne.
 
Kopper og glas kan være tricky for et lille barn at håndtere, for tager man dem kun med en hånd kan de nemt smutte og falde på gulvet. Overvej evt. En periode at bruge plastik krus. De ødelægges i det mindste ikke hvis barnet taber dem.
 
Gå derefter videre til tallerkner – en af gangen anbefales og husk at sige til barnet at det ikke må løbe med dem og at de kan gå i stykker. Mange børn vil nærmest blive til små tornadoer for at komme hurtigst muligt ind med tallerknen og få mulighed for at hente den næste. 
 
Bestik skal håndteres med endnu mere varsomhed og igen er det vigtigt at barnet forstår at det kan komme galt af sted hvis det løber med dem, vender knive fremefter eller opad mod barnets eget ansigt. 
 
Tænk ikke på om bestikket ligger rigtig ved siden af tallerknerne, det vigtigste er at det kommer ind på bordet uden barnet kommer til skade.
 

Vaske tøj

 
Mange børn er facineret af vaskemaskiner og det at de larmer og kører rundt. Lad barnet hjælpe med vask af tøjet og lær det stille og roligt hvordan det sorteres inden tøjet kommer i vaskemaskinen.
 
De fleste børn vil elske at lægge tøj ind i vaskemaskinen og tage det ud igen.
 
Barnet kan også række dig tøjet når det skal hænges op, hjælpe med at tage tøjet ned fra tørresnoren og række dig tøjet når det skal lægges sammen. 
 
 

Lægge lagen på sengene

 
En af de ting som børn både kan hjælpe forældrene med og som barnet samtidig synes er rigtig sjovt er at lægge lagen på. 
 
Chancen for at hoppe rundt i sengen mens de forskellige hjørnet af lagenet bliver trukket de rigtige steder hen og foldet ned om madrassen er nærmest uimodståelig. 
 
Og så er det oftest en rigtig stor hjælp da det netop kan være svært at få det sidste hjørne sat rigtig fast på madrassen  for en voksen der ikke kan nå. Barnet vejer minimalt og kan klare opgaven til UG til glæde for barnet og den voksne. 
 
 
OBS : husk at fortælle dit barn hvor godt det går, opmuntre og hjælpe det når tingene ikke helt går som de skal og forsøge at værdsætte det arbejde dit barn gør for at glæde dig.
 
 
 

 

Fortæl os din mening og dine erfaringer

 
De her forslag er bare nogle af de mange opgaver et lille barn kan hjælpe med. Hvilke ting hjælper dit barn med? 
 
Synes du der er forskel på opgaver som barnet kan hjælpe far og mor med?
 
 

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

25-01-2011

Jeg har en datter på 2 1/2 år, der elsker at hjælpe sin mor.
Når vi ordner vasketøj, kigger hun i tørretumbleren, om der skal pilles fnug af filteret og så putter hun tøjet i og starter den.
Hun dækker bord, hjælper med vasketøjet, laver mad sammen med os, og finder tøj til sig selv og hendes lillebror om morgenen.
Gør vi rent, får hun sin egen klud og så pudser hun vinduer (der skal moren lige pudse efter ;D ) og vasker højstolene af.
I starten var jeg bange for, at hun måske var for lille til alle de ting, men hun har selv vist interesse i det og så har hun jo fået lov.
Hun elsker at hjælpe og så er det jo altid godt, når hun lige får afvide, at hun er mors dygtige pige.
Når hun hjælper sin far, foregår det som regel med værktøj. Da hun fik ny seng, skulle der skrues lidt skruer i, så der stod hun med en skruetrækker og skruede på livet løs.
Ellers finder hun værktøj til farmand, eller holder lommelygten for ham.

28-04-2011

Vores pige var ca 1½ år, da hun begyndte at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Hun tager tingene ud og så sætter vi dem på plads. Det er kun knive, som hun ikke må hjælpe med.
Hun er også begyndt at hjælpe med at dække bord ved at tage sine egne plastikting og sætte på bordet - hun kan ikke nå godt nok til, at hun har fået vores tallerkener endnu ;-)
Når der bliver støvsuget vil hun også gerne holde ved støvsugeren - det gælder også når der bliver slået græs (vi har en meget lukket og sikker maskine).
Så alt i alt har vi en meget hjælpsom pige, som er rigtig dygtig til at hjælpe til.

29-04-2011

Herhjemme er vores datter på snart 20 måneder meget interesseret i at hjælpe til. Hun hjælper med at dækkebord og rydde det ud igen - f.eks. hendes egen tallerken, kop, bordskånere, mælk osv. Når vi beder hende om at putte noget i skraldespanden gør hun det. Hun hjælper med at tømme bestikholderen i opvaskemaskinen - hun kan ikke se op i skuffen hvor bestikket ligger, men så må vi lige ligge det ordentlig på plads bagefter. Hun elsker også at hjælpe lidt med at støvsuge. Generelt løber hun gerne bag os og efterligner hvad vi laver. Pudser vi vinduer finde rhun gerne en beskidt snotklud og begynder at pudse glasdørene.....hm!!

13-02-2012

jeg har en skøn datter på fire år. hun har nogle faste rutiner i hvad hun hjælper til med. det er alt fra at skrælle gulerødder, dække bord, hjælpe med at tømme skralde spanden. samtidig er hun også rigtig god til at samle vasketøj sammen og op i vasketøjs kurven. det er så stor en glæde for hende. jeg har også købt en belønningstavle til hende, som har gjort det endnu sjovere at hjælpe til i hverdagen. vi har ofte skiftet tingene ud der står på tavlen, alt efter hvor sjovt og dygtig hun er. for hver gang hun hjælper til med noget bestemt får hun et mærke. for hver mærke hun får, giver en krone. belønningstavlen gøres op hver søndag aften inden sengetid. det forbereder og hjælper hende til at få en forståelse for penge. det kan i hvertfald varmt anbefales her fra.

13-02-2012

jeg har en skøn datter på fire år. hun har nogle faste rutiner i hvad hun hjælper til med. det er alt fra at skrælle gulerødder, dække bord, hjælpe med at tømme skralde spanden. samtidig er hun også rigtig god til at samle vasketøj sammen og op i vasketøjs kurven. det er så stor en glæde for hende. jeg har også købt en belønningstavle til hende, som har gjort det endnu sjovere at hjælpe til i hverdagen. vi har ofte skiftet tingene ud der står på tavlen, alt efter hvor sjovt og dygtig hun er. for hver gang hun hjælper til med noget bestemt får hun et mærke. for hver mærke hun får, giver en krone. belønningstavlen gøres op hver søndag aften inden sengetid. det forbereder og hjælper hende til at få en forståelse for penge. det kan i hvertfald varmt anbefales her fra.

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    Lineij82

    23:23

  • Uploadet af:
    piazastrow

    10:50

  • Uploadet af:
    piazastrow

    10:48