Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

Søg

Vrede flere år efter spontane arborter

18.september 2017 kl. 08:48
Luk
Medlem siden 18-09-2017
  Online
18-09-2017 08:48
Luk
Medlem siden 18-09-2017
  Online
Godt skrevet
3

Jeg skriver lidt i håb om at møde lidt forståelse, og meget gerne høre fra andre, der har gennemgået lignende eller kan genkende mine følelser. Jeg oplever nok en masse irrationelle følelser for tiden, og har svært ved at kommunikere med veninder/familie/kæreste om dette, og derfor skriver jeg her. Gode idéer til at komme videre eller ”ovenpå” igen tages også imod med kyshånd :-)

Jeg beklager på forhånd det lidt lange indlæg, men håber på, at du vil læse med.

I mit tidligere ægteskab oplevede jeg hele fire spontane aborter. Det var alle meget tidlige aborter (ikke ældre end 8+0), men ikke desto mindre tog det hårdt på mig og særligt på mit ægteskab. Min tidligere svigerfamilie tacklede ikke aborterne særligt hensigtsmæssigt. De var i forvejen ikke videre begejstret for mig, så jeg tror de mange aborter, fik bægret til at vælte for dem. Jeg oplevede ofte hånende og temmelig spydige kommentarer såsom: ”Noget må der jo være galt med dig!”, ”Hvorfor vælger et barn at dø i sin egen mors livmoder?”, ”Hvad gør du forkert?” osv. Dette er sådan set kun toppen af isbjerget, I får her – jeg kunne skrive en roman om deres reaktioner efter hver abort. En af gangene blev min mand og jeg bedt om at ringe rundt og give en undskyldning til min mands familie, for nu havde vi jo skuffet dem igen. Min mand adlød og var ikke den store støtte for mig, når de først foldede sig ud. Jeg var selv ung og naiv, og fandt mig i alt for meget. De sidste to år af mit ægteskab var jeg dog ikke på talefod med min svigerfamilie, og sås slet ikke med dem, grundet deres opførsel ifm. de spontane aborter. Jeg bad flere gange min mand om at holde tæt, når jeg blev gravid og først offentliggøre graviditeten senere, når det var mere ”sikkert”, men han fortalte sin familie om graviditeterne alle gangene.

Som tiden gik hoppede min mand mere og mere med på deres spydigheder. Efter vores tredje abort startede vi i et forløb hos en fertilitetslæge, som skulle komme til bunds i, hvorfor vi blev ved med at miste så tidligt. Jeg blev sat igennem diverse undersøgelser (blodprøver for tjekke hormoner, stofskifte, scanninger af livmoder etc), som ikke viste, noget skulle være galt. Min mand blev indkaldt til en blodprøve og en sædprøve. Han nægtede at dukke op, og nægtede yderligere deltagelse i forløbet. Hans undskyldning var, at han jo ikke var den, der aborterede, og dermed skulle han ikke undersøges. Vi tog mange diskussioner om dette, for vi kunne sådan set ikke komme videre i forløbet, hvis ikke han deltog. Jeg undskyldte ham nok med, at han egentlig var bange for at få resultatet af de prøver (tænk, hvis det var ham, den var gal med). Jeg selv var rimelig ligeglad med ”hvis skyld det var”, jeg ville bare gerne til bunds i sagen. Jeg tænker den slags kan skyldes så meget, og det jo ikke nødvendigvis er nogens skyld, og det handler da slet ikke om at pege fingre!

Efter min fjerde abort gik ægteskabet kraftigt ned ad bakke. Under skænderier kunne min mand finde på at smide vielsesringen og sige, at han ville ”finde en kvinde, der kunne finde ud af at gøre hans mor til farmor”. Hans lillebror ringede ham op, og anbefalede ham en skilsmisse, så han kunne få sig nogle børn – for det var helt sikkert mig, der var årsag til vores barnløshed.

Historierne er uendelige, som I nok kan fornemme, og jeg kunne blive ved med at hive eksempler frem. Det påvirkede mig utrolig meget gennem årene, og jeg havde til sidst mange stresssymptomer, særligt når samtaleemnet faldt på graviditet og hans familie. Da vi endelig går fra hinanden, siger min mand lidt for sig selv, at en skilsmisse ”nok også er bedst for ham, for nu har han jo muligheden for at blive far alligevel”. Dette var ikke sagt i en ondskabsfuld tone eller ment sårende, men nærmest noget han sagde til sig selv, som om han ”tænkte højt”. Dette cementerede blot min beslutning om at gå fra ham.

Jeg har senere hørt fra fælles bekendte, at han fortalte, at han ønskede skilsmissen, fordi jeg ikke kunne få børn. Sandheden er, at jeg ønskede skilsmissen, for at komme væk fra hele situationen.

Jeg har aldrig begrædt skilsmissen; jeg har aldrig savnet ham. Jeg følte nærmest lettelse og frihed, da jeg flyttede. Jeg var nu fri for hans familie og ham! Jeg følte egentlig at hele forholdet var 100% afsluttet for mig. Jeg følte hverken sorg eller vrede, men nok nærmere total ligegyldighed over for ham. Han ønskede at holde kontakten og snakke sammen med jævne mellemrum som gode venner; dette nægtede jeg.

Og nu kommer eventyrshistorien så og hele årsagen til, at jeg skriver her:

Vi spoler tiden 4½ år frem. Jeg bor sammen med en rigtig dejlig mand. Min soulmate, hvis jeg selv skal sige det. Vi supplerer hinanden så godt og har mange fælles interesser. Vi begyndte at ses fire måneder efter min separation, så jeg kom jo egentlig hurtigt videre, selvom jeg var overbevist om, at jeg skulle være single i lang tid frem.

Vi venter nu barn. Det bliver en lille pige til januar. Jeg er i 22. uge i skrivende stund, og jeg kunne naturligvis ikke være mere lykkelig. Graviditeten kom af sig selv uden indgriben fra læger eller lignende, og har været fuldkommen uproblematisk (bortset fra den obligatoriske kvalme) :-) Nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning (og diverse tryghedsscanninger) viser alle en sund og rask lille pige. Jeg har mærket liv hver dag i tre uger nu. Jamen, jeg kan slet ikke beskrive min egen lykke! Jeg ved selvfølgelig godt, at der stadig er en chance for, at det kan gå galt, men chancerne er heldigvis ganske formindsket, når man er nået så langt i forløbet.

Så det er derfor kommet rimelig bag på mig, at jeg ofte oplever vrede med jævne mellemrum. Jeg er i dag rasende på min eksmand og hele hans familie. Jeg er rasende over, at jeg skulle behandles på den måde, og at han – helt til det sidste – var overbevist om, at fejlen udelukkende lå hos mig, og tilmed brugte det som årsag over for venner/familie, når han skulle forklare skilsmissen. Jeg ved ikke rigtig hvor alle de følelser kommer fra, for jeg har ikke tænkt på ham i lang tid og har følt denne ”ligegyldighed” i mange år – indtil, at jeg blev gravid med min nye kæreste.

Jeg tænker, at det et eller andet sted nok er meget naturligt; jeg er blevet uretfærdigt behandlet (og det er min graviditet det ultimative bevis på), og jeg fik hverken en forklaring eller en undskyldning. Så et eller andet sted er det jo uforløst vrede, jeg sidder med nu. Men hvor filan går jeg hen med den vrede? Jeg har tænkt på, at starte i terapi, men det virker måske også så voldsomt igen. Jeg har tænkt på at kontakte min eksmand, men det kommer slet ikke til at ske. Jeg vil ikke virke som en såret gimpe, der flere år senere vender tilbage, for at triumfere med sit fantastiske liv – det er slet ikke hensigten. Hensigten skulle nærmere være, at få ham til at forstå og indse, at man ikke kan behandle folk på den måde. Men jeg kender min eksmand godt nok til at vide, at han ville få selektiv hukommelsestab, hvis jeg kontaktede ham angående dette. Han ville aldrig stå ved, hvad der skete dengang. Han udtalte selv flere gange i forbindelse med skilsmissen, at han var en stor støtte for mig efter aborterne – han har altså ingen selvindsigt.

Jeg har tidligere læst om kvinder, der var udsat for spydigheder i forbindelse med spontane aborter, og dette egentlig var det sværeste at tackle for dem. Ikke selve aborten, men det, at folk der stod dem nær, ville være så hånlige. Jeg tænker, det er lidt den samme båd, jeg nok sidder i.

Hvordan ville I tackle disse følelser? Har I oplevet noget tilsvarende? Skal jeg vente på, at det passerer af sig selv?

Jeg finder det vigtigt at påpege, at jeg størstedelen af min tid føler mig ovenud lykkelig og dybt taknemmelig for min situation, og min lille pige, som jeg slet ikke kan vente med at møde. Min kæreste er en super fantastisk mand, som jeg aldrig vil bytte for nogen anden. Men nogle gange vælter vreden bare frem midt i al’ glæden.    

Anmeld
Svar
Godt skrevet
3

18.september 2017 kl. 09:05
#1
Luk
Medlem siden 11-02-2015
18 startede debatter
571 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:05
Luk
Medlem siden 11-02-2015
18 startede debatter
571 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
5
Silvery skrev :

Jeg skriver lidt i håb om at møde lidt forståelse, og meget gerne høre fra andre, der har gennemgået lignende eller kan genkende mine følelser. Jeg oplever nok en masse irrationelle følelser for tiden, og har svært ved at kommunikere med veninder/familie/kæreste om dette, og derfor skriver jeg her. Gode idéer til at komme videre eller ”ovenpå” igen tages også imod med kyshånd :-)

Jeg beklager på forhånd det lidt lange indlæg, men håber på, at du vil læse med.

I mit tidligere ægteskab oplevede jeg hele fire spontane aborter. Det var alle meget tidlige aborter (ikke ældre end 8+0), men ikke desto mindre tog det hårdt på mig og særligt på mit ægteskab. Min tidligere svigerfamilie tacklede ikke aborterne særligt hensigtsmæssigt. De var i forvejen ikke videre begejstret for mig, så jeg tror de mange aborter, fik bægret til at vælte for dem. Jeg oplevede ofte hånende og temmelig spydige kommentarer såsom: ”Noget må der jo være galt med dig!”, ”Hvorfor vælger et barn at dø i sin egen mors livmoder?”, ”Hvad gør du forkert?” osv. Dette er sådan set kun toppen af isbjerget, I får her – jeg kunne skrive en roman om deres reaktioner efter hver abort. En af gangene blev min mand og jeg bedt om at ringe rundt og give en undskyldning til min mands familie, for nu havde vi jo skuffet dem igen. Min mand adlød og var ikke den store støtte for mig, når de først foldede sig ud. Jeg var selv ung og naiv, og fandt mig i alt for meget. De sidste to år af mit ægteskab var jeg dog ikke på talefod med min svigerfamilie, og sås slet ikke med dem, grundet deres opførsel ifm. de spontane aborter. Jeg bad flere gange min mand om at holde tæt, når jeg blev gravid og først offentliggøre graviditeten senere, når det var mere ”sikkert”, men han fortalte sin familie om graviditeterne alle gangene.

Som tiden gik hoppede min mand mere og mere med på deres spydigheder. Efter vores tredje abort startede vi i et forløb hos en fertilitetslæge, som skulle komme til bunds i, hvorfor vi blev ved med at miste så tidligt. Jeg blev sat igennem diverse undersøgelser (blodprøver for tjekke hormoner, stofskifte, scanninger af livmoder etc), som ikke viste, noget skulle være galt. Min mand blev indkaldt til en blodprøve og en sædprøve. Han nægtede at dukke op, og nægtede yderligere deltagelse i forløbet. Hans undskyldning var, at han jo ikke var den, der aborterede, og dermed skulle han ikke undersøges. Vi tog mange diskussioner om dette, for vi kunne sådan set ikke komme videre i forløbet, hvis ikke han deltog. Jeg undskyldte ham nok med, at han egentlig var bange for at få resultatet af de prøver (tænk, hvis det var ham, den var gal med). Jeg selv var rimelig ligeglad med ”hvis skyld det var”, jeg ville bare gerne til bunds i sagen. Jeg tænker den slags kan skyldes så meget, og det jo ikke nødvendigvis er nogens skyld, og det handler da slet ikke om at pege fingre!

Efter min fjerde abort gik ægteskabet kraftigt ned ad bakke. Under skænderier kunne min mand finde på at smide vielsesringen og sige, at han ville ”finde en kvinde, der kunne finde ud af at gøre hans mor til farmor”. Hans lillebror ringede ham op, og anbefalede ham en skilsmisse, så han kunne få sig nogle børn – for det var helt sikkert mig, der var årsag til vores barnløshed.

Historierne er uendelige, som I nok kan fornemme, og jeg kunne blive ved med at hive eksempler frem. Det påvirkede mig utrolig meget gennem årene, og jeg havde til sidst mange stresssymptomer, særligt når samtaleemnet faldt på graviditet og hans familie. Da vi endelig går fra hinanden, siger min mand lidt for sig selv, at en skilsmisse ”nok også er bedst for ham, for nu har han jo muligheden for at blive far alligevel”. Dette var ikke sagt i en ondskabsfuld tone eller ment sårende, men nærmest noget han sagde til sig selv, som om han ”tænkte højt”. Dette cementerede blot min beslutning om at gå fra ham.

Jeg har senere hørt fra fælles bekendte, at han fortalte, at han ønskede skilsmissen, fordi jeg ikke kunne få børn. Sandheden er, at jeg ønskede skilsmissen, for at komme væk fra hele situationen.

Jeg har aldrig begrædt skilsmissen; jeg har aldrig savnet ham. Jeg følte nærmest lettelse og frihed, da jeg flyttede. Jeg var nu fri for hans familie og ham! Jeg følte egentlig at hele forholdet var 100% afsluttet for mig. Jeg følte hverken sorg eller vrede, men nok nærmere total ligegyldighed over for ham. Han ønskede at holde kontakten og snakke sammen med jævne mellemrum som gode venner; dette nægtede jeg.

Og nu kommer eventyrshistorien så og hele årsagen til, at jeg skriver her:

Vi spoler tiden 4½ år frem. Jeg bor sammen med en rigtig dejlig mand. Min soulmate, hvis jeg selv skal sige det. Vi supplerer hinanden så godt og har mange fælles interesser. Vi begyndte at ses fire måneder efter min separation, så jeg kom jo egentlig hurtigt videre, selvom jeg var overbevist om, at jeg skulle være single i lang tid frem.

Vi venter nu barn. Det bliver en lille pige til januar. Jeg er i 22. uge i skrivende stund, og jeg kunne naturligvis ikke være mere lykkelig. Graviditeten kom af sig selv uden indgriben fra læger eller lignende, og har været fuldkommen uproblematisk (bortset fra den obligatoriske kvalme) :-) Nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning (og diverse tryghedsscanninger) viser alle en sund og rask lille pige. Jeg har mærket liv hver dag i tre uger nu. Jamen, jeg kan slet ikke beskrive min egen lykke! Jeg ved selvfølgelig godt, at der stadig er en chance for, at det kan gå galt, men chancerne er heldigvis ganske formindsket, når man er nået så langt i forløbet.

Så det er derfor kommet rimelig bag på mig, at jeg ofte oplever vrede med jævne mellemrum. Jeg er i dag rasende på min eksmand og hele hans familie. Jeg er rasende over, at jeg skulle behandles på den måde, og at han – helt til det sidste – var overbevist om, at fejlen udelukkende lå hos mig, og tilmed brugte det som årsag over for venner/familie, når han skulle forklare skilsmissen. Jeg ved ikke rigtig hvor alle de følelser kommer fra, for jeg har ikke tænkt på ham i lang tid og har følt denne ”ligegyldighed” i mange år – indtil, at jeg blev gravid med min nye kæreste.

Jeg tænker, at det et eller andet sted nok er meget naturligt; jeg er blevet uretfærdigt behandlet (og det er min graviditet det ultimative bevis på), og jeg fik hverken en forklaring eller en undskyldning. Så et eller andet sted er det jo uforløst vrede, jeg sidder med nu. Men hvor filan går jeg hen med den vrede? Jeg har tænkt på, at starte i terapi, men det virker måske også så voldsomt igen. Jeg har tænkt på at kontakte min eksmand, men det kommer slet ikke til at ske. Jeg vil ikke virke som en såret gimpe, der flere år senere vender tilbage, for at triumfere med sit fantastiske liv – det er slet ikke hensigten. Hensigten skulle nærmere være, at få ham til at forstå og indse, at man ikke kan behandle folk på den måde. Men jeg kender min eksmand godt nok til at vide, at han ville få selektiv hukommelsestab, hvis jeg kontaktede ham angående dette. Han ville aldrig stå ved, hvad der skete dengang. Han udtalte selv flere gange i forbindelse med skilsmissen, at han var en stor støtte for mig efter aborterne – han har altså ingen selvindsigt.

Jeg har tidligere læst om kvinder, der var udsat for spydigheder i forbindelse med spontane aborter, og dette egentlig var det sværeste at tackle for dem. Ikke selve aborten, men det, at folk der stod dem nær, ville være så hånlige. Jeg tænker, det er lidt den samme båd, jeg nok sidder i.

Hvordan ville I tackle disse følelser? Har I oplevet noget tilsvarende? Skal jeg vente på, at det passerer af sig selv?

Jeg finder det vigtigt at påpege, at jeg størstedelen af min tid føler mig ovenud lykkelig og dybt taknemmelig for min situation, og min lille pige, som jeg slet ikke kan vente med at møde. Min kæreste er en super fantastisk mand, som jeg aldrig vil bytte for nogen anden. Men nogle gange vælter vreden bare frem midt i al’ glæden.    

Jeg har ingen gode råd, men vil bare sige du er super sej!!!! - og hvor er jeg glad for at læse, at du nu er i lykkelige omstændigheder. Det lyder lidt som social arv i din eksmands familie, at de har et behov for at tryne. Herunder virker det somom din eksmand selv var trynet. - jeg tænker umiddelbart en psykolog er et godt sted at starte, også så din vrede ikke ender med at smitte af på dit nye liv, og vil bare sige, jeg fuldt ud forstår du har den vrede!!!!! - man kan, eller kunne i hvert fald førhen henvende sig til egen læge og tale med denne i op til otte konsultationer gratis. Det har haft hjulpet mig med mine dæmoner. Det vigtigste er i hvert fald at få tømt rygsækken, som du jo er godt i gang med med nu no

og

tillykke med lillepigen i mavsen :)

Anmeld
Svar
MinTicker.dk TickerMinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
5
MinTicker.dk TickerMinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
18.september 2017 kl. 09:06
#2
Luk
Medlem siden 30-01-2017
74 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:06
Luk
Medlem siden 30-01-2017
74 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
4

Mit svar er ganske kort: Få dig nogle timer hos en psykolog. Det er en ubehagelig tid du har været igennem, og det virker ikke til, at din nu gode hverdag er nok til at tackle den terroriserende fortid.

Anmeld
Svar
Godt skrevet
4
18.september 2017 kl. 09:10
#3
Luk
Medlem siden 08-03-2010
56 startede debatter
1119 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:10
Luk
Medlem siden 08-03-2010
56 startede debatter
1119 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
7

Hvor er det godt, du slap ud af det helvede du var i med din eks!

Måske terapi ville være en hjælp, selvom du tænker, det er lidt voldsomt. Men der er ko ingen der siger at der skal mere end et par konsultationer til. Men hvis du nu kan få vreden vendt til en lettelse over, at du ikke endte med at lade et barn vokse op i en hadefuld og selvhævdende familie og med en far der er illoyal over for moren, så er det kapitel vel lukket helt og aldeles? Jeg tolker det nemlig som at du troede, du var 100% videre, men overraskes over, at det stadig ulmer et sted. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
7
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
18.september 2017 kl. 09:10
#4
Luk
Medlem siden 13-07-2012
5 startede debatter
239 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:10
Luk
Medlem siden 13-07-2012
5 startede debatter
239 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
11

Det her er skrevet af en meget hormonel kvinde som ikke kan tåle sin svigermor efter hun sagde det var min skyld vi mistede... anyway jeg havde fandme sendt et billede til eksmand og svigermor af ultralyd! 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
11
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
18.september 2017 kl. 09:11
#5
Luk
Medlem siden 31-07-2015
220 startede debatter
2965 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:11
Luk
Medlem siden 31-07-2015
220 startede debatter
2965 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
4

Sikke en gruppe forfærdelige mennesker! De lyder helt  vildt gammeldags, som om de lever flere 100 år tilbage? Jeg er nærmest i chok over der findes folk der opfører sig sådan.

 

jeg forstår godt din vrede/sorg over deres opførsel, men nøj hvor er det godt du ikke fik børn ind i den familie!!

 

jeg havde en ekskæreste der kørte meget psykisk terror på mig, behandlede mig super dårligt, blev sur over det mindste og kunne så ignorere mig i dagevis. Mange år efter har jeg haft så svært ved hvis folk blev sure på mig, også selvom det ikke var min skyld. Det har krævet terapi, og var en åbenbaring at få det pillet helt fra hinanden, og vendt om så jeg kunne se at jeg intet forkert gjorde, og al hans opførsel bundede i ham selv.

 

jeg synes på ingen måde terapi er for meget! Synes det lyder som det eneste rigtige. Jeg havde også 10 gange hos en psykolog da vi påbegyndte fertilitetsbehandling og det var bare super givende.

 

pøj pøj med din lille pige, og tillykke med jeres familie :)

Anmeld
Svar
Pb start dec 14. Kvinde 33 ok, mand 27, let nedsat sædkvalitet. 1 iui april '16 = negativ Slut april: Pause pga cyster 2. Iui 30. Maj 16, fingers crossed! Negativ 3. Iui juni, negativ... Juli: cyster, pause! påbegynder IVF på Hillerød/Riget Sep/okt da vi kom til samtale før pga afbud, YEAH! 1. Ivf: deltager i projekt, 4 follikler klar, kun 1 æg ud, ikke befrugtet :( Næste ivf først dec/jan, prøver iui i mellemtiden 4. Iui nov, negativ! 5. Iui: ins. 1. Dec 1 follikel der var ved at briste og 10 mio svømmere, negativ. Opstart lang beh. 6/1-17, 3 uger suprefact, herefter menopur 225ie sat op til 300 til sidst, 8 follikler ved æu, 7 æg ud, 3 befrugtet, 1 pænt 4-cellet op på 2. dagen, 2 fragmenterede dyrkes videre, er nu RUGER!! Positiv test 20/2 3+4!!!! BP 4+4 hcg1000!! MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
4
Pb start dec 14. Kvinde 33 ok, mand 27, let nedsat sædkvalitet. 1 iui april '16 = negativ Slut april: Pause pga cyster 2. Iui 30. Maj 16, fingers crossed! Negativ 3. Iui juni, negativ... Juli: cyster, pause! påbegynder IVF på Hillerød/Riget Sep/okt da vi kom til samtale før pga afbud, YEAH! 1. Ivf: deltager i projekt, 4 follikler klar, kun 1 æg ud, ikke befrugtet :( Næste ivf først dec/jan, prøver iui i mellemtiden 4. Iui nov, negativ! 5. Iui: ins. 1. Dec 1 follikel der var ved at briste og 10 mio svømmere, negativ. Opstart lang beh. 6/1-17, 3 uger suprefact, herefter menopur 225ie sat op til 300 til sidst, 8 follikler ved æu, 7 æg ud, 3 befrugtet, 1 pænt 4-cellet op på 2. dagen, 2 fragmenterede dyrkes videre, er nu RUGER!! Positiv test 20/2 3+4!!!! BP 4+4 hcg1000!! MinTicker.dk Ticker
18.september 2017 kl. 09:13
#6
Luk
Medlem siden 31-07-2015
220 startede debatter
2965 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:13
Luk
Medlem siden 31-07-2015
220 startede debatter
2965 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
6

Måske det kunne gavne at skrive et brev til eks og ekssvigerfamilie. Ikke at de behøver ha det, men for at komme ud med hvad de gjorde ved dig, det kan være rart

Anmeld
Svar
Pb start dec 14. Kvinde 33 ok, mand 27, let nedsat sædkvalitet. 1 iui april '16 = negativ Slut april: Pause pga cyster 2. Iui 30. Maj 16, fingers crossed! Negativ 3. Iui juni, negativ... Juli: cyster, pause! påbegynder IVF på Hillerød/Riget Sep/okt da vi kom til samtale før pga afbud, YEAH! 1. Ivf: deltager i projekt, 4 follikler klar, kun 1 æg ud, ikke befrugtet :( Næste ivf først dec/jan, prøver iui i mellemtiden 4. Iui nov, negativ! 5. Iui: ins. 1. Dec 1 follikel der var ved at briste og 10 mio svømmere, negativ. Opstart lang beh. 6/1-17, 3 uger suprefact, herefter menopur 225ie sat op til 300 til sidst, 8 follikler ved æu, 7 æg ud, 3 befrugtet, 1 pænt 4-cellet op på 2. dagen, 2 fragmenterede dyrkes videre, er nu RUGER!! Positiv test 20/2 3+4!!!! BP 4+4 hcg1000!! MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
6
Pb start dec 14. Kvinde 33 ok, mand 27, let nedsat sædkvalitet. 1 iui april '16 = negativ Slut april: Pause pga cyster 2. Iui 30. Maj 16, fingers crossed! Negativ 3. Iui juni, negativ... Juli: cyster, pause! påbegynder IVF på Hillerød/Riget Sep/okt da vi kom til samtale før pga afbud, YEAH! 1. Ivf: deltager i projekt, 4 follikler klar, kun 1 æg ud, ikke befrugtet :( Næste ivf først dec/jan, prøver iui i mellemtiden 4. Iui nov, negativ! 5. Iui: ins. 1. Dec 1 follikel der var ved at briste og 10 mio svømmere, negativ. Opstart lang beh. 6/1-17, 3 uger suprefact, herefter menopur 225ie sat op til 300 til sidst, 8 follikler ved æu, 7 æg ud, 3 befrugtet, 1 pænt 4-cellet op på 2. dagen, 2 fragmenterede dyrkes videre, er nu RUGER!! Positiv test 20/2 3+4!!!! BP 4+4 hcg1000!! MinTicker.dk Ticker
18.september 2017 kl. 09:17
#7
Luk
Medlem siden 18-09-2017
1 startede debatter
2 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:17
Luk
Medlem siden 18-09-2017
1 startede debatter
2 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
5

Tusind tak for svar! Og hvor er I bare søde og forstående! Ja, det er kommet fuldkommen bag på mig, at denne vrede ligesom kom snigende i takt med, at jeg nåede længere og længere i graviditeten.

Ja, jeg bør nok få mig et par konsultationer hos en psykolog, om ikke andet for at komme det noget mere til livs. Jeg vil undersøge nærområdet for en terapeut/psykologi eller ringe til egen læge. 

Dengang jeg var i forholdet, tænkte jeg egentlig ikke så meget over, hvor uretfærdigt, både min eksmand og jeg blev behandlet. Det blev ligesom "den nye norm" for mig, og det er først efter forholdet - og mødet med min nuværende svigerfamilie, der bare super dejlige! - der gjorde, at jeg fik øjnene op for, hvad der egentlig foregik i den familie.

Tak for alle jeres lykønskninger, både min kæreste og jeg er ovenud lykkelige. :-D

Anmeld
Svar
Godt skrevet
5
18.september 2017 kl. 09:19
#8
Luk
Medlem siden 18-09-2017
1 startede debatter
2 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:19
Luk
Medlem siden 18-09-2017
1 startede debatter
2 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
3

Jeg elsker kommentaren om at sende et ultralydsbillede til familien! :-D

Jeg har tænkt på det, men helt ærlig; jeg tror slet ikke de ville forstå det. Jeg kan nærmest høre min svigerfar udtale noget i stil med "nå, hvad har du gjort anderledes denne gang!?". Jeg tror ikke, at der er selvindsigt nok til, at de (1.) kan forstå hvad det gjorde ved mig dengang og (2.) få dem til at kigge mere indad i fremtiden. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
3
18.september 2017 kl. 09:28
#9
Luk
Medlem siden 02-01-2017
1 startede debatter
451 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:28
Luk
Medlem siden 02-01-2017
1 startede debatter
451 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Jeg vil også vende det med din jordmoder da man har følelserne uden på tøjet som gravid og nybagt mor. Så heller få det talt igennem så man endelig kan få det lagt til ro

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
18.september 2017 kl. 09:36
#10
Luk
Medlem siden 31-08-2012
183 startede debatter
4729 skrevne indlæg
  Online
18-09-2017 09:36
Luk
Medlem siden 31-08-2012
183 startede debatter
4729 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
8

Stort tillykke!

selvom du er videre, så har du levet mange år med reel psykisk terror og svigt. Mit bid er, at du har pakket det ned i en kasse og gemt det i din indre kælder. Det er for så vidt meget godtog har fungeret indtil nu. Graviditeten har dog lettet lidt på låget af denne kasse: derfra kommer vreden. Den kan være overrumplende og overraskende, for du har jo lagt det bag dig. En god terapeut/psykolog vil kunne hjælpe dig med at åbne kassen, se på indholdet og smide det ud, du ikke kan bruge. Resten pakker du væk i kassen igen - men nu ved du så, hvad der er i den kasse, og kan deale med det næste gang (hvis) den letter på låget igen. 

I skal ikke tale om barndom etc - du skal bare have et safe space at åbne den kasse i. :-)

hvor er du sej at du har overlevet denfanilue og kommet så godt videre!!!

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
8
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.

Nyeste videoer om børn

7-årig lider af sjælden sygdom: Benet bliver ved med at vokse
En 7-årig dreng i Indien lider af en meget sjælden sygdom. Hans højre ben bliver ved med at vokse og blive tungere.
Masserer du dit barn? Dette punkt sætter gang i tarmsystemet
De nybagte fædre i 'Mænd på barsel' skal lære at give deres børn massage.
Belinda kæmper videre for at blive gravid igen: Måske er 4. gang lykkens gang
Det kan være en lang og dyr proces at blive gravid ved hjælp af en donor, men Belinda giver ikke op og håber på det nok skal lykkes
Godt råd til forældre: Husk at sørge for dig selv og din partner
I "Sandheden om mænd" fra Kanal 4, giver Morten et godt råd til forældre. Husk at sørge for dig selv og din partner, for før kan du ikke sørge for nogen andre
Guldkorn: Sådan bliver børn født ifølge en 4-årig
Se det sjove klip hvor Christina's to drenge giver deres bud på hvordan børn bliver til.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg

Nyeste blogindlæg

 

Nyeste artikler

Tips til børnefamilien – få ekstra ressourcer i hverdagen

Tips til børnefamilien – få ekstra ressourcer i hverdagen

Det som regel under lykkelige omstændigheder, man finder ud af at der gemmer sig et lille nyt familiemedlem i maven og at man skal være Mor (igen?). Læs mere

Vuggestuestart liste

Vuggestuestart liste

Se her den komplette liste over, hvad dit barn har brug for til vuggestuestart. Listen gælder selvfølgelig også til dagpleje og institutionsstart generelt. Læs mere

Tvillingernes hurtige ankomst. Andengangsfødende.

Tvillingernes hurtige ankomst. Andengangsfødende.

Mandag morgen d. 15. maj blev vi forældre til to små drenge. De er født i uge 31+3 og vejede 1710g og 1725g. Det hele kom meget uventet og vildt hurtigt. Læs mere

Fra en bevæget førstegangsmor med diabetes. Igangsat uge 37.

Fra en bevæget førstegangsmor med diabetes. Igangsat uge 37.

Jeg er blevet fulgt ekstra tæt i min graviditet pga diabetes og for højt blodtryk. Jeg blev fra start af varslet, at jeg skulle forvente igangsættelse ved 38+0, da diabetikere generelt får store børn, og jeg samtidig er i højrisiko gruppe for at udvikle svangerskabsforgiftning. Læs mere

Det tager kun en eftermiddag, beretning fra en førstegangsfødende

Det tager kun en eftermiddag, beretning fra en førstegangsfødende

Det tager kun en eftermiddagstid at føde et barn, sådan har min mormor altid sagt, det var der bare ikke nogen der havde fortalt mig før efter at jeg havde født. Læs mere

Gør boligsalg til en succes - også som småbørnsfamilie

Gør boligsalg til en succes - også som småbørnsfamilie

Som småbørnsfamilie kan det godt være et uoverskueligt projekt, at tage det første spadestik til at flytte i en større bolig. Læs mere

Nyeste artikler

Tips til børnefamilien – få ekstra ressourcer i hverdagen

Tips til børnefamilien – få ekstra ressourcer i hverdagen

Det som regel under lykkelige omstændigheder, man finder ud af at der gemmer sig et lille nyt familiemedlem i maven og at man skal være Mor (igen?). Læs mere

Vuggestuestart liste

Vuggestuestart liste

Se her den komplette liste over, hvad dit barn har brug for til vuggestuestart. Listen gælder selvfølgelig også til dagpleje og institutionsstart generelt. Læs mere

Tvillingernes hurtige ankomst. Andengangsfødende.

Tvillingernes hurtige ankomst. Andengangsfødende.

Mandag morgen d. 15. maj blev vi forældre til to små drenge. De er født i uge 31+3 og vejede 1710g og 1725g. Det hele kom meget uventet og vildt hurtigt. Læs mere

Fra en bevæget førstegangsmor med diabetes. Igangsat uge 37.

Fra en bevæget førstegangsmor med diabetes. Igangsat uge 37.

Jeg er blevet fulgt ekstra tæt i min graviditet pga diabetes og for højt blodtryk. Jeg blev fra start af varslet, at jeg skulle forvente igangsættelse ved 38+0, da diabetikere generelt får store børn, og jeg samtidig er i højrisiko gruppe for at udvikle svangerskabsforgiftning. Læs mere

Det tager kun en eftermiddag, beretning fra en førstegangsfødende

Det tager kun en eftermiddag, beretning fra en førstegangsfødende

Det tager kun en eftermiddagstid at føde et barn, sådan har min mormor altid sagt, det var der bare ikke nogen der havde fortalt mig før efter at jeg havde født. Læs mere

Gør boligsalg til en succes - også som småbørnsfamilie

Gør boligsalg til en succes - også som småbørnsfamilie

Som småbørnsfamilie kan det godt være et uoverskueligt projekt, at tage det første spadestik til at flytte i en større bolig. Læs mere