Close
Log Ind Opret Bruger

Genbesøg på sygehuset for obduktions rapport

  • 8 oktober 2015, 18:53

    Vi er omsider blevet indkaldt til en samtale (men først helt i november!) for at høre om obduktionen efter vores lille dreng døde i sommers. Vi har ventet meget utålmodigt i snart 4 måneder, så det bliver rart omsider at kunne få svar.

    Men jeg er UTROLIG nervøs for hvordan det bliver at træde ind på sygehuset igen. Samtalen foregår heldigvis ikke i afsnittet hvor han blev født (det ville jeg slet ikke kunne håndtere!), men i ultralyds afsnittet.
    Jeg er blevet bedre til at håndtere synet af andre gravide kvinder uden at få det dårligt, men det bliver virkelig mærkeligt at komme derind igen for første gang, efter alt hvad der er sket.

    Er der andre der har været tilbage på sygehuset efter at have mistet? Hvordan forbereder man sig bedst rent mentalt, på at kunne træde derind igen, med alle de forfærdelige minder?

    8. oktober 2015 kl. 20:06

    Vi mistede en lille pige sidste sommer og fik også først samtale i november. Det er virkelig meget ubehageligt at skulle til sådan en samtale. Vi har også inde ved ultralydsafsnittet og det synes jeg var rigtig hårdt. Der vrimler det jo med gravide der sidder håbefulde og glade og skal ind og se til deres små babyer. Vi lavede den store fejl at sætte os i venteværelset mens vi ventede på lægen. Så kunne man rigtig sidde der og kigge på de andre, det var helt forfærdeligt. Stil jer endelig bare ud på gangen eller bed evt. om et sted at være, alt andet er bedre end venteværelset for det var noget nær tortur. Ellers så tror jeg det bedste er, at fokusere på at prøve at få noget brugbart med sig derfra. Der er jo sket noget helt forfærdeligt som ikke kan laves om. Men at få svar hjælper rigtig meget i forhold til hvordan man skal forholde sig i en evt. ny graviditet. Det gav i hvert fald mig noget mere ro, ikke lige på dagen men efterfølgende. Så prøv at fokusere på den del af det. Og så stil alle spørgsmål du kan komme i tanke om, så du kan få lettet sindet! Specielt i forhold til alle de lægelige termer der vil komme, spørg ind til det så du går derfra med følelsen af at have forstået hvad der blev sagt. Held og lykke!

    8. oktober 2015 kl. 21:09

    Vi var ved kapellet en uge efter fødslen af vores datter. Jeg må tilstå at jeg jeg ikke ved om det er almindeligt, men det ligger ihvertfald ved sygehuset hernede. Både da, og de første gange vi kørte forbi afkørslen til sygehuset efterfølgende, har det givet et lille ubehageligt sug i maven. Det er dog gået over for længe siden.

    Da vi var til samtale, 4 måneder efter vores datter blev født i øvrigt, var det på samme gang som hun blev født på. På det tidspunkt var jeg allerede blevet gravid igen, så det kan sagtens have en indflydelse på, at jeg ikke synes det var så slemt. Men synet af gravide har jeg heller ikke rigtig haft ondt af på noget tidspunkt, heller ikke lige efter.

    Men generelt tror jeg det har hjulpet meget at vi har været tilbage på sygehuset i positivt øjemed en del gange efterfølgende, i forbindelse med den næste graviditet.

    Selve stuen, hvor jeg fik at vide at vores datter var død, har jeg også været inde på efterfølgende, da jeg var inde at få kørt en ctg i tirsdags, mest for min egen trygheds skyld. Det var en meget mærkelig oplevelse, og faktisk også lidt ubehageligt til en start. Jeg blev meget overrasket over hvor lyst rummet faktisk var. Jeg huskede det som et meget mørkt rum. 

    I forhold til selve samtalen, så havde jeg allerede været inde på min profil på sundhed.dk at læse hvad der stod om fødslen, prøvesvar og obduktion, så vi var rimeligt forberedte på, at der ikke rigtig var noget svar at få. Så samtalen i sig selv var i høj grad bare en bekræftelse af, hvad vi selv havde læst os til. Men det var stadig dejligt at få afklaring på det, også selvom der egentlig ikke var noget at sige. 
    Og så fik vi ved samme lejlighed en scanning, der bekræftede at den nye graviditet så sund ud indtil videre.

    Jeg håber I får så en god en samtale som man nu kan, når det er sådan noget man skal til samtale omkring, og så håber jeg at det ikke bliver alt for slemt for jer at komme tilbage til sygehuset no

    8. oktober 2015 kl. 21:36

    Tak til jer begge! Vi skal jo tilbage før eller siden (håber jeg da.. vi prøver allerede igen, så vi må krydse fingre for at det ikke er noget genetisk).

    Hvad angår kapeller på sygehuse, er det vidst meget normalt. Folk dør der jo desværre fra tid til anden 🙁
    Egentlig var det ikke 'så slemt' da vi skulle til bisættelsen, 4 dage senere. Men der var alting også meget "friskt". Nu er der så mange ting der har nået at sætte sig, og når vi ikke har været der siden, er jeg bare så bange for at det river op i alle de følelser der var forbundet med stedet, siden vi var der sidst.

    8. oktober 2015 kl. 22:16

    Første gang jeg var tilbage på Riget og på scanningsklinikken dernede var jeg grædefærdig. Vi blev sat lidt væk fra de ventende gravide, da de godt kunne se jeg var påvirket af situationen.

    Bagefter var jeg oppe på fødegangen til efterfødselssamtale og det foregik på samme stue som den hvor jeg fødte pigerne. Det var egentlig okay. Men vi lå der også to dage efter fødslen og havde nogle gode stunder sammen med dem. Måske var det derfor.

    Nu hvor jeg er gravid og er tilknyttet Riget igen, er det heldigvis blevet bedre at være der og jeg glæder mig til at få en god oplevelse med i bagagen igen.

    Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.