Kender det alt for godt!

Allerførst en stor krammer til dig!

Jeg aborterede spontant i 7. uge for 14 dage siden og var så absolut knust dagen efter. Det var lørdag det skete og af en eller anden grund var jeg underligt afklaret med at det var en abort (jeg havde ikke ondt men blødte som ved mens.) og hastede ikke afsted til læge. Jeg tror måske min reaktion skyldes en form for fornægtelse... Istedet fik jeg snakket godt med en veninde om søndagen og brugte dagen på at græde og glo fjernsyn. Mandag var jeg ved min egen læge og hun ville følge hcg tallet ved blodprøver, de to blodprøver blev taget mandag og fredag og desværre steg tallet istedet for at falde  Så blev jeg sendt til en scanning mandag, de kunne ikke se hvad de gerne ville og for at være sikre på at graviditeten ikke havde været udenfor livmoderen skulle jeg have lavet en udskrabning om tirsdagen. Jeg var chokeret da vi kørte hjem mandag, for jeg havde ikke lige forestillet mig at denne graviditet skulle ende i fuld narkose pga. en spontan abort!!

Jeg kan nu se tilbage på 14 turbulente dage og en,  trods situationen, positiv oplevelse af sygehus-verdenen. Alt det personale der var omkring mig og min mand var utroligt søde og gav sig god tid til at forklare hvad der skulle ske.

Der er ikke større risiko for SA ved næste graviditet, men om risikoen er formindsket ved jeg ikke - men vælger gerne at tro det :-) Jeg har flere gange tænkt om min SA skyldes noget jeg har gjort mens jeg var gravid, men alle forsikrer mig om at det ikke har noget at gøre med mig eller det jeg har lavet, at det udelukkende skyldes at "ærten" ikke var levedygtig. Tror nu nok at jeg alligevel bliver en smule mere forsigtig næste gang der er gevinst...

Jeg er stadig ked af at det ikke blev til mere denne gang, men har besluttet mig for at jeg VIL se det positive i situationen: Nu ved vi at vi kan blive gravide og "ærten" meldte selv sin ankomst - vi skulle ikke have en træls besked ved nakkefoldsscanningen!

Jeg vil egentlig gerne være gravid hurtigt igen, men har samtidig ikke rigtig lyst... det har nok noget at gøre med en frygt for en gentagelse  Min mand er som de fleste, snakker helst ikke for meget om det - men har dog givet udtryk for at han gerne vil igang igen hurtigt.

Giv dig selv tid til at komme over sorgen! Tag fri et par dage og dag den med ro (jeg skulle holde mig i ro 2 dage efter udskrabningen). Perfekt hvis du kan arbejde hjemmefra indtil du er klar til at møde "den virkelige verden" igen.

Håber du kan bruge min beretning...

Re

Åhh.. er ked af at høre om din forfærdelige oplevelse!

Jeg havde MA i uge 8 (dec. 09) havde brunlig (gammelt) blod i 1½ uge. Det endte med udskrab den 8.12. "heldigvis" havde jeg haft det på fornemmelsen siden uge 5 - hvor fostrete så også havde været gået til grunde. Men det var ikke sjovt alligevel!!

Jeg har haft perioder hovr jeg har været ked af det, hvor jeg har hadet gravide og deres maver, hadet nybagte forælddre og så har jeg været vildt bange for at jeg aldrig ka bli mor... Jeg ved godt at jeg er træls for dig (jer) pt., idet jeg har testet positiv igen - men jeg er stadig hunde-red for at miste igen! Jeg kan slet ikke rigtig glæde mig over graviditeten.. Er nu nået til uge 7 (hvor jeg begyndte at bløde sidste gang).

Du skal give dig lov til at være trist, vred, fustreret -og husk at komme ud med det her inde også!! Selvom man snakker med kæreste venner mm. så er det noget helt andet at skrive sig af med det her - det har hjulpet mig meget!

Mht. arbejde, så skal du ta dig den tid det tar - nogle af dine koleger har sikkert selv været igennem samme oplevelse (25% af alle danske graviditeter ender i abort), så de forstår dig godt! Og hvis de ikke gør/har oplevet det (som på min arbejdsplads), så er det dig der sætter dagsordenen for hvad de kan forvente en anden gang.

Held og lykke!

Stort knus til dig!

Kære Tine

Jeg blev helt rørt over at læse din historie og ked af det på dine vegne . Det har godt nok været en barsk oplevelse og det er nok endnu værre, når man er så langt hjemmefra. Jeg synes helt sikkert, at du skal arbejde hjemme nogle dage for at komme til dig selv igen og give dig tid til at sørge. Det er helt normalt, som du reagerer og du skal bare give dig selv lov til at have de følelser. Man føler sig meget tom og alle de tanker og drømme, man allerede har haft om graviditeten og sin kommende rolle som mor, braser med et sammen.. Jeg har selv skulle bruge et par måneder på at komme ovenpå igen..

Som du selv skriver, så er det meget normalt at abortere og der er som regel ikke noget galt med kvinden, men derimod er fosteret ikke levedygtigt.. Jeg kender en del, som har aborteret en enkelt gang (enten i deres første eller anden graviditet) og næste gang de blev gravide, kom der et sundt og raskt barn ud af det ! Så fat mod.., jeg er sikker på at næste gang, så bliver den lille spire der helt sikkert...

Med hensyn til at skulle i gang igen med projekt baby, så anbefaler man i DK at man venter til at man har fået den første menstruation og dermed også at alt HCG er ude af kroppen. Da jeg aborterede, blev jeg fulgt med blodprøver indtil HCG niveauet var under 4. Da jeg ikke går ud fra, at du bliver fulgt med blodprøver i Barcelona, kan du bruge graviditetsteste og så følge dem indtil, de er helt negative. Og så længe du bløder skal I dyrke sex med kondom for at undgå underlivsbetændelse.. bare lidt praktiske ting

Jeg kan godt forstå, du er angst for næste gang du bliver gravid - om du så mister igen. Her er der mange (det vil jeg helt sikkert også selv), der vælger at få foretaget en tidlig scanning i uge 6-8 for at bekræfte at den lille har hjerteblink. Hvis man ser hjerteblink på det tidspunkt, er der over 90% chance for, at der kommer et sundt og raskt barn ud af det..  Nogle betaler selv for den scanning, mens andre får det tilbudt af deres læge.

Jeg håber for dig, at du snart står med en positiv gravidtetstest igen, så I kan få jeres ønskebarn

Mange knus

Violetta

Ja! (svar på Violetta)

Lige en kommentar til Violetta - her helt enig med alt hvad du skriver ...

Jeg vil bare lige tilføje, at jeg alligevel ikke ønsker tidlig scanning - for snakkede med lægen om det.. Han ville ikke anbefale mig at få en tidlig scanning, for hvis der er hjerteblink og alt er godt - og man så alligevel begynder at bløde ugen efter, så ville jeg være totalt sønderknust!! Han sagde også, at hvis man ville scanne allerede i uge 5-6 kan der være chance for at lægerne ikke kan se hjerteblink - enten fordi det er for tidligt, eller fordi det er så småt det hele - og så ku de måske finde på at sætte en abort i værk, selvom fostret reelt er levedygtigt.... Det er jo heller ikke det vi er ude på!

Da jeg var hos lægen var jeg vildt forarget over at han ikke ville sende mig til scanning - for det var ligesom det jeg var kommet for!!  Men bagefter har jeg tænkt det igennem mange gange - og ja, han har sgu nok ret....  Så længe jeg kan mærke at det føles dejligt i maven, så er der jo ingen grund til panik.. egentlig! Selvom jeg har taget den beslutning at vente til uge 10 med scanning, betyder så ikke at jeg ikke stadig er totalt paranoid over at der skal ske noget med bebs! Så selv de mindste jag og fornemmelser bliver analyseret til mindste detajle... - også til at bli idiot af! Men de er der - det er bedre end sidst hvor der ikke var noget at mærke efter uge 5

Bare lige noget at tænke over  - held og lykke til alle!

Hej Tine

Hejsa Tine og jer andre.

Først vil jeg lige sende jer alle et og sende en masse tanker til jer, for det er nogle forfærdelige ting i har gået igennem.

Jeg kan fuldt ud sammenslutte mig de øvrige svar, og efter min SA i starten af januar i 9 uge, har jeg selv haft en masse forfærdelige og mærkelige tanker. Det var først i denne uge at jeg kom til at snakke med en lidt ældre dame, og hun fortalte at hun også selv havde været det igennem 2 gange. Hun sagde så noget som jeg først synes var vildt mærkeligt, men med eftertanke, har forstået og egentligt synes hun har ret i. Hun sagde at man kunne være stolt over at ens krop kunne finde ud af at skelne mellem et sundt og rask foster og så et sygt, ulevedygigt foster. og det synes jeg hun har ret i, det kan man i starten (jo selvfølge, og berretiget) synes det  er fejt at det skulle ske for mig, men kroppen kan man nu godt være stolt over.

Nu arbejder jeg i sundhedssektoeren og ser flere af de skæbner som har det svært, altså med flere eller færre handicaps eller andet, og ser hvordan det er svært, ikke kun for det enkelte individ men også for dets familie og omverden. Og jeg forstår bedre nu at hvis mit forster var sygt, skal jeg være stolt over at min krop kunne skelne det og så vælge for mig. Jeg ved at jeg ikke selv kunne tage den beslutning hvis jeg først stod i den, og kunne vælge i uge 12 -20 eller senere at få barnet fjernet, fordi der var noget galt med barnet.

Min læge foralte mig da jeg var derinde dengang, at man ikke skal tænke alle de mærkelige tanker omkring om det  er noget jeg har gjort galt, skulle jeg ikke have dyrket spor, skulle jeg have gået tidligere iseng og alle de mærkelige ting vi tænker. NEJ et levedygtigt sundt foster kan man ikke påvirke kroppen til selv at afstøde (medmindre det er et trafikuheld, eller i den skala), det  er kun hvis barnet er sygt at kroppen afstøder det.

Så kan kun sige, (lidt mærkeligt at se det selv på skrift) at du skal være stolt over at din krop selv kunne finde ud af det. (kan godt være det er for tidligt for dig/nogle af jer, at kunne bruge det til noget, er også først her efter 1½ måned at jeg selv kan.)

Jeg er sikker på at næste gang er spiren sund og rask og at det så lykkedes for os alle. Det er jo trods alt den dyrebareste og mest uundværlige gave man kan få...

tak for søde svar!

Kære alle.

Tusind tak for jeres svar! I kommer alle sammen med tanker og erfaringer som jeg kan bruge til noget! Og tak for medfølelse og forståelse - det hjælper meget!

Da jeg læste Violettas forslag om, at man kan blive scannet i uge 6-8, blev jeg begejstret og tænkte, at det skal jeg da naturligvis, men kan godt se, at der kan være nogle ulemper ved det som GiBr skriver. Så det må jeg jo tænke over, når jeg når dertil, hvad der er bedst for mig. Håber godt nok ikke, at man med en forøget angst for at miste kan øge risikoen for det! Formentlig skal der ret meget til for at det sker, for som flere af jer skriver, skal der nok meget store negative påvirkninger til, for at kroppen skiller sig af med et sundt og levedygtigt foster!

Synes godt nok det er synd for dig jhg at du endte i fuld narkose! Godt at personalet var søde ved dig! Det er så vigtigt!! Selv kom jeg om tirsdagen tilbage på det hospital jeg havde været på om lørdagen, hvor jeg havde aborten, fordi jeg fik stærkere smerter. Det viste sig heldigvis at være en positiv oplevelse, da der ikke var noget galt og da jeg samtidig blev ekstra undersøgt af et denne gang empatisk personale, hvor jeg fik lov at se med på scanningen og fik at vide, at alt så normalt ud. Det fik min angst for at der skulle være noget galt med min livmoder, som jeg har læst kan være tilfældet for få kvinder, til at falde. For os alle der skriver her, og langt de fleste generelt skyldes aborten jo heldigvis at fosteret har fejl, og som Eva17 skriver, så er det faktisk rart at tænke på, at kroppen kan finde ud af at udskille noget sygt/ikke-levedygtigt.

Hvor rart for jer, der er blevet fulgt med blodprøver efter abort! Det kunne jeg godt tænke mig! Ved I om man overhovedet får ægløsning før man ikke længere producerer HCG? Jeg er simpelthen så utålmodig mht. ny graviditet! Så jeg siger til mig selv, at første gang man får ægløsning må være når kroppen er parat til en ny graviditet. For mig lyder det helt logisk, men når nu lægerne anbefaler at vente til man har haft en menstruation må det vel selvfølgelig nok være det bedste... Har dog også hørt at anbefalingen skyldes at det er svært at beregne terminen, hvis man ikke har nået at få menstruation inden en ny graviditet...

Selvom jeg som jhp også er bange for endnu en abort er det som om at jeg ikke kan lægge denne her oplevelse tilstrækkeligt bag mig før jeg bliver gravid igen. Det går dog fremad med humøret, selvom det svinger meget! Oplevede/oplever I også at den ene dag er man rimelig optimistisk omkring det hele og den anden dag kan man ikke se meningen med noget som helst eller følelse lyst til noget?

Heldigvis har mine nye spanske kollegaer været meget forstående og medfølende, hvilket er en stor hjælp! Nu håber jeg, at jeg kan koncentrere mig, når jeg kommer på arbejde igen på mandag! Har ikke rigtig haft overskud til at lave noget herhjemme i denne uge, selvom det var planen, og det har jeg dårlig samvittighed over, selvom jeg med fornuften godt kan se, at det er skørt!

Dejligt at dele erfaringer og tanker med nogen i samme situation! Held og lykke til alle og tillykke til dem, der har opnået ny graviditet! Det får mit håb til at stige!

Kærlig hilsen Tine

også tak herfra

Det er ret fantastisk at det hjælper så meget at få skrevet herinde - hjælp både til de der skriver og de der læser med. Jeg læste meget herinde før jeg selv begyndte at skrive og må da indrømme at jeg er glad for at være kommet iagng med skriveriet for det er bare så meget mere givende  Så jeg vil også gerne takke alle de der skriver med!!  - både her og på andre emner.

At vente til næste mens. er udelukkende af hensyn til beregningen af terminen - det lagde hverken min læge eller personalet på sygehuset skjul på :-) Og som min læge sagde: vi scanner bare hvis du bliver gravid igen før første mens. og så har vi en termin ud fra det 

JA - jeg har så absolut dage hvor det hele bare kører der ud af og dage som idag hvor jeg slet ikke har kunnet tage mig sammen til at lave noget som helst, har faktisk bare sovet en stor del af dagen væk...

Jeg har endnu ikke fået min første mens., men vi er da selvfølgelig gået igang igen så snart jeg holdt op med at bløde - og det giver ny energi at vide, at vi nu er igang igen og at der måske kan være gevinst igen meget snart

Fedt - så vil jeg da i gang!

Åh, hvor dejligt at høre! Nu føler jeg mig helt sikker i at gå i gang igen meget snart Tror også at det vil give mig ny energi + at jeg vil føle, at nu starter vi på en frisk. Mentalt har jeg jo indstillet mig 100 % på at skulle være mor.

Rart at vide at du også er meget skiftende i humøret, for jeg føler det som sådan et nederlag, når jeg bliver i dårligt i humør og ikke orker det jeg havde tænkt mig. Har meget svært ved at acceptere det. Idag havde jeg flere idéer om, hvad jeg skulle - ting jeg mente ville være godt for mig, og så magtede jeg det ikke og følte mig dermed som en fiasko. Fik startet en ond cirkel af negative tanker om mig selv. Men her til sidst kan jeg godt mærke, at det trods alt har været det bedste at slappe af og tænke en masse og skrive tankerne ned. Sidstnævnte kan stærkt anbefales!

Og ja, det er vildt så rart det er at læse og skrive herinde

skanninger og hjerteblink

Hej Søde

Først et stort knus til dig - det har man brug for.

Vi har været igennem ICSI, så har kunne komme til på fertilitetsklinikken i Holbæk med det samme der har været noget. Jeg blødte nemlig lidt 5+2, og skanningen kunne ikke vise andet end at jeg var gravid stadig, fordi man kunne se fostersækken fin og klar, men der var også en blodansamling. 6+3 blødt jeg sindsygt meget - men skanningen viste hjerteblink og et fint lille foster og jeg blev derfor sygemeldt indtil næste skanning 7+3, men her var der desværre intet tilbage andet end blod - så det hele endte med en udskrabning selvom man havde set hjerteblink nok så fint.

Så det var en meget ambivalent følelse at komme til skanning fordi blodet vælter ud af en og man har så ondt at man ikke kan sidde ned og man er ved at besvime - og så siger de at der er hjerteblink - for man ved jo ikke om man skal tro på chancen eller ikke - det er helt surrealistisk - for vi havde jo ligesom indstillet os på at det var slut inden skanningen - men der gik jo en hel uge mere i uvidenhed før næste skanning hvor der kun var blod og som endte med en masse smerter og næsten hel abort inden tiden kom for udskrabningen!

Så jeg synes selv jeg er meget i tvivl om det med tidlige skanningen - for hvis alt er godt så vil man jo gerne havde alle de skanninger man kan for at se den lille - men er også bange for at knytte sig for meget - hvis nu!

De siger jo heldigvis er der statistisk ikke større chancer for at aborterer næste gang- men alligevel - vores risiko er jo lidt højere fordi vi er igennem behandling.

Til snak med kollegaerne kan jeg kun sige at det for mig var en meget positiv og ikke ventet oplevelse. Havde jo været sygemeldt uden andre end chefen vidste hvorfor, men valgte at sige det om morgenen når jeg kom tilbage da der kun var 1 på kontoreret - de havde selv oplevet det 2 gange, før de fik den første. Den næste kollegas kone havde oplevet det en gang, og min chef og en anden kollega havde også oplevet det selv 1 gang- så det er meget normalt - men det er jo ligesom ikke noget man går rundt og snakker om - men kunne mærke på dem alle at de egentlig var lidt lettede over at snakke om det og det var jeg også - for så følte man sig ikke så unormal længere og det var ikke et stort tabu.

Håber det giver noget at tænke over :)

re

Hej Mie.

Puha, kan godt se at der er noget at overveje mht. tidlige scanninger! Det må ikke have været rart at få håb og så få det taget væk! Er du så blevet gravid sidenhen?

Måske lidt dumt spørgsmål men hvad er ICSI?

Ja, det betyder meget med kollegaernes medfølelse, og også det at så mange andre har prøvet det!

ICSI er......

tine1904 skrev:

Hej Mie.

Puha, kan godt se at der er noget at overveje mht. tidlige scanninger! Det må ikke have været rart at få håb og så få det taget væk! Er du så blevet gravid sidenhen?

Måske lidt dumt spørgsmål men hvad er ICSI?

Ja, det betyder meget med kollegaernes medfølelse, og også det at så mange andre har prøvet det!

 

Hej

ICSI er den udvidede type IVF (Reagensglasbehandling) hvor man tager æggene ud og så manuelt inseminerer hvert æg med en sædcelle. Derfor navnet Cytoplasmatisk Sperm Injektion (cytoplasma er væsken inde i cellen).

Nope, desværre, for under sidste behandling - hvor man skulle igennem den lange type med nedregulering af sine egne hormoner osv, var der inden af æggene der havde delt sig - så nu venter vi på at skulle igang igen med en kort behandling. Så krydser fingre for at denne gang er lykkens gang :)