(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil
Navneguide
Navneguide
Markedspladsen
Markedsplads
Shopping Guide
Shopping Guide
Brevkasse
Brevkasse
Webshop
Webshop
Ekspertblogs
Ekspertblogs
Debat og grupper
Debat og grupper
(3)
 Seneste 30 tråde Seneste 30 indlæg

Sund,Rask og død
Favorit Del
25-07-2007 23:32:56

Sund,Rask og død

jeg havde været indlagt i næsten 3 måneder pga kraftig bækkenløsning, og endelig, endelig kom veerne, jeg var så fuld af glæde da de startede for endelig havde jeg udsigt til at komme hjem og være sammen med mine to store drenge derhjemme på 6 og 8 år og selvfølgelig mit nye lille vidunder der var på vej.. jeg bev kørt på fødegangen allerede da jeg fik de første veer pga min bækkenløsning, en jordemoder undersøgte mig og alt var fint.. min veninde som skulle være med under fødslen ankom og det begyndte at gøre rigtig ondt det skal siges at der kun var gået ca 3 kvarter siden min første ve så jeg syndes at det gik alt for hurtigt jeg bad min veninde kalde på jordemoderen men hun mente jeg bare skabte mig fordi jeg var ung( jeg har som sagt 2 drenge i forvejen så jeg ved sku godt en fødsel gør ondt) istedet bad jeg min veninde om hjælp til at komme om på ryggen, da det gjorde for ondt at ligge på siden, men da min veninde løftede mit ben råbte hun istedet til jordemoderen :let din røv herind nu, hovedet er ude;... 3 min senere var min søn født, en time efter første ve.. jeg fik ham i mine arme og han var perfekt, 4700 gr og 61 cm.. der gik lid og han faldt til ro, jeg spurgte flere gange om de var sikker på at han var okey når fødslen nu gik så hurtigt, de sagde alt var fint uden så meget som at se på ham.. en times tid gik og jeg spurgte jordemoderen om han ikke var lidt blå hendes svar var at alle nufødte var lidt blå, og nu skulle jeg lade være med at brokke mig over et sundt barn.. så jeg ringede til hele familien og fortalte at jeg havde fået et sundt barn..ca 2 timer efter fødslen spurgte min veninde om hun måtte holde ham, selvfølgelig måtte hun det, idet jeg rakte ham over blev jeg kklar over at noget var galt han var kold og blå.. alt blev tilkaldt forvagt, bagvagt alle stod 2 meter fra mig og gav hjertemassage og stak min lille dreng med nåle og pludselig var jeg alene på stuen.. der gik 2 timer og ingen havde svar jeg lå bare der i sengen hvor jeg lige havde født og vidste ikke om han var levende eller død.. endelig dukkede der en op en sygeplejeske der vaskede mig og kørte mig på intensiv og der lå han.. tilkoblet respirator, nåle og monitore overalt, jeg kunne næsten ikke se ham for bare slanger..

jeg troede at nu var det værste overstået men det var det langt fra.. jeg malkede mælk ud til ham i håbet om at han ville få det bedre, i de følgene dage fik jeg alverdens beskeder fra så mange forskellige læger det var alt fra en lille hjeneskade til at han var hjenedød.. det "bedste" der skete var da vi kom til skejby sygehus, jeg fik lov til at sidde med ham, mærke hans varme og nusse hans små fingre.. det var så dejligt for første gang i forløbet følte jeg at han var min søn.. mit barn og ikke et levende væsen der tilhørte nogle læger..vi kom tilbage til viborg og jeg spurgte om jeg ikke måtte sidde med ham igen, men fik afvide at det ikke var sundt for mig at knytte bånd til ham.. dagen efter kom svaret, han var hjernedød og der var ikke mere at gøre for ham.. den 2 dec 2005 blev der slukket for hans respirator og jeg fik ham igen i mine arme, lægerne sagde at der høst gik et par timer og så ville han stoppe vejrtrækningen og dø... jeg sad der med ham og håbede og bad til gud om at lade ham leve, timerne gik og han trak fortsat vejret selv og mit håb steg, jeg turde ikke ligge ham fra mig i frygt for at han ville dø fra mig jeg hverken spiste drak eller gik på toilettet jeg sad bare der med ham i mine arme... dagen efter den 3 december 2005 kl 1306 døde han i mine arme..

efter hans død undersøgte lægerne ham og den dag i dag har de stadig ingen årsag til hans død, han er sund og rask..

28-07-2007 17:17:48



Medlem siden:
12-07-2006

Sidst online:
01-05-2012

Kære du

Mine øjne er fulde af tårer- sikken en kærlig og barsk beretning. Hvor er livet uretfærdig når sådan en lille fyr går bort- helt uden grund. Sådan burde det ikke være - og man kan blive så gal og ked af det.  Flot at du har skrevet om din søns start og desværre også slutning på livet- det må ha været hårdt.

Ved ikke hvad jeg mere skal skrive, det er svært når man selv har en lille fyr sovende i stuen, men jeg er endnu engang blevet mindet om at man skal være taknemmelig for det man har.

Et kæmpe knus til dig

 

Heidi k

MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
31-07-2007 14:58:36



Medlem siden:
13-05-2007

Sidst online:
30-04-2011

Fødselsdato:
04-05-1976

Det gør mig ondt

At du ikke måtte beholde din lille søn og at de 2 store har mistet deres lillebror. Jeg VED at der ikke er ord der kan trøste, men et lille kram og viden om at man ikke er alene hjælper altid. Nu kan jeg se at det er ved at være 2 år siden at du mistede, så jeg håber at du er kommet nogenlunde hel igennem sorgen. Jeg VED at den aldrig vil forsvinde, at din lille søn altid vil leve videre i dit hjerte.

Jeg har selv mistet min 18 dage gamle datter sidste år og hun vil også altid være savnet og elsket af os.

Knus NIna

Knus Nina
Mor til Nikolai, Emma Sofie, Josephine(som kun blev hos os i 18 dage), Frida og venter lillebror til Maj 2011
Lilypie Pregnancy tickers
06-01-2008 19:33:50

Gæst

Føler med dig

Hej

Som dig mistede jeg også et sundt og rask barn, som pga fejlbedømmelse fra en jordemoders side og brug af sugekop gjorde at han blev hjerneskadet, og opgav livet efter 10 timer. Man ønsker bare at en anden havde været på vagt den dag man kom ind på barselsafdelingen, ikke ??

 

Knus Nina
Mor til Nikolai, Emma Sofie, Josephine(som kun blev hos os i 18 dage), Frida og venter lillebror til Maj 2011
Lilypie Pregnancy tickers
24-02-2008 15:47:01



Medlem siden:
20-02-2008

Sidst online:
30-04-2011

mine tanker går til dig

Hold da op, man er nærmest tør for ord, så ked er man inde i selv selv lige nu, efter at havet læst din historie. Det gør så ondt. Hvordan er i kommet videre?, synes ikke man kan, det er dog kun 4 md snart siden jeg mistede vores lille pige, og har stadigvæk alle de tanker i hovedet hvorfor, var jeg en dårlig mor, kunne hun ikke lide og være her, alt suser rundt i hovedet på en, man kan ikke bærer det, for det gør så frygteligt ondt.

Men mine tanker er hos jer og alle andre som er udsat for sådan noget grimt noget, knuz Christina

30-08-2011 22:27:22



Medlem siden:
20-02-2008

Sidst online:
30-04-2011

jeg føler med dig

 Det er voldsomt uretfærdigt. Jeg har også mistet min lille pige efter en normal graviditet uden tegn på komplikationer eller noget. Min datter var et kønt og fuldbårent lille væsen som ikke fejlede det mindste før fødslen. Hun meldte ankomst på termins datoen. Der er ingen forklaring på hvorfor fødslen gik galt og hun fik en hjerneskade og måtte ligeledes kobles fra respiratoren. Hun tog sit sidste åndedrag i mine arme kort efter hun var koblet fra slangene og befriet for plaster, thermoveste og alle mulige drop og slanger på hendes lille bitte krop på 3410 g. Jeg føler med dig.

I denne sektion

Geografi
Blandede debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Graviditet & Fødsel
At miste
Baby og Børn
Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!

Aktivitet i debatten

Nye artikler - fertilitet

Nyttige værktøjer

Beregn din ægløsning