Close
Log Ind Opret Bruger

Svigermor presser med pasning.

  • 11 september 2017, 12:55

    Hej! Vi har et barn på ca.1,5 og næste barn kommer snart til verden. Jeg er som mor nok noget overbeskyttende. Jeg synes ikke at vores datter på 1,5 år har noget behov for at blive passet med overnatning osv endnu. Samtidig er jeg også mest tryg ved at lade min egen mor passe hende hvis jeg skal noget et par timer og manden ikke er hjemme…og mere pasning er det ikke blevet til endnu. Hver gang vi er sammen med min svigermor, så har hun så travlt med at fortælle om hvad min mands tante må og gør med hendes to børnebørn (som altså også er noget ældre), og jeg føler simpelthen hun prøver at fortælle mig konstant, at nu må jeg snart slippe mit barn! Inden min mands tante fik lov at passe sine børnebørn var det bare en lang klagesang fra min svigermor om hvor vildt synd det var for tanten at hun ikke måtte passe dem…og jeg skulle have historien fortalt igen og igen! Og hvad dælen skulle jeg hele tiden have det af vide for? Når hun (svigermor) så er sammen med vores datter eller har fået lov til at se til hende et par timer alene, så bliver hun også ved med konstant at tage billeder af hende og tage hende op, selvom hun i mange tilfælde bare helst vil sidde og lege selv på gulvet. Jeg har ikke kommenteret på det, men kan mærke at det går mig på at hun er så omklamrende hele tiden…som om hun overtager vores barn og dets gøren fuldstændig! Vi har været mange, mange år i fertilitetsbehandling, og er bare stadig ikke klar til at slippe hvad jeg stadig anser for værende min lille baby. Hvad angår den forestående fødsel, så vil jeg allerhelst have at min egen mor kommer og passer vores datter mens vi er på sygehuset…vil helst kunne ringe til min egen mor fra fødegangen hvis jeg har brug for at høre til vores datter. Er bare bange for at svigermor bliver vildt fornærmet over min beslutning. Så nu spørger jeg: er jeg dybt uretfærdig her, eller er det normalt at have det sådan med svigermor? Er det ikke okay at jeg helst vil have min egen mor på passevagt under fødslen eller burde jeg sætte mit eget behov til side?? Hilsen fra en hormonfyldt kvinde??

    11. september 2017 kl. 13:03

    Jeg synes at det er ok at du helst vil have din egen mor til at passe under fødslen, men ud over det synes jeg ikke at det er ok at farmor ikke må passe når mormor må. Det lyder som om hun elsker jeres lille guldklump højt, og selvom du føler at det er omklamrende, er jeg sikker på at hun nok skal gøre det godt. Jeg må indrømme at en årsag til at jeg er glad for at jeg har fået en datter er, at jeg så ikke frygter at blive kørt ud på et sidespor når jeg skal have børnebørn. 

    11. september 2017 kl. 13:08

    Jeres datter skal selvfølgelig ikke passes med overnatning før både hun og I som forældre er klar til det.

    Når det så er sagt, så synes jeg du lyder til at have en ret stor uvilje imod din svigermor. Din egen mor må godt passe, men din svigermor må ikke…? Én ting var hvis din svigermor på ingen måde egnede sig til at tage sig af sit barnebarn, men eftersom du ikke beskriver dét, så tænker jeg ikke at det er problemet. Jeg synes faktisk du bør tænke udover dit eget behov og overveje om du måske forhindrer et dejligt forhold mellem farmor og barnebarn fordi du ikke lige bryder dig om sin svigermor. Hvad med din mand? Hvad ville du i øvrigt selv sige til hvis din mand ikke ville have at din mor passede fordi tja, hun ikke lige er hans mor? Jeg synes ærligt alt også det er noget pjat at svigermor ikke må passe når du føde fordi du ikke lige gider snakke med hende når du efter fødslen skal snakke med din datter. Du behøves jo ikke engang snakke med din svigermor før du snakker med din datter.

    Overvej hvorfor din egen mor dur, men hvorfor svigermor skal køres ud på et sidespor fordi hun er så "uheldig" at være farmoren. Og hvorfor må din datter ikke opleve at knytte bånd til farmor? Der går ikke noget af hverken dig som mor, eller din mor som hendes mormor, at der er endnu en bedstemor som hun kan få et dejligt forhold til.

    11. september 2017 kl. 13:11

    Det er ganske naturligt, at man er tættere på sin egen mor. Selvom jeg elsker min svigermor, så er jeg da tættere på min egen. Derfor giver det jo fin mening, at du går til din egen mor først. Også jeres historik taget i betragtning.

    Men når det så er sagt, så tror jeg også, at vi kvinder kunne blive bedre til at inddrage vores svigermødre. De er jo vores børn farmødre. Hvis der ellers ikke er noget, der taler imod, så tænker jeg, at det ville være godt for både dig og svigermor, at hun fik lov at passe på et tidspunkt i stedet for din. Der er jo ingen, der siger, at det skal være mere end et par timer første gang, hvis du lige skal ud og ordne nogle ærinder på et tidspunkt. Jeg tror, det kunne være godt for dig at, at svigermor rent faktisk godt kan finde ud af det.

    11. september 2017 kl. 13:13

    Ja, jeg synes at du er urimelig og uretfærdig. Hvad siger din mand til alt det her? Det er jo hans mor det drejer sig om, og jeg går ud fra at han elsker og stoler lige så meget på sin mor som du gør på din – så hvorfor må kun mormor passe? Nu ved jeg ikke om det er en dreng eller pige du har i maven, men er det en dreng – ville det så være rimeligt at du måtte passe din datters børn men aldrig din søns? Ville du elske dine børnebørn mindre, hvis de kommer fra din søn?

     

    Okay, så farmor er lidt omklamrende i sin kærlighed – men hun har jo også stået og set sin søn og svigerdatter kæmpe så hårdt i så mange år (og hun har sikkert haft ondt i hjertet over alt det hendes søn skulle igennem) og nu lykkedes det endelig for jer! Hvor fantastisk! Og hun elsker jeres datter, hvor dejligt. Og hun tager billeder? Hvis jeg kun fik lov at se mit barnebarn alene 1-2 gange på halvandet år, så havde jeg sgu også taget en masse billeder for at huske begivenheden. Og hun tager hende op? For at kramme hende og overøse hende med kærlighed? Ej da, hvilket lille barn elsker dog den slags – din datter er 1.5 år gammel, hun skal nok skrige, vride sig og gøre opmærksom på hvis hun ikke kan lide det.

     

    Herhjemme deles pasningen efter hvem der har tid, og til begge sider. Nu har jeg desværre ikke min svigermor længere, men min svigerfars kæreste passer tit og var også den som passede de to på 3 år og 4 år da jeg fødte i februar. Mine børn kan aldrig få for mange mennesker i deres liv som vil dem og som elsker dem.

    11. september 2017 kl. 13:14

    Ettol skrev :

    Jeg synes at det er ok at du helst vil have din egen mor til at passe under fødslen, men ud over det synes jeg ikke at det er ok at farmor ikke må passe når mormor må. Det lyder som om hun elsker jeres lille guldklump højt, og selvom du føler at det er omklamrende, er jeg sikker på at hun nok skal gøre det godt. Jeg må indrømme at en årsag til at jeg er glad for at jeg har fået en datter er, at jeg så ikke frygter at blive kørt ud på et sidespor når jeg skal have børnebørn. 

    Og af samme grund er jeg da lidt nervøs, da jeg har en dreng. Jeg bliver forhåbentlig en dag farmor, og jeg håber da inderligt ikke, at min svigerdatter (eller svigersøn for den sag) kommer til at have det sådan med mig.

    11. september 2017 kl. 13:15

    Ja ved godt jeg lyder meget hård omkring hende. Men vi har egentlig et okay forhold til hinanden…og selvfølgelig må hun passe vores datter og det får hun også lov til ind imellem, når det vel at mærke passer mig…føler mig bare så presset af hentydninger hver gang vi er sammen at jeg bliver helt skør af det. Som om hun ikke kan slappe af før hun har fået en kalender med kryds ved alle de dage hvor hun kan komme og passe dem. Ville bare ønske det kom mere naturligt på tale, så jeg ikke følte det som tvang.

     

    11. september 2017 kl. 13:15

    Ja den er jo svær, for det er nok en blanding af hormoner og vane. Hvad siger din mand? 

    Er din svigermor ellers velfungerende, så vil jeg sige: Giv hende plads. Lad hende og din datter få et særligt forhold. Børn kan faktisk sige utrolig godt fra til omklamrende forældre og bedsteforældre – det gør min i hvert fald! 

    Det lyder som om din svigermor nok er kammet en tak over. Det sker! Ofte! Det er fordi de Eeeeeelsker de unger. Men de tager også ofte rigtig godt imod positive input til samvær. I kan evt give dem en bog om bedsteforældre – der er en del, der faktisk behandler det med grænser/samvær/regler osv, for det er rigtig svært at være bedsteforældre i den moderne verden. De er ofte rigtig nervøse for at gøre noget forkert. Og det kommer de jo til. Mine forældre dummer sig jævnligt i min mands øjne og modsat med mine svigerforældre – for vi er jo forskellige som mennesker og vi kommer fra forskellige familier og normer. Det vigtigste er at prøve at tale om det og være oprigtigt interesserede i hinandens syn på verden. 

    Vores børn kommer ikke på nettet – og det har alle respekteret (så vidt vi ved – vi har ikke FB osv). For nogle måender siden opdagede vi, at vores datter havde fået gaver og ting for ca. 1500kr på 14 dage – vel at mærke uden fødselsdag eller lignende. Fordi vi alle gerne vil give hende ting og ikke tænker over det. Så det fik vi en fin snak om i familien – så nu bliver pengene prioriteret på oplevelser med folk istedet for ting. 

    Nå men: ja jeg synes godt et barn på 1.5 kan komme på en enkelt overnatning. Jeg ville selv nyde at kunne være en aften, nat og morgen alene med min mand! Det synes jeg også han fortjener. Måske din mand savner dig? Jeg læser dit opslag som et meget mig-fokuseret opslag. Hvad er hans tanker, ønsker og behov? Måske han ville synes en enkelt dag alene med dig INDEN baby komme ville være ren forkælelse og fantastisk? Så kunne I jo starte med at lade mormor passe storesøster, så du har ro i maven. Men lad også farmor komme til (såfremt hun er normalt fungerende). Foreslå dem evt at tage på en tur i børnezoo/legesplads/svømmehal/hvad din datter nu synes er fedt. Min mor havde min ældste med til børnerytmik ind imellem. Måske en fælles aktivitet – bare farmor og barnebarn en gang om ugen? Så få de et super forhold og I får lidt tid til jer/baby. 

     

    11. september 2017 kl. 13:17

    Jeasmin skrev :

    Ja ved godt jeg lyder meget hård omkring hende. Men vi har egentlig et okay forhold til hinanden…og selvfølgelig må hun passe vores datter og det får hun også lov til ind imellem, når det vel at mærke passer mig…føler mig bare så presset af hentydninger hver gang vi er sammen at jeg bliver helt skør af det. Som om hun ikke kan slappe af før hun har fået en kalender med kryds ved alle de dage hvor hun kan komme og passe dem. Ville bare ønske det kom mere naturligt på tale, så jeg ikke følte det som tvang.

     

    Min mor får abstinenser, hvis hun ikke ser ungerne mindst en gang om ugen 😉 Det er nogle gange ikke så fedt ift vores kalender – og så accepterer hun det også. Men til gengæld så kan man også virkelig bruge det aktivt ind imellem. Især når I får 2 børn at håndtere, så kan det pludselig blive meget velkomment! Men måske I bare skal have en rolig snak om, at du hjertens gerne vil have, at de får tid sammen og et godt forhold – men at du har brug for at det ikke føles som et pres for at skulle aflvere dit barn – men mere som en gave? 

    11. september 2017 kl. 13:18

    Jeasmin skrev :

    Ja ved godt jeg lyder meget hård omkring hende. Men vi har egentlig et okay forhold til hinanden…og selvfølgelig må hun passe vores datter og det får hun også lov til ind imellem, når det vel at mærke passer mig…føler mig bare så presset af hentydninger hver gang vi er sammen at jeg bliver helt skør af det. Som om hun ikke kan slappe af før hun har fået en kalender med kryds ved alle de dage hvor hun kan komme og passe dem. Ville bare ønske det kom mere naturligt på tale, så jeg ikke følte det som tvang.

     

    Måske hun kommer med hints og er "omklamrende", fordi hun er bange for at blive kørt ud på et sidespor? Mon ikke hun godt kan mærke din uvilje? Det lyder, som om hun forguder jeres barn og bare gerne vil være en del af jeres liv. Det kommer så måske lidt uheldigt til udtryk, men hun føler sig måske bare lidt usikker.

    11. september 2017 kl. 13:19

    Jeasmin skrev :

    Ja ved godt jeg lyder meget hård omkring hende. Men vi har egentlig et okay forhold til hinanden…og selvfølgelig må hun passe vores datter og det får hun også lov til ind imellem, når det vel at mærke passer mig…føler mig bare så presset af hentydninger hver gang vi er sammen at jeg bliver helt skør af det. Som om hun ikke kan slappe af før hun har fået en kalender med kryds ved alle de dage hvor hun kan komme og passe dem. Ville bare ønske det kom mere naturligt på tale, så jeg ikke følte det som tvang.

     

    Måske hun ved at hvis hun ikke selv gør noget aktivt for det, så får hun ikke lov…? Mens hun måske kan forstå at mormor har fuld adgang til barnebarnet? Selvfølgelig er der en grænse, men som jeg læser det er her bare en farmor som virkelig gerne vil sit barnebarn, men ikke rigtigt får lov medmindre hun selv tager initiativet. Hun er bange for at blive kørt ud på et sidespor, og det kan jeg sådan set godt forstå hun er.

    Hvad med at bruge det til jeres fordel også i stedet for bare at se på hende med uvilje? Her har vi to sæt bedsteforældre der forguder vores søn. Vi er så heldige at det ene par bor ti minutter fra os, og min svigermor får seriøst abstinenser hvis hun ikke ser sit barnebarn mindst en gang om ugen. Farmor henter derfor i vuggestuen mindst en gang om ugen og det er da så skønt – vores søn bliver hentet tidligt, vi forældre skal ikke stresse rundt og de kan hygge sig sammen en hel eftermiddag. Jeg har absolut intet imod min svigermor og jeg er så lykkelig for at hun er så engageret i sit barnebarn. Tænk at være så heldig at ens barn har så mange mennesker i sit liv der gerne vil ham/hende. Det ser jeg ingen grund til at modarbejde.

    11. september 2017 kl. 13:23

    Det er self helt okay.

    Her er det også kun min mor der passer, svigermor har lige set efter ham i 15 min, da vi lige var over ved svigerfar (to huse væk), og har en enkelt gang haft ham med i zoo (hvor farbrøde mm. Også var tilstede) og det er der min tillid er lige pt. (Min ældste er også 1,5 år)

    jeg ved, at da min søn var 4-5 måneder, gav hun en weekends seng væk fordi hun jo aldrig måtte passe. – det kunne jeg kun grine over da han, som sagt var baby. Min dreng er endnu ikke blevet passet med overnatning uden for hjemmet, da behovet ikke har været det, og vi vægter at de skal have lov at sove i egne og trygge omgivelser. Min Mor har siddet her en del gange når han/de har sovet og også puttet dem når vi skulle noget, der går nok lidt tid inden svigermor kommer til det. Det næste er nok at hun kan have ham en time eller to, mens vi besøger svigerfar

     

    og så kan jeg i øvrigt slet ikke se at det er uretfærdigt, det er jo ikke en konkurrence og det er altså ikke et så lille barns behov at blive passet af en masse forskellige, derfor har vi også prioteret at det er dagpleje, far og mor (/far eller mor) og mormor der passer og ingen andre når han stadig er så lille. Når han så selv efterspørge det, kan han komme på overnatning ved bedsteforældre 

    11. september 2017 kl. 13:27

    Okay jeg fornemmer at jeg vist er helt på sidespor her. Føler helt jeg træder en masse kommende farmødre over tæerne! Jeg fordeler pasning nogenlunde ligeligt mellem mor og svigermor. Derfor skriver jeg stadig at jeg helst vil have min egen mor til det, men ikke ens betydning med at det kun er hende der får lov. Bare en følelse jeg har indeni. Kunne aldrig drømme om at holde nogen udenfor, men derfor kan det da stadig være anstrengende med alle de trælse kommentarer hele tiden. Vi ses med begge familier stort set hver uge. Men kan forstå på de fleste af jeg at jeg åbenbart burde have det anderledes. Tak for jeres svar.

    11. september 2017 kl. 13:30

    Håber ikke jeg lyder for hård, men at være gravid med dreng nr. 2 (og sidste barn), så bliver jeg en anelse bekymret på mine egne veje, over at læse dit indlæg..

    Hvis mine drenge en dag vil have børn, så ville jeg være mere end almindelig ked af, at mine svigerdøtres mødre måtte passe, men jeg ikke måtte.. mine drenges farmor har passet langt mere end min egen mor, dette er dog primært pga afstanden, havde min mor boet tæt på havde det været 50/50.. ingen af vores fædre, som ikke er gift med vores mødre, har udtrykt ønske om at passe..

    Synes dog ikke, at du skal lade din datter overnatte ude, hvis du ikke er klar til det, og din datter ikke har behovet, hverken hos din egen mor, eller din svigermor.. min søn på 15 måneder har sovet ude én gang, og det var hos min mor, som bor ret langt væk, men jeg har sagt til min svigermor, at hvis hun vil, må hun gerne få ham på overnatning også..

    Din datter er halvandet, og et barn på den alder kan godt give udtryk for, hvis det har behov for noget.. og ellers kan du give din svigermor en plan over spise og sove tider, hvis du er bange for, at hun ikke kan imødekomme hendes behov i løbet af de timer det måtte dreje sig om..

    Jeg kan kun håbe, at jeg en dag får svigerdøtre, som stoler lige så meget på mig, som jeg stoler på min svigermor.. For det må da ikke være sjovt, at være "andenrangsbedsteforælder" angry

     

    11. september 2017 kl. 13:40

    Jeasmin skrev :

    Okay jeg fornemmer at jeg vist er helt på sidespor her. Føler helt jeg træder en masse kommende farmødre over tæerne! Jeg fordeler pasning nogenlunde ligeligt mellem mor og svigermor. Derfor skriver jeg stadig at jeg helst vil have min egen mor til det, men ikke ens betydning med at det kun er hende der får lov. Bare en følelse jeg har indeni. Kunne aldrig drømme om at holde nogen udenfor, men derfor kan det da stadig være anstrengende med alle de trælse kommentarer hele tiden. Vi ses med begge familier stort set hver uge. Men kan forstå på de fleste af jeg at jeg åbenbart burde have det anderledes. Tak for jeres svar.

    Så må du jo sætte en grænse og sige til hende at du ikke gider høre mere om det pasning. Men så måske også overveje om svigermor gør som hun gør fordi hun føler sig kørt ud på et sidespor. Og om det mon ville hjælpe hvis du selv var lidt mere imødekommende overfor hende. Det lyder jo ikke som om der som sådan er noget i vejen med din svigermor andet end at hun ikke lige er din egen mor? Det er da meget naturligt at vi har et tættere forhold til vores egen mor end til svigermor, det er der da ikke nogen som siger der er noget galt i. Men man kan jo godt lige overveje om det så får den betydning at man mere eller mindre bevidst  kører farmor ud på et sidespor. Du føler jo som du gør, men du skriver jo netop at det bare er en følelse. Jeg ser ingen steder at du skriver at du er bekymret for om farmor reelt kan tage sit af et barn. Og så kunne du jo godt overveje om den følelse – at du foretrækker din egen mor – vitterligt skal stå i vejen for at farmor kommer på banen :). Tænk hvis din mand havde det på samme måde med din mor? Det er synd at farmor bliver degraderet til en andenrangs-bedstemor bare fordi hun ikke lige er mormoren.

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 39 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.