Close
Log Ind Opret Bruger

Udsættelse af speciale

  • 3 august 2017, 11:08

    Hej 🙂 Jeg er i den situation, at jeg har termin den 19. september, så der er ikke så længe til (jubii). Siden februar har jeg skrevet på mit kandidatspeciale og jeg er egentlig nået rigtig langt, men mangler dig stadig store dele af analysen osv. Planen var, at jeg skulle aflevere her den 8. august og forsvare den 21., og derefter gå på barsel med barselsdagpenge. En super fin plan i udgangspunktet! Men min kæreste og jeg er flyttet til en ny by for et par uger siden, da han har fået nyt job. Og efter flytningen er mit overskud og energiniveau faldet drastisk og graviditeten tynger noget mere. Så jeg er netop kommet frem til, at jeg vil udsætte mit speciale. Jeg kan simpelthen ikke samle mig om at få skrevet det sidste og de nye forandringer fylder en del i mit hoved sammen med forberedelser til babys ankomst. Umiddelbart vil jeg enten udsætte afleveringen med 3 måneder og så aflevere i november (med nyfødt baby på armen) eller jeg vil gå på barsel og tage specialet op igen om et års tid. Er der nogen af jer, der har erfaringer med lignende situation, og hvordan har det fungeret for jer? Det havde selvfølgelig været ideelt at få det ud af verden inden babys ankomst, men jeg må sande, at jeg ikke kan planlægge mig ud af alt som jeg plejer med både graviditet og flytning oveni sådan en specialeproces. Jeg er bare lidt træt af at banke mig selv oveni hovedet med, at det ikke lige gik som planlagt. Baby er trods alt det vigtigste lige nu <3

    3. august 2017 kl. 11:15

    Jeg har, du må gerne skrive en pb. men jeg vil råde dig ud fra min egne erfaringer. Lav lidt hver dag, det kan man sagtens og få en anstændig karakter. For din egen skyld aflever inden babys ankomst! Det er så hårdt med en lille ny og endnu hårdere med manglende søvn, og det er endnu mere nyt end at flytte til en ny by.

    Gør hvad du kan for at aflevere inden og accepter at det blievr så godt som du kan på nuværende tidspunkt. Der ingen garanti for at det bliver bedre, hvis du venter. Desuden skal du påregne en masse ekstra tid til at sætte dig ind i om rådet igen. 

    Hvis du skrive en pb, vil jeg lige se om jeg kan finde nogle generelle fif til analysen. 

     

    3. august 2017 kl. 11:56

    Det er også bare træls at bruge 5 år på at arbejde sig frem mod den store opgave og så skal man skynde den igennem. Jeg ville udskyde det. Du har masser af år på arbejdsmarkedet så lad være med at skynde dig.. Du når det nok. 

    Hilsen en der elsker skriveprocesser

     

     

    3. august 2017 kl. 12:34

    Du skal absolut gøre, hvad du har det bedst med. På den anden side, hvem læser nogenside dit speciale? Jeg tror kun vejleder og censor har læst mit. Det kommer nok også an på, hvad du kan leve med at få i karakter. Kan du ikke forhøre dig hos din vejleder om det er urealistisk?

    3. august 2017 kl. 12:43

    Jeg har ikke selv gjort det, men min bedste veninde afleverede speciale i november og forsvarede det i december. Så hun skrev det færdigt med sin datter fra slut juli på armen. Og hun ville aldrig gøre det igen. Hun stressede fuldstændig over det – og fik samtidig en baby, der ikke sov så godt, hverken dag eller nat. Hun følte, at hver gang hun brugte tid på specialet, tog hun tid fra den lille og hver gang hun var sammen med den lille tænkte hun også på specialet. Så hun havde fem måneder med kontant dårlig samvittighed. Da hun endelig havde afleveret speciale havde hun meget svært ved tanken om at skulle fra sin pige igen og søge job, da hun jo først nærmest følte at hendes barsel startede da hun afleverede specialet. 

    Personligt ville jeg holde min barsel helt fri og så enten prioritere at blive færdig inden, selvom det holder hårdt, eller simpelthen holde pause og så starte igen efter en god lang barsel (hvor man også bare – for manges vedkommende – er vildt sultne efter at komme igang igen). Jeg tænker også at der kan være fordele ved at være specialeskrivende i de første måneder efter endt barsel, hvis din baby skal i dagpleje eller vuggestue der. Du er mere fleksibel i forhold til at kunne give en god indkøring, korte dage og bedre mulighed for fri ved sygdom (som de kan være ekstra udsatte for i den første tid i institution med mange nye baktusser), lægebesøg eller bare fridage til hygge og leg. 

    3. august 2017 kl. 13:56

    Jeg ville vælge enten at udsætte helt, altså afholde barsel uden at skrive eller skrive specialet færdigt før fødsel. Jeg selv valgte den sidste mulighed. Jeg afleverede speciale i slut maj, fødte i juni og gik derefter til eksamen en uge efter fødsel. Jeg var træt men SÅ lettet da det var overstået. Jeg elsker skriveprocessen og har altid været god til den del. Jeg var derfor sikker på, at det nok skulle gå. 

    Uanset hvad, så tror jeg der er vigtigt at du selv mærker efter. Hvis ikke jeg havde været sikker på kvaliteten af min opgave ville jeg have stresset over det og ville nok have valgt at udsætte mit forsvar. Men ja. Mærk efter og gør det der føles mest rigtigt for dig. 

    3. august 2017 kl. 14:00

    Jeg har lige sendt dig en pb – tak for respons 🙂

    3. august 2017 kl. 14:00

    Jeg har lige sendt dig en pb – tak for respons 🙂

    3. august 2017 kl. 15:39

    Mit bedste råd er se at komme igang og skriv det færdigt. Du har ihvertfald en måned endnu det kan sagtebs blive færdigt. Du får intet skrevet med baby på armen og så går tiden. Sæt en realistisk ambition og husk et middelt færdig speciale er 1000 gange bedre end et god speciale der aldrig blev færdigt  

    Gør dig selv den tjeneste at få det ud af døren det kræver bare lidt viljestyrke. Alternativet kan desværre være du aldrig bliver færdig det er set mange gange. 

    3. august 2017 kl. 15:56

    Jeg var ca. halvvejs i min specialeskrivning da jeg fødte, og jeg kunne på ingen måde have nået at skrive det færdig. Hvis jeg havde været i en situation hvor jeg var meget, meget tæt på at kunne aflevere, så ville jeg – set i bagklogskabens kloge lys – have gjort alt for at aflevere inden fødslen.

    Jeg tænkte at jeg måske godt kunne skrive specialet færdig samtidig med at jeg var på barsel, men det var slet ikke en mulighed. De første par uger skænkede jeg ikke specialet en tanke og det er jeg glad for, også den dag i dag. Den tid var bare for speciel til at specialet skulle fylde. Da min kæreste efter fem uger begyndte på arbejde igen ville jeg have kunne skrive sen eftermiddag og aften når min kæreste var hjemme, og der havde jeg ærlig talt brug for bare at slappe fuldstændig af oven i hovedet.

    Da jeg vendte tilbage til specialet og studiet efter endt barsel syntes jeg det var  svært at komme tilbage i den verden. For det første havde jeg ikke længere nogle venner tilbage som jeg kunne dele specialeskrivningen med, og for det andet så var det bare svært at skulle tilbage til at tænke på den måde igen – og det jeg allerede havde skrevet virkede bare så fremmede og langt væk. Så jeg brugte meget længere tid på at få skrevet det speciale færdig end det var meningen. Så hvis jeg var dig og på en eller anden måde kunne finde noget energi – og måske sætte forventningerne lidt ned? – så ville jeg få det speciale ud af verdenen inden barnet bliver født.

    4. august 2017 kl. 18:14

    dragen84 skrev :

    Det er også bare træls at bruge 5 år på at arbejde sig frem mod den store opgave og så skal man skynde den igennem. Jeg ville udskyde det. Du har masser af år på arbejdsmarkedet så lad være med at skynde dig.. Du når det nok. 

    Hilsen en der elsker skriveprocesser

     

     

    Tak for din respons, dragen84! Jeg tror også det er det, der ærger mig mest. At jeg rigtig gerne vil afslutte på en ordentlig måde, og jeg har i forvejen lagt meget arbejde og energi i specialet indtil videre, så jeg føler det er helt antiklimaks at afslutte opgaven med hovedet under armen. Men nu må jeg se, hvor langt jeg når inden baby kommer, og så må jeg tage den derfra.

    4. august 2017 kl. 18:19

    slandramus skrev :

    Jeg har ikke selv gjort det, men min bedste veninde afleverede speciale i november og forsvarede det i december. Så hun skrev det færdigt med sin datter fra slut juli på armen. Og hun ville aldrig gøre det igen. Hun stressede fuldstændig over det – og fik samtidig en baby, der ikke sov så godt, hverken dag eller nat. Hun følte, at hver gang hun brugte tid på specialet, tog hun tid fra den lille og hver gang hun var sammen med den lille tænkte hun også på specialet. Så hun havde fem måneder med kontant dårlig samvittighed. Da hun endelig havde afleveret speciale havde hun meget svært ved tanken om at skulle fra sin pige igen og søge job, da hun jo først nærmest følte at hendes barsel startede da hun afleverede specialet. 

    Personligt ville jeg holde min barsel helt fri og så enten prioritere at blive færdig inden, selvom det holder hårdt, eller simpelthen holde pause og så starte igen efter en god lang barsel (hvor man også bare – for manges vedkommende – er vildt sultne efter at komme igang igen). Jeg tænker også at der kan være fordele ved at være specialeskrivende i de første måneder efter endt barsel, hvis din baby skal i dagpleje eller vuggestue der. Du er mere fleksibel i forhold til at kunne give en god indkøring, korte dage og bedre mulighed for fri ved sygdom (som de kan være ekstra udsatte for i den første tid i institution med mange nye baktusser), lægebesøg eller bare fridage til hygge og leg. 

    Tusind tak for dit svar, slandramus! Puh, det lyder som en hård omgang for din veninde. Jeg tror også, jeg er kommet frem til, at jeg gør det enten eller. Altså enten ser om jeg kan blive helt færdig nu her inden baby kommer, og ellers lægger jeg det helt fra mig og nyder min barsel, og tager det så op igen derefter. Jeg tænker også som du skriver, at der kan være fordele i det i forhold til indkøring osv. Nu må jeg se. Tak i hvert fald!

    4. august 2017 kl. 18:21

    Cemoi skrev :

    Jeg ville vælge enten at udsætte helt, altså afholde barsel uden at skrive eller skrive specialet færdigt før fødsel. Jeg selv valgte den sidste mulighed. Jeg afleverede speciale i slut maj, fødte i juni og gik derefter til eksamen en uge efter fødsel. Jeg var træt men SÅ lettet da det var overstået. Jeg elsker skriveprocessen og har altid været god til den del. Jeg var derfor sikker på, at det nok skulle gå. 

    Uanset hvad, så tror jeg der er vigtigt at du selv mærker efter. Hvis ikke jeg havde været sikker på kvaliteten af min opgave ville jeg have stresset over det og ville nok have valgt at udsætte mit forsvar. Men ja. Mærk efter og gør det der føles mest rigtigt for dig. 

    Tak for dit svar, Cemoi! Det lyder ret sejt, det du gjorde – både at skrive det lige inden babys ankomst og forsvare det en uge efter. Hold da op! Godt gået. Jeg er også kommet frem til, at det bliver en af mulighederne. Jeg ser, hvad jeg kan nå inden baby kommer, og så ellers lukker jeg ned for det, og tager det op igen efter endt barsel.

    4. august 2017 kl. 20:33

    Hejsa

    da jeg i sin tid var gravid med min den første gik jeg i gang med specialet og efter fire måneder gik jeg på barsel. Efter fødslen holdt jeg barsel i fire måneder og herefter tog faderen over. Jeg kunne så stadig amme og sådan men havde også ro til at skrive på specialet. For mig var det en super god løsning – men altså faderen tog jo så også 12 ugers barsel for at det hele kunne gå op. Og jeg skulle ikke forsvare mit speciale, hvilket jo gør det lidt lettere fordi man er færdig når man har afleveret.

    held og lykke med det hele 🙂

    4. august 2017 kl. 22:20

    .

     

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.