Danmarks største site for gravide
og småbørnsforældre

Søg

Hvad er det rigtige valg - det umlige valg...

17.juli 2017 kl. 09:28
Luk
Medlem siden 08-07-2016
  Online
17-07-2017 09:28
Luk
Medlem siden 08-07-2016
  Online
Godt skrevet
0

Kære alle,

Jeg havde håbet at jeg aldrig ville komme til at skrive en tråd ala det her, men jeg har virkelig brug for jeres indput.

Jeg er blevet gravid uplanlagt og min kæreste (gennem 9 år) vil ikke have barnet. Jeg ønsker mig det brændende....

Før I tænker at der har være snyd osv. inden over, kan jeg forsikre jer at dette ikke er tilfældet. Jeg har ALDRIG villet sætte os i den situation og vi er blevet gravide på kondom, som manden i øvrigt har sørget for.

Så nu står vi her. Vi har en søn på 4 år i forvejen, som min mand er en rigtig god far for. Men det var svært for ham at blive far og han havde en voldsom fødselsreaktion efter fødslen af vores søn. I dag er vi stærkere og havde fundet harmoni i vores familie. Vi har for et halvt år siden købt drømmehuset, brugt meget tid på parterapi og behandling af fødselsreaktionen og var ligesom blevet OK.

Der har dog altid været et skår i glæden, vores uenighed om barn nummer 2. Jeg har ønsket mig det brændende og han har ikket ville. Før vi fik børn var det altid aftalen at vi skulle have 2, men efter den første trak han i land. Jeg var kommet til et sted hvor jeg var ved at acceptere at det var sådan det blev for mig. Mor til et enebarn. Men det gjorde stadig ondt og var en sorg.

Og nu sidder jeg så her. Gravid i 8 uge og manden kan ikke overskue at være far til barnet. Hvad gør man så?

Jeg forstår han er rigtig bange og jeg ønsker på ingen måde en oplevelse ligende den vi var igennem med vores søn. Og principielt synes jeg ikke at man skal tvinges til at have børn man ikke ønsker sig. Men nu er vi her og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Føje ham og få den abort han ønsker eller holde fast og acceptere at jeg måske må stå med det her selv?

Jeg er 34 og han er 36 så det her er jo nok ved at være sidste chance.

Vi har økonomi, bunker af plads og rammerne til et barn mere, men hans mentale overskud mangler. Jeg er bange for at jeg aldrig vil komme mig over den abort...men jeg synes heller ikke jeg kan være bekendt overfor ham, vores søn og det kommende barn at presse en graviditet igennem.

Samtidig ønsker jeg mig sådan en søskende til vores søn.

Hvad gør en klog?

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0

17.juli 2017 kl. 10:27
#1
Luk
Medlem siden 02-05-2011
1 startede debatter
78 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 10:27
Luk
Medlem siden 02-05-2011
1 startede debatter
78 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Jeg ville passe på den familie, du allerede har og få en abort.

Hvis din mand tydeligt siger fra, er der ingen grund til at risikere at det går galt. Det er jo både din mand, dig og jeres første barn der kommer til at betale prisen, hvis din mand igen kommer ud i den trælse situation, som det virker til I har knoklet for at fikse.

Hvis det virkeligt er vigtigt for dig at få nr 2, så brug mere tid på at hjælpe din mand til at blive klar. Det kan snildt lade sig gøre, når I er 36 og 38. Det virker jo ikke til, at der er problemer med fertiliteten :)

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
17.juli 2017 kl. 10:39
#2
Luk
Medlem siden 12-04-2012
179 startede debatter
2751 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 10:39
Luk
Medlem siden 12-04-2012
179 startede debatter
2751 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
8

Jeg ville skynde mig til psykolog med manden. Finde ud af hvad det er der tricker hans frygt - hvad præcis er han bange for? Hvad kan gøre ham tryg? 

Selvfølgelig er han bange! Det har været hårdt for ham, for jer, hvad nu hvis det gentager sig, hvad nu hvis, hvad nu hvis..... det bliver hurtig en meget negativ spiral hvor det kan være umuligt at se det positive og gode i graviditeten. 

Men fordi han er bange lige nu betyder det ikke at det hele kommer til at gentage sig. Tværtimod! Men han skal arbejde med de tanker og følelser. 

Løsningen kunne da godt være at få en abort - men det er godt nok en stor pris! 

Det svarer til en person der har socialangst. Vedkommende undgår simpelthen mennesker og situationer der tricker angsten. Kører aldrig i bus, handler samme sted, undgår store pladser..... det fungere! Men ingen vil jo sige at det er en kur eller noget der er sundt! Det er terapi der skal til. 

I har skabt et barn i et kærligt parforhold, og en af jer ønsker dette barn. Og jeg tror på at din mand også kan ønske barnet så han for brudt den negative tankestrøm og får arbejdet med sin frygt. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
8
MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker MinTicker.dk Ticker
17.juli 2017 kl. 11:18
#3
Luk
Medlem siden 08-07-2016
2 startede debatter
15 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 11:18
Luk
Medlem siden 08-07-2016
2 startede debatter
15 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
1

Tak for jeres input. Ja det er ikke særlig nemt det her.

Jeg ved at jeg har ressourcerne til at stå det igennem selv, men det er jo ikke det jeg ønsker. Slet ikke for vores søn.

Jeg har bestilt tid til psykolog. I første omgang til mig selv. Jeg har nemlig en tendens til at tage vare på alle andre end mig selv først. Men her bliver jeg nødt til at finde ud af hvad det virkelig er JEG ønsker - rent. Uden påvirkning.

Jeg tænker at det skal følges op med fælles samtaler med den terapeut vi begge gik hos i sin tid og som kender vores historie.

Puhhh det skulle jo egentlig være en glædelig ting, det der med at få et barn.

Endnu engang tak for at I tager tiden til at skrive

Anmeld
Svar
Godt skrevet
1
17.juli 2017 kl. 11:44
#4
Luk
Medlem siden 19-05-2017
1 startede debatter
41 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 11:44
Luk
Medlem siden 19-05-2017
1 startede debatter
41 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg virkelig føler med jer begge to. Det er en virkelig svær situation at stå i for begge parter. Din mand ved at du brændende ønsker dig dette barn, men han har det anderledes, da han højst sandsynligt frygter en gentagelse af sidste gang. Det må være virkelig svært for ham, at foreslå en abort, og vide at han dermed fratager dig dit største ønske. 

Omvendt kan jeg virkelig også sætte mig i dit sted. I er jo ikke helt unge længere, og nu er det glædelige for dig sket, helt uden at det er planlagt. Personligt ville jeg højst sandsynligt ikke kunne få mig til at vælge dette nr. 2 barn fra, af frygt for at fortryde det inderligt, og blive utrolig bitter på manden. Du skal ihvertfald have gjort 100 % op med dig selv, at du vil kunne få barnet fjernet, uden at bebrejde ham det efterfølgende, for så er jeg bange for at det vil også vil kunne ødelægge jeres parforhold i sidste ende. Det kan hurtigt blive et tilbagevendende diskutionsemne, eller en kæmpe ting som fylder for dig efterfølgende, som du evt. vil føle du står alene med og ikke kunne snakke med manden om, da det var ham som ville det sådan.  Det er dog udelukkende tanker jeg gør mig, selvfølgelig baseret på hvordan jeg selv ville have det. 

Den er godt nok rigtig svær. Det skulle jo som du siger gerne være en glædelig tid, og så har i pludselig denne problematik og skulle forholde jer til. Synes det lyder godt og fornuftigt, at du vælger selv at tage nogle psykolog timer, og evt. efterfølgende involvere manden.

ønsker jer alt godt, ligegyldigt hvad i vælger. 

Stort knus

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
17.juli 2017 kl. 14:06
#5
Luk
Medlem siden 25-03-2015
576 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 14:06
Luk
Medlem siden 25-03-2015
576 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
mrs.dark skrev :

Kære alle,

Jeg havde håbet at jeg aldrig ville komme til at skrive en tråd ala det her, men jeg har virkelig brug for jeres indput.

Jeg er blevet gravid uplanlagt og min kæreste (gennem 9 år) vil ikke have barnet. Jeg ønsker mig det brændende....

Før I tænker at der har være snyd osv. inden over, kan jeg forsikre jer at dette ikke er tilfældet. Jeg har ALDRIG villet sætte os i den situation og vi er blevet gravide på kondom, som manden i øvrigt har sørget for.

Så nu står vi her. Vi har en søn på 4 år i forvejen, som min mand er en rigtig god far for. Men det var svært for ham at blive far og han havde en voldsom fødselsreaktion efter fødslen af vores søn. I dag er vi stærkere og havde fundet harmoni i vores familie. Vi har for et halvt år siden købt drømmehuset, brugt meget tid på parterapi og behandling af fødselsreaktionen og var ligesom blevet OK.

Der har dog altid været et skår i glæden, vores uenighed om barn nummer 2. Jeg har ønsket mig det brændende og han har ikket ville. Før vi fik børn var det altid aftalen at vi skulle have 2, men efter den første trak han i land. Jeg var kommet til et sted hvor jeg var ved at acceptere at det var sådan det blev for mig. Mor til et enebarn. Men det gjorde stadig ondt og var en sorg.

Og nu sidder jeg så her. Gravid i 8 uge og manden kan ikke overskue at være far til barnet. Hvad gør man så?

Jeg forstår han er rigtig bange og jeg ønsker på ingen måde en oplevelse ligende den vi var igennem med vores søn. Og principielt synes jeg ikke at man skal tvinges til at have børn man ikke ønsker sig. Men nu er vi her og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Føje ham og få den abort han ønsker eller holde fast og acceptere at jeg måske må stå med det her selv?

Jeg er 34 og han er 36 så det her er jo nok ved at være sidste chance.

Vi har økonomi, bunker af plads og rammerne til et barn mere, men hans mentale overskud mangler. Jeg er bange for at jeg aldrig vil komme mig over den abort...men jeg synes heller ikke jeg kan være bekendt overfor ham, vores søn og det kommende barn at presse en graviditet igennem.

Samtidig ønsker jeg mig sådan en søskende til vores søn.

Hvad gør en klog?

- og hvis I alligevel ender med at gå fra hinanden, så vil du være et helt og stærkt menneske med 2 børn, hvorimod du meget vel vil havne i et stort, dybt hul, hvis du mister familien OG det barn, du ønskede. For mig at se, er der ikke voldsomt meget at tabe, hele jeres liv skal ikke KUN være, hvad din mand ønsker, og jeg er sikker på, at lige nu er det hans latente frygt, der råder, hvor rationel eller irrationel den end er.

Vær dog indstillet på en ensom graviditet uden interesse fra hans side, hvilket vil være helt naturligt- og sandsynligt også vrede over din "gambling" med hans helbred.

Jeg tror dog nok, at det løser sig i sidste ende..

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
17.juli 2017 kl. 14:29
#6
Luk
Medlem siden 25-10-2012
4 startede debatter
1053 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 14:29
Luk
Medlem siden 25-10-2012
4 startede debatter
1053 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Hej med dig, 

du får lige lidt af min historie - måske kan nogle af mine refleksioner give mening for dig. 

Min mand havde - ligesom din - meget svært ved at vænne sig til familielivet. For ham endte det i en ret voldsom stresssygdom med sygemelding i tre måneder og gradvist tilbage til arbejdet. Han gik til psykolog selv og vi gik til terapi sammen og fandt en måde at være børnefamilie på. 

Fra få uger inde i vores forældreskab sagde min mand, at han ikke ville have flere børn - mest når vores datter var besværlig. Og jeg blev SÅ ulykkelig. Jeg kommer fra en stor familie og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden alle mine dejlige søskende. Ikke at der er noget galt i at være enebarn, men jeg kan bare slet ikke forestille mig det for mig og mine børn. 

Da han blev syg og vi gik i terapi sammen, blev min indgangsvinkel til det, at jeg selvfølgelig ville bære ham på hænder og fødder for at han kunne blive rask. Men også, at vi skulle arbejde hen mod at vi kunne udvide familien. Det var en virkelig lang rejse. Vi flyttede, jeg skiftede job, han lærte at arbejde og være sammen med sit barn på en helt ny måde. Først 1,5 år efter sygemeldingen var livet nogenlunde stabil og humøret lyst - bortset fra mit. Jeg savnede et barn mere. Savnede så meget, at jeg tuder af at skrive om det nu, selvom det er flere år siden. 

Så gik vi igang med at planlægge, hvordan vi kunne få et barn sammen. Jeg skulle tage alt barslen og alle nætterne. Han kunne hjælpe mig (bla under graviditeten), men barnet var dybest set mit problem det første år. Når jeg så skulle tilbage på arbejde, ville han gå på deltid, så han kunne få nogle rolige timer for sig selv til at lade op til familielivet. 

Som sagt så gjort. Lillesøster er i dag 1,5 år. Det er så fantastisk at have to børn. Jeg elsker det. Min mand er ikke blevet syg igen. Men der er nogle mønstre, som han ikke har sluppet helt. På mange måder er tiden sat nogle år tilbage, til dengang hvor vi helede vores familie. Hvor mange aftener gik med at tale om opdragelse, stress, sygdom, hvordan vi kan få spinkle kræfter til at slå til. 

Jeg er helt igennem lykkelig for vores 2'er. Til forskel fra jer, så var vi trods alt enige om graviditeten. Men jeg har prøvet det med, at sætte et nyt barn i verden i en skrøbelig familie. Og jeg har taget det store læs Big time. Det kan lade sig gøre. Men det har en pris. Jeg har i mange år været familiens klippe. Jeg holder alle andre i familien flydende. Jeg har selv valgt det, så jeg vil ikke klage og jeg vil heller ikke gøre det om. Men jeg kan sige, at jeg bestemt ikke får barn nr 3 med vilje på denne måde (men hvis jeg bliver gravid ved et uheld, så får vi barnet). Det kommer til at koste nogle terapitimer både for mig og for os som par, at vi har delt familielivet så skævt op. Jeg følte mig SÅ alene på barsel fordi jeg klarede alt med børn og hus. 

Og det er bare et vildt stort ansvar, at man er den eneste, der kan få familielivet til at hænge sammen.

nu er min mand mere inde over igen. Men når ting går skævt, så kan jeg ikke helt slippe den der ensomhedsfølelse blandet med uretfærdighed.  Jeg er sikker på, at jeg får bugt med det på et tidspunkt. Men jeg har ikke sluppet den endnu. 

Nå, nu blev det langt. Jeg ved godt, at vores historier ikke er helt ens. Men måske kan du bruge nogle af mine tanker om at være 'alenemor' i en familie. Det er en stor pris, men man får også stor kærlighed ud af det. 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
17.juli 2017 kl. 15:02
#7
Luk
Medlem siden 08-07-2016
2 startede debatter
15 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 15:02
Luk
Medlem siden 08-07-2016
2 startede debatter
15 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Tusind tak for alle jeres tanker. Det hjælper at høre tingene fra forskellige sider.

Og særligt til dig Tjabumbum. Dit indspark gør ondt helt inde i sjælen på mig, for Gud hvor du rammer i plet i forhold til de følelser jeg gik med omkring fødslen af vores søn.

Det lærte mig dog 3 ting.1) At jeg er knaldhamrende stærk når jeg bliver nødt til det 2). At mine forældre betyder ALT og at vi ikke ville være sammen i dag uden deres hjælp (De har selvfølgelig meldt sig klar igen) 3 At kærligheden...den må man kæmpe for.

Jeg er glad for at det lykkedes jer at finde en ordning som gjorde det muligt at blive sammen og opfylde dit ønske...det ligger der en kæmpe kærlighedserklæring i. Lige som dig tror jeg at tid læger mange sår. Men det er ikke altid det nemmeste liv man får rodet sig ud i på vejen sad

Jeg er sikker på min kærste er bange...nej rædselslagen. Jeg håber at jeg kan hjælpe ham til at blive villig til at tage chancen med mig. Han har en tendens til at grave sig ned i alt det negative og kan slet ikke selv se hvor fantstisk en far han er vokset ind i at være for vores søn.

Jeg elsker ham for at han ikke reagerer med vrede. Det har ellers været et mønster. Denne gang er det sorg og modløshed og frygt. Det er ligesom nemmere at håndtere synes jeg.

Hvis jeg vitterligt troede at han ville blive syg igen, ville jeg ikke kaste mig ud i det. Men vi har rykket så ufatteligt meget og han er et helt andet menneske en ved den første. Jeg selv er heller ikke så usikker overfor moderrollen mere.

Endnu engang tak for jeres input. Det er virkelig rart at høre jeres tanker

 

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
17.juli 2017 kl. 15:26
#8
Luk
Medlem siden 28-09-2011
38 startede debatter
754 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 15:26
Luk
Medlem siden 28-09-2011
38 startede debatter
754 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Kære du.

Min situation ligner ikke helt din, men du får lige mit besyv med alligevel - så kan du bruge det hvis du har lyst. Jeg har et barn fra et tidligere forhold, og fik - da mit barn var eet år - en ny kæreste, som tog hele pakken med overskud og kærlighed, men også erklærede, at han ikke ville have flere børn. To år inde i vores forhold blev jeg alligevel gravid trods prævention, og jeg ville meget gerne have barnet. Det ville han ikke til at begynde med, men efter en lang snak blev vi enige om alligevel at beholde barnet. Efterhånden som graviditeten skred frem, glædede han sig mere og mere - han var med til alle undersøgelser, bar alle indkøbsposer, købte en ny seng fordi han ikke villle have, at den gamle seng gav mig ondt i ryggen, kyssede maven og snakkede med den osv.

Han er den kærligste far nogensinde - han er faktisk blevet endnu mere far over mit første barn efter det andet blev født. Han tog det meste af barslen, og kunne selvfølgelig ikke drømme om at fortryde hende. Men det var altså ikke udgangspunket! Hans første reaktion da testen blev positiv var at knalde hovedet ned i spisebordet og råbe "Fuck!". 

Min pointe er, at man kan nå langt med samtale, og at det altså hænder, at mænd skifter mening 😜

Jeg vidste med mig selv, at abort dengang ville have været meget, meget svært for mig - jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne gennemføre det hvis han havde bedt mig om det. Jeg tror, at du - hvis du ikke kan overtale manden - kan ende i en situation, hvor du tvinges til at vælge mellem barn og mand. Hvad vælger du så? Du må virkelig mærke efter i maven.

Mange gange held og lykke! ❤️

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
17.juli 2017 kl. 15:35
#9
Luk
Medlem siden 24-06-2017
4 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 15:35
Luk
Medlem siden 24-06-2017
4 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0

Puha... Jeg står på nogle måder i samme situation som dig lige nu. Jeg har to store børn fra et tidligere forhold på 10 (snart 11) og 12. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år, og vi var enige om, at vi ikke skulle have børn sammen, men han er blevet en rigtig god bonusfar for mine børn. 

Sådan var situationen indtil for 3 uger siden da jeg pludselig stod med en positiv graviditetstest. Han vil have en abort. Det vil jeg ikke. Jeg har været igennem det 1000 gange i mit hoved, set det fra alle vinkler inkl. hans og er endt med at sige til ham, at jeg bare ikke kan få en abort. Hvis han ikke kan overskue at være far, så må han vælge det/os fra, og det vil jeg i givet fald respektere, men jeg ved, at hvis jeg får en abort så vil vores forhold 100% gå i opløsning, fordi jeg vil være så bitter på ham. 

Han er ikke ligefrem involveret i graviditeten, han vil ikke vide alt for meget og er bestemt ikke en støtte i hverdagen, hvor han mest af alt ikke forstår de ting der foregår med mig. 

Det er den pris jeg betaler lige nu, for at have truffet det valg der er mest rigtigt for mig. 

Du er nødt til at finde ud af, hvilken pris du er villig til at betale.. Fordi i sidste ende kommer det til at stå mellem to valgmuligheder: Din kærestes ønsker/behov eller dine ønsker/behov

Det lyder forfærdeligt at sætte det sådan op, men heldigvis er der masser af muligheder for at man kan arbejde med det valg der bliver truffet bl.a. i terapi osv. 

Anmeld
Svar
MinTicker.dk Ticker
Godt skrevet
0
MinTicker.dk Ticker
17.juli 2017 kl. 17:15
#10
Luk
Medlem siden 25-10-2012
4 startede debatter
1053 skrevne indlæg
  Online
17-07-2017 17:15
Luk
Medlem siden 25-10-2012
4 startede debatter
1053 skrevne indlæg
  Online
Godt skrevet
0
mrs.dark skrev :

Tusind tak for alle jeres tanker. Det hjælper at høre tingene fra forskellige sider.

Og særligt til dig Tjabumbum. Dit indspark gør ondt helt inde i sjælen på mig, for Gud hvor du rammer i plet i forhold til de følelser jeg gik med omkring fødslen af vores søn.

Det lærte mig dog 3 ting.1) At jeg er knaldhamrende stærk når jeg bliver nødt til det 2). At mine forældre betyder ALT og at vi ikke ville være sammen i dag uden deres hjælp (De har selvfølgelig meldt sig klar igen) 3 At kærligheden...den må man kæmpe for.

Jeg er glad for at det lykkedes jer at finde en ordning som gjorde det muligt at blive sammen og opfylde dit ønske...det ligger der en kæmpe kærlighedserklæring i. Lige som dig tror jeg at tid læger mange sår. Men det er ikke altid det nemmeste liv man får rodet sig ud i på vejen sad

Jeg er sikker på min kærste er bange...nej rædselslagen. Jeg håber at jeg kan hjælpe ham til at blive villig til at tage chancen med mig. Han har en tendens til at grave sig ned i alt det negative og kan slet ikke selv se hvor fantstisk en far han er vokset ind i at være for vores søn.

Jeg elsker ham for at han ikke reagerer med vrede. Det har ellers været et mønster. Denne gang er det sorg og modløshed og frygt. Det er ligesom nemmere at håndtere synes jeg.

Hvis jeg vitterligt troede at han ville blive syg igen, ville jeg ikke kaste mig ud i det. Men vi har rykket så ufatteligt meget og han er et helt andet menneske en ved den første. Jeg selv er heller ikke så usikker overfor moderrollen mere.

Endnu engang tak for jeres input. Det er virkelig rart at høre jeres tanker

 

Dejligt at du kunne genkende lidt. 

Det er benhårdt, men man kan meget både som mor (hvis man skal og vil) og som par (hvis man vil hinanden). I har allerede vist, hvor langt I kan rykke jer. Det er en stor styrke. Og endnu bedre, at I har bedsteforældre med på sidelinjen. Det har vi ikke haft for alvor. 

Jeg tror, at din tanke med, at du vil hjælpe ham til at turde er rigtig. Lidt samme bytte som vi lavede. Han hjælper dig ved at give familien et barn mere - du hjælper ham, så situationen belaster ham mindst muligt. 

Min mand er i øvrigt lykkelig for vores lillesøster, selvom det helt sikkert er hårdt for ham. Og han kunne også have undværet hende. Men det kunne jeg ikke. En gang imellem siger han, at han er taknemmelig for, at jeg orkede at sætte et barn mere i verden, når nu han ikke gjorde. Oprindeligt ville han nemlig også gerne have to børn. 

Jeg håber, at I løser det sammen. Samtidig er jeg også enig med de andre i, at man skal gøre sig klart, at det kan ende i et brud. Eller et meget rodet liv, som du også selv nævner. Ak ja, den kærlighed.  

Anmeld
Svar
Godt skrevet
0
Graviditetsmails
Widget hero
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten.*
Indtast terminsdato
eller beregn din terminsdato her.
Widget arrow
Widget arrow
* Hvis du ikke har en Min-Mave profil, laver vi en for dig,
  så du nemt kan ændre din terminsdato.

Debatkategorier

Terminsgrupper
Forældregrupper
Generelle debatter
Ønsker graviditet
Fertilitetsbehandling
Gravid
Fødslen
Baby (0-12 mån)
Børn (1+ år)
Familie
At miste
De kreative forældre
Babysitting
Køb og salg
Debatter opdelt efter landsdele
Om Min-mave

Nyeste blogindlæg

  • kristinaloll - 25-07-2017

    BTW #2
  • Louise Harbo - 20-07-2017

    Fortrydelse og find en veninde
  • Louise Harbo - 19-07-2017

    Den fede ko og sammensovning
  • Faderstuen - 19-07-2017

    Sol over mørket

Nyeste blogindlæg

  • kristinaloll - 25-07-2017

    BTW #2
  • Louise Harbo - 20-07-2017

    Fortrydelse og find en veninde
  • Louise Harbo - 19-07-2017

    Den fede ko og sammensovning
  • Faderstuen - 19-07-2017

    Sol over mørket

Nyeste blogindlæg

  • kristinaloll - 25-07-2017

    BTW #2
  • Louise Harbo - 20-07-2017

    Fortrydelse og find en veninde
  • Louise Harbo - 19-07-2017

    Den fede ko og sammensovning
  • Faderstuen - 19-07-2017

    Sol over mørket
 

Nyeste artikler

Tun og graviditet

Tun og graviditet

Hvordan er det nu lige med tun og graviditet? Hvad anbefales der, og hvorfor kan det være skadeligt for det lille foster, hvis mor spiser tun? Læs mere her. Læs mere

Min Fødselsberetning: Glæder mig til at holde dig i mine arme. Andengangsfødende.

Min Fødselsberetning: Glæder mig til at holde dig i mine arme. Andengangsfødende.

Han når lige at komme tilbage da jeg får pressetrang. Jeg kommer op at stå lidt, og da jeg får mange smerter, kommer jeg ned at ligge. Nu starter det. Læs mere

Pirogger til madpakke, aftensmad eller som snacks

Pirogger til madpakke, aftensmad eller som snacks

Hvad skal du finde på at komme i madpakken i morgen? Det er et evigt tilbagevendende spørgsmål for os forældre. Pirogger er nemme at lave, og denne udgave er en sund variant til junior - og til resten af familien. De er gode at have liggende i køleskabet som en snack til mellemmåltid, og de vil sikkert være populære på en længere køretur, hvor sulten kan melde sig og blodsukkeret kan blive lavt. Læs mere

Hvad bruger I børnepengene på? Top 8 i 2017.

Hvad bruger I børnepengene på? Top 8 i 2017.

Undersøgelsen blev foretaget blandt Min-Mave.dks Facebookfølgere i juni 2017. Der blev stillet 8 svarmuligheder, samt en mulighed for at beskrive, hvad børnepengene, udover de 8 nævnte punkter, blev brugt på. Der var i alt 151, der deltog. Læs mere

Korma kylling - nem hverdagsret til hele familien

Korma kylling - nem hverdagsret til hele familien

Indisk mad er en eksplosion af smagsindtryk og spændende krydderier. Hér er en udgave af klassikkeren, Korma Kylling, der er tilrettet hele familiens smagsløg. Opskriften er nem at lave, og så er den sund og velsmagende. Du kan selvfølgelig tilføje / udskifte krydderier og grøntsager, som du lyster :-) Læs mere

Førstegangsfødende: Da jeg uventet fødte vores søn på badeværelsesgulvet

Førstegangsfødende: Da jeg uventet fødte vores søn på badeværelsesgulvet

Det jeg gerne vil med min historie er, at man virkelig skal lære at lytte til sig selv. Vi skulle bare have taget afsted efter den første time. Men sikke en oplevelse at få sammen som par. Og min kæreste var jordens bedste og sejeste jordemoder. Læs mere

Nyeste artikler

Tun og graviditet

Tun og graviditet

Hvordan er det nu lige med tun og graviditet? Hvad anbefales der, og hvorfor kan det være skadeligt for det lille foster, hvis mor spiser tun? Læs mere her. Læs mere

Min Fødselsberetning: Glæder mig til at holde dig i mine arme. Andengangsfødende.

Min Fødselsberetning: Glæder mig til at holde dig i mine arme. Andengangsfødende.

Han når lige at komme tilbage da jeg får pressetrang. Jeg kommer op at stå lidt, og da jeg får mange smerter, kommer jeg ned at ligge. Nu starter det. Læs mere

Pirogger til madpakke, aftensmad eller som snacks

Pirogger til madpakke, aftensmad eller som snacks

Hvad skal du finde på at komme i madpakken i morgen? Det er et evigt tilbagevendende spørgsmål for os forældre. Pirogger er nemme at lave, og denne udgave er en sund variant til junior - og til resten af familien. De er gode at have liggende i køleskabet som en snack til mellemmåltid, og de vil sikkert være populære på en længere køretur, hvor sulten kan melde sig og blodsukkeret kan blive lavt. Læs mere

Hvad bruger I børnepengene på? Top 8 i 2017.

Hvad bruger I børnepengene på? Top 8 i 2017.

Undersøgelsen blev foretaget blandt Min-Mave.dks Facebookfølgere i juni 2017. Der blev stillet 8 svarmuligheder, samt en mulighed for at beskrive, hvad børnepengene, udover de 8 nævnte punkter, blev brugt på. Der var i alt 151, der deltog. Læs mere

Korma kylling - nem hverdagsret til hele familien

Korma kylling - nem hverdagsret til hele familien

Indisk mad er en eksplosion af smagsindtryk og spændende krydderier. Hér er en udgave af klassikkeren, Korma Kylling, der er tilrettet hele familiens smagsløg. Opskriften er nem at lave, og så er den sund og velsmagende. Du kan selvfølgelig tilføje / udskifte krydderier og grøntsager, som du lyster :-) Læs mere

Førstegangsfødende: Da jeg uventet fødte vores søn på badeværelsesgulvet

Førstegangsfødende: Da jeg uventet fødte vores søn på badeværelsesgulvet

Det jeg gerne vil med min historie er, at man virkelig skal lære at lytte til sig selv. Vi skulle bare have taget afsted efter den første time. Men sikke en oplevelse at få sammen som par. Og min kæreste var jordens bedste og sejeste jordemoder. Læs mere