Close
Log Ind Opret Bruger

Hvordan tør I tro på det?

  • 22 februar 2017, 07:02

    Kære alle gravide/jer der tidligere har gennemført graviditeter.

    Jeg er 5+1 i dag og førstegangsgravid. Før jeg blev gravid, glædede jeg mig bare til at blive gravid, og tænkte ikke så meget over, hvad der evt. kunne gå galt.

    Men nu, hvor testen rent faktisk har vidst to flotte, tydelige streger, kan jeg slet ikke lægge nervøsiteten fra mig.

    For jeg synes ikke jeg læser andet end historier om forfærdelige aborter og scanninger, graviditeter uden for livmoderen og fostre, der ikke vokser det, de skal.

     

    Så mit spørgsmål er: Hvordan tør man tro på, at der rent faktisk er en sund og rask lille spire, der udvikler sig, som den skal frem mod 1. scanning? Vi skal scannes 7+2, og jeg synes ventetiden er ulidelig lang. Samtidigt glæder jeg mig jo helt vildt! Men jeg tænker hele tiden på, om jeg mon overhovedet ville ane det, hvis jeg nu slet ikke var gravid mere?

     

    Puha, jeg synes det lyder, som om det nærmest er usansynligt, at man rent faktisk kan have en stille og rolig graviditet, der bare forløber efter bogen… Kan I følge mig? 

     

    Mvh

    Mum'stheword

    22. februar 2017 kl. 07:15

    Kære mum'stheword.

    Prøv at fokusere mere på alle de hyggelige tråde herinde om navne til baby, nubteorier, positive graviditetstest mv og se nogle youtube-videoer om søde babyer og hvordan fostre vokser i livmoderen. Det hjælper frown

    22. februar 2017 kl. 07:17

    Og tillykke med graviditeten forresten!

    22. februar 2017 kl. 07:17

    Selvfølgelig bliver man bekymret. Man hører og læse altid om dårlig oplevelser da det oftest er dem mennesker har brug for at dele eller få støtte omkring. Men nu er det altså ikke hvad der sker hver gang så ville der jo ikke fødes børn. 

    Du kan hverken gøre til eller fra alligevel. Så hvorfor ikke bare nyde hvor i er.?

    Som en anden skrev man er bekymret hele graviditeten og så tror man det er slut. Men når du så har født kommer der andre bekymringer og de vil forsætte tja mange år.

    22. februar 2017 kl. 07:36

    Tillykke med den lille 🙂 Jeg gjorde det at jeg i en periode holdte mig fra sider som denne fx. Du skal huske at det altid er de negative historier der skrives om – sjældent de positive. Så man kan godt få indtrykket af at risikoen for at den lille går til osv er stor, men det er heldigvis omvendt. 

    Et positivt mindset kan også gøre meget. Når de negative tanker dukker op, så vend dem til noget positivt. Sig til dig selv "nej, det er simpelthen for dumt – tænk positivt!" 

    Sider som denne her er jo fantastisk til mange ting, men hvis du vil fortsætte med at læse herinde, så hold dig LANGT væk fra de negative opslag om aborter osv. 

    22. februar 2017 kl. 08:07

    Jeg aede min mave mange gange om dagen og sagde at nu skulle den bare hænge i. Og havde en dejlig kæreste som hele tiden beroligede mig og sagde at selvfølgelig var det som det skulle være osv. Selv efter en lille lyserød blødning på papiret gav han mig ro. Og alt var som det skulle være. Tillykke med graviditeten. 

    22. februar 2017 kl. 08:13

    Hej du, du skal tænke på at det er ligesom med nyhederne og fx invandrere, det er stort set altid kun de dårlige historier der bliver skrevet om, selvom der også findes mange (og sikkert endnu flere) gode. 

    Der bliver født omkring 62.000 børn i DK årligt (jeg ved dog ikke om der er statistik på hvor mange der arborterer) – det er altså mange babyer ???? Og er sikker på at din lille spirer har det skønt inde i mavsen på dig 

    Avatar
    Anonym
    22. februar 2017 kl. 11:05

    Lige sådan en tråd jeg har ledt efter! Jeg har det på præcis samme måde som dig 🙁 først bliver man mega glad for de 2 streger og lige efter overtages glæden af bekymring og har været det siden. Jeg læser alt for mange skrækhistorier og lader mig påvirke alt for meget af det. Jeg er lige knap 7 uger henne, og skal tryghedsscannes 8+5, og jeg synes tiden går uendeligt langsomt. Er så bange for den lille spunk ikke har hjerteblink og ja, det kører konstant oveni mit hoved. Hvis brysterne ikke gør så ondt som de "plejer" eller man ikke er ligeså sulten som dagen før, så tror man jo med det samme at der er noget galt og så starter man med at Google. Ja, det lyder fuldstændig overdrevet men det understreger virkelig hvor bekymret man er HELE tiden og hvor meget man lægger mærke til de mindste ting under ens graviditet. 

    22. februar 2017 kl. 11:19

    Jeg ved præcis hvordan du har det!

    Jeg har også været syg af bekymring lige siden jeg fik en positiv test! det er nu en måned siden, og jeg har valgt at vente til NF scanning, med at få svar på om alt er ok! Så jeg skal lige vente yderligere 3 uger . (jeg er 10+0 i idag)

    MEN jeg kan mærke at noget af min nervøsitet heldigvis er blevet erstattet med ren lykke og glæde over graviditeten smiley

    husk at snakke med nogen omkring dine bekymringer, det er ikke rart at gå med det alene!

    og kæmpe tillykke med graviditeten!!

    Avatar
    Anonym
    22. februar 2017 kl. 11:48

    Ved hvordan du har det no er  lige så langt som dig.. Jeg har ingen symptomer overhovedet, og det gør mig faktisk helt automatisk nervøs..

    Men når det så er sagt, prøver jeg at beskæftige mig med en masse i min fritid, for ikk at tænke så meget på det.. Jeg skal scannes når jeg er 8+0 og vi glæder os så meget til at se en lille fin en derinde.. 

    Min kæreste er kæmpe støtte, og de dage hvor jeg lige kommer til at snakke om, at det kunne jo være den var gået til, så minder ham mig om at alt er i den skønneste orden! 

    Held og Lykke med det hele surprise 

    22. februar 2017 kl. 13:23

    Jeg er nu 18 uger henne, og jeg synes at man med tiden bliver bedre til ikke at panikke, hvis man en dag ikke har så mange symptomer som dagen før, for jeg har haft mange bekymringer af den slags 😀 jeg er blevet scannet 3 gange og min jordemoder har lyttet til hjertebanken en gang. Alle 4 gange har jeg fået min nervøsitet gjort det skamme, da alt var i fineste orden! Selvom jeg har været nervøs mange gange, har jeg dog også været god til f.eks. til nf-scanning at gå der ind med en forventning om det hele ville være ok, da der jo er langt større chance for det end omvendt. Det hjælper når man begynder at få mave på og derved har en synligt bevis på graviditeten hele tiden 😀 det sværeste tidspunkt for mig var nok omkring uge 12-13 da min kvalme begyndte at fordufte og jeg endnu ikke havde fået mave på, for jeg manglede beviserne. 

    Avatar
    Anonym
    22. februar 2017 kl. 14:09

    Jeg har mistet i uge 39+4 i min første graviditet, og jeg er naturligvis angst som ind i h….. – også selvom vi fik en datter efterfølgende.
    ​Jeg har heller ikke brug for at læse om alle mulige ulyksagligheder.
    ​Så scroll videre, og lad være med at læse om det. Vælger klart indlæg her og på facebook fra, der omhandler det.
    ​I LANGT de fleste tilfælde går det jo godt!
    ​Og hvad får vi ud af at bekymre os? Jeg tænker sådan her: Jeg vil nyde min graviditet, for hvis det skulle gå galt, bliver jeg hverken mere eller mindre ked af det, selvom jeg har gået og bekymret mig eller stillet en psykisk barriere op for at beskytte mig selv.
    ​Gode tider kommer aldrig dårligt tilbage. Så NYD din graviditet, og tro på det smiley
    ​Tro på det, og prøv at lade være med at stresse. Din baby har det meget bedre, hvis moar slapper af i hovedet no

    22. februar 2017 kl. 21:16

    Kære alle sammen.

     

    Tusind tak for jeres søde lykønskninger og opløftende svar.

    Jeg tror det er rigtigt, at jeg bør undlade at læse for mange af de skræmmende historier, og prøve bare at glæde mig og tro på, at det hele nok skal gå.

     

    Nervøsiteten slipper mig nok ikke lige foreløbig, men forhåbentlig hjælper det, når jeg kommer til scanning og ser et smukt, lille, stærkt hjerte blinke ????

     

    Alt det bedste til jer alle og jeres børn, hvad enten de er inde i maven, eller de allerede er kommet ud til jer ❤️

    22. februar 2017 kl. 21:51

    Hej 🙂

    Jeg har lige været til nakkefoldsscanning idag – og må da indrømme at jeg er lettet…. 😉

    Ikke at jeg har haft nogen grund til at tro at det ville gå galt, men der er bare en stor sandsynlighed – som du også skriver…..

    Men når det så er sagt, så går det jo godt for SÅ mange kvinder!!! Jeg var på Hvidovre idag og der stod at de havde 7000 fødsler om året – det er sørme mange!! Og det er kun dér 😉

    Gør hvad du kan for at passe på dig selv – lad være med at løfte for tungt og andre fysiske ting, som ikke er så godt for os gravide… Men lad også være med at være hys 😉 Pas på dig og så skal det nok gå godt!!

    Lad være med at overtænke og lad være med at læse alle de negative artikler der findes…. læs de positive og gode historier! 🙂

    Mange hilsner mig og lille Baby Kiwi <3

    Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.