Close
Log Ind Opret Bruger

“skal i ikke snart have børn?”

  • 20 april 2017, 20:02

    Kender i det folk spørg en om det? "Skal ikke snart have børn?" 

    Jeg er lige ved at skrige dem ind i hovedet især når det så forsætter med "i har da bilen og alderen til det"

    årh jeg er ved at gå amok. Jeg ved ikke, om jeg bare skal være ærlig og sige at vi prøver (frygter der kommer lidt er prass på en, når alle ved det) eller bare lade som ingen ting og sige Jov måske. 

    Hvad gør i? Delte i det med nogle eller holdt i det for jer selv?

    Vi på cyklus 5 nu, så vi har prøve så længe igen. Jeg er bare træt af at håbe, prøve. Ja undskyld:( 

    20. april 2017 kl. 20:15

    Jo kender det alt for godt. Nu har vi så en søn på snart 3 år og har lige siden han blev født hørt, nu skal I da også snart have den næste jeg blev så opereret da min søn blev 6 mdr og har derfor ikke måtte blive gravid i to år og de var så gået i december. Så lige siden december har vi hørt på det igen igen. Jeg blev så gravid i januar men det vidste folk jo ikke. Så det hjælper ikke engang selvom man får et barn, så skal man bare have det næste og det skal absolut være en pige nu hvor vi har en dreng. 

    20. april 2017 kl. 20:25

    Kan godt huske at folk også spurgte os konstant…. Og det er svært når man faktisk prøver, og endnu sværere når det så ikke vil lykkedes. Men det kommer jo ikke folk ved at man prøver at få et barn og jeg forestiller mig at hvis man fortæller folk at man forsøger, så ændrer spørgsmålene bare karakter til ''er du gravid?''. 

    Jeg begyndte til sidst i arrigskab at snerre efter folk og sige 'at nu er det jo ikke alle der kan få børn' og så gå… Så troede de jo at vi måske havde problemer og ingen spurgte igen mail  Og så fik vi fred til projektet… Som så også tog halvanden år 

     

     

     

     

    20. april 2017 kl. 21:01

    Vi har en søn på 5 1/2 så har hørt på den i mange år nu. 

    Vi har været i behandling det sidste år og er virkelig nået til det punkt at hvis folk begynder at spørge så svarer jeg i stil med "at det ville da være dejligt" eller "jo hvis bare det var så nemt". Ja så lukker folk somregel munden. 

    Kan godt være det er lidt hårdt sagt men man bliver bare så ked når man gang på gang bliver banket i hovedet med den sætning (selvom folk ikke mener noget ondt med det)

    20. april 2017 kl. 21:12

    Åhh det er bare så træls hele tiden at blive konfronteret med det man ikke har men ønsker sig brændende og så skulle vælge om man vil forsøge med et venligt svar, selvom man er ved at sprænges af frustration eller et svar der reflekterer ens følelser men hvor man risikerer at lave en scene og bore dybere ned i det. På en måde er det ret tarveligt af folk at spørge, selvom de ikke mener noget ondt med det. Jeg havde et par år, hvor jeg var nyuddannet uden job og samtidig enormt skruk men med livsomstændigheder som gjorde at jeg ikke bare lige kunne få et barn. Og folk spurgte hele tiden til enten job eller børn og min selvtillid blev bare lavere og lavere. Nu har jeg heldigvis både job og er gravid men det var så hårdt indtil da

    20. april 2017 kl. 21:34

    Jeg har været skruk de sidste mange år, og været sammen med min nuværende kæreste i snart 4 år. Det stråler langt ud af mig, at jeg brænder for at få børn. Vi er i gang med projekt baby nu, og har fortalt nogle få personer at vi er i gang. Hvis folk spørger og det er nogen der står mig tæt, så er kæresten og jeg enige om at de gerne må vide det. Vi skjuler intet.

    Men rager det ikke dem, så siger jeg "nu må vi se hvad tiden bringer, vi er jo to der skal være enige om tidspunktet" (selvom vi er i gang nu) så har kæresten ikke ville før for 3 måneder siden.????

    Men jeg fortæller dem det hvis jeg har lyst, og ellers får de afvide at vi er to det skal være enige. ????

    Jeg syntes man skal fortælle der hvis man føler for det. Og ellers lade vær. Jeg er så lykkelig over at vi er i gang at jeg ikke kan holde kæft hvis folk spørger. ????

    20. april 2017 kl. 21:36

    Vi har kæmpet for at få børn, så vi kender det godt. Da vores første var ca. 1 år gammel, begyndte folk at spørge om vi ikke snart skulle have flere. Jeg har altid bare svaret, "det vil vi gerne, men det går ikke lige let for alle" eller noget i den dur. Så kort og godt sandheden men uden at gå i detaljer (fertilitetsbehandling). Folk har reageret meget forskelligt, nogle har rullet snablen ind og andre har faktisk fortalt om egne udfordringer mht. fertilitet. 

    20. april 2017 kl. 21:42

    Jeg begyndte at svare "Nej", eller "Det er jeg faktisk ikke sikker på" – Det lukkede munden på de fleste 🙂

    20. april 2017 kl. 21:48

    Hejsa 🙂

    Vi har været helt åbne omkring det helt fra starten. Jeg synes faktisk kun det er de nærmeste, der så har spurgt til hvordan det gik med behandlingen, og det har været så rart at kunne snakke om det og slippe for de spørgsmål, som I står med nu. Og hvis jeg ikke lige har orket at snakke om det den dag, så har jeg bare sagt det, eller sagt at der ikke var noget nyt. Man behøver jo ikke gå i detaljer og fortælle hvornår man skal have taget blodprøve/forventer menstruation. 

    For os har det været det rigtige at lægge kortene på bordet. I kan jo overveje at fortælle at I er i behandling til nogen få udvalgte først, og se hvordan det føles, før I fortæller det til hele verden. Vi oplevede i øvrigt også at rigtig mange i vores omgangskreds også var eller havde været i behandling. De sagde det bare først da vi var åbne omkring det.

    Nå ja, så skal man desværre være forberedt på at mange ikke lige ved hvad de skal sige til det, og derfor til tider siger nogen dumme ting. Som fx at de har hørt om en eller anden som var i behandling gav op og så blev naturligt gravide – "I skal nok bare lade være med at tænke på det og slappe af" – som om man kan det, og som om man ikke kan blive gravid fordi man er for anspændt. Det skal man lige være klar til at lukke ned for med det samme. Jeg sagde som regel at jeg hellere ville høre om nogen der var blevet gravide vha behandling, for vores chance for naturlig graviditet var minimal. Eller også sagde jeg, at selv hvis jeg var så afslappet som Dalai Lama, så kunne min mands sædceller stadig kun svømme 3 cm. 

    Vi har i øvrigt 2 icsi-piger på 3 og 6,5 år og en 3. icsi-baby på vej. Håber virkelig at det snart lykkes for jer også ??

    Ups, indser lige nu at I vist ikke er i behandling? Så er mit indlæg nok ikke helt så relevant for jer ??

    20. april 2017 kl. 22:23

    Vi er altid taleemnet i min kærestes fars familie, om vi snart skal ha' børn… 

    Vi har været sammen i næsten 3 år nu, og er lige startet med projektbaby. 

    Når folk spørger, om vi snart skal ha' børn, svarer jeg "nej". Jeg ønsker ikke, at folk skal vide noget, føler det vil lægge meget pres på os. Nu må vi se, hvornår storken melder sin ankomst ????

    Avatar
    Anonym
    20. april 2017 kl. 22:39

    Om jeg kender det..? Alt for godt.

    Jeg var mere eller mindre skruk, fra jeg var 18 og mødte min dengang kæreste/nu mand, til jeg endelig blev gravid med min søn som 28 årig.

    Og folk begyndte at stille de spørgsmål, fra jeg var ca 20.. Jeg var lige ved at tude, efter jeg fyldte 25, når folk spurgte. Men begyndte at komme med små kommentare, om at huset lige skulle være færdig renoveret eller lignene.. Tilsidst svarede jeg (som flere skriver), at det jo ikke er lige nemt for alle. Ikke noget alle lige fattede, så de blev ved at spørge.

    Nu hvor min søn er 10 måneder, er flere igen begyndt at spørge til en nr to.. To hold af vores venner, ved at vi er i gang med at prøve igen, de spørger diskret, og det er ok. Men hvor kunne jeg godt undvære alle de andre's pressen på til en to'er. Specielt fordi, vi som sagt ER i gang. Og det gør ondt, når den ikke bare "sidder lige i skabet" med det samme. Og man ved, det kan tage en evighed, før den er der.

    Ved godt, der ikke rigtigt var nogle råd i det her svar, men så ved du i det mindste, at du ikke er alene om at få den slags (ubevidst sårende) spørgsmål.

    Kram herfra

    20. april 2017 kl. 22:40

    Jeg hadede det spørgsmål!! Og gør en stor dyd ud af ikke selv at blive sådan en irriterende person.. 

    Jeg svarede noget i stil med "I første omgang er drømmen en laang rejse som tager et par år at spare op til" el.lign.. 

    Jeg syntes ikke det kom folk ved hvornår vi planlagde projekt baby – det ville stresse mig at folk ændrede spørgsmålet til "Nårh lykkedes det i denne måned?" OG så er jeg nok også lidt sart omkring at de jo faktisk spørg om vi knalder med eller uden beskyttelse og det kommer da virkelig ingen ved…

    21. april 2017 kl. 06:35

    Åh den med hvad den næste skal være, kender jeg alt for godt. 

    Da vi ventede nummer to, sagde mange; så må vi da håbe det bliver en pige! Jeg plejede at svare; det kan du håbe for dig selv, jeg ønsker mig et raskt barn, eller også svarede jeg; er piger mere værd end drenge siden det er SÅ presserende? 

    Nu har vi to drenge og så lyder det sådan; så må i da lige prøve en 3. Gang og se om i ikke kan få en pige. Her plejer jeg så at svare, at det så absolut ikke er børnenes køn der afgør om vores familiesammensætning er perfekt, og at vi HAR en af hver hvis de endelig vil vide det. Hertil kigger de uforstående, og så plejer jeg at sige, at siden det er så vigtigt for dem med en af hver, kan jeg oplyse at den ene ligner sin far og den anden sin mor. 

     

    Mange ønsker sig også en pige så de har en der ligner moderen- well, jeg kender flere hvor pigen endte ud som en tro kopi af faderenblush

    21. april 2017 kl. 17:26

    severin8 skrev :

    Åh den med hvad den næste skal være, kender jeg alt for godt. 

    Da vi ventede nummer to, sagde mange; så må vi da håbe det bliver en pige! Jeg plejede at svare; det kan du håbe for dig selv, jeg ønsker mig et raskt barn, eller også svarede jeg; er piger mere værd end drenge siden det er SÅ presserende? 

    Nu har vi to drenge og så lyder det sådan; så må i da lige prøve en 3. Gang og se om i ikke kan få en pige. Her plejer jeg så at svare, at det så absolut ikke er børnenes køn der afgør om vores familiesammensætning er perfekt, og at vi HAR en af hver hvis de endelig vil vide det. Hertil kigger de uforstående, og så plejer jeg at sige, at siden det er så vigtigt for dem med en af hver, kan jeg oplyse at den ene ligner sin far og den anden sin mor. 

     

    Mange ønsker sig også en pige så de har en der ligner moderen- well, jeg kender flere hvor pigen endte ud som en tro kopi af faderenblush

    Jeg er gravid med min nr. 2 og min kærestes nr. 3.. Hans den første er en skøn pige på lige over 2 år, og vores fælles er en dejlig dreng på knap 11 måneder.. ALLE – uden fucking undtagelse – har sagt "så må vi jo håbe det bliver en pige" (her menes for min skyld) når vi har fortalt at vi skal have vores tredje barn.. Ja, det ville da være dejligt hvis jeg kunne opleve at blive mor til én af hvert køn, men kan mærke at jeg ikke har lyst til at få en pige når folk siger sådan! De skal fandeme ikke være skuffede på mine vegne hvis det er en dreng! Vi skal under ingen omstændigheder have flere børn efter dette, og hvis jeg bliver mor til en dreng mere, så jeg er nok præcis lige så lykkelig som hvis det havde været en pige..

    Undskyld TS, dette var uden for din kategori ????

    21. april 2017 kl. 19:12

    Her kørte min svigermor konstant med, da jeg var 16 og havde været sammen med min kæreste i 1 år. Hun tolkede alt ved mig som at jeg var gravid. Var jeg sløj så måtte jeg være gravid. Hvidøs jeg ikke var sulten så var keg gravid.

    Tilsidst fik jeg nok. Så jeg sagde: "JA! Jeg er gravid og venter trillinger." Så lukkede hun munden om det.

    Jeg gad sgu ikke være mor som 16 årige og da jeg kun havde kendt min kæreste i 1 år. Min svigermor havde kun 1 ting i hovedet. Nemlig en baby.

    Der gik 9,5 år før vi fik første barn.  Han tog 11 måneder at lave. Og nøj jeg var blevet gal og ked af det, ved at få smidt i hovedet om vi ikke snart skulle have børn

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.