Har forsøgt i: 4 mdr. (SA i uge 6 i september/oktober så er blevet hurtigt gravid igen!)
Testede positivt: meget meget meget svagt uge 3+2, 3+4 (svag på, altså hvis jeg vipper den og stirrer MEGET krafitgt så kan jeg ane en lyserød streg, måden - altså ikke en skyggestreg!)Test fra Kvickly - kan ikke huske hvad de hedder (de koster 40 kr. stk)
Første tydelige test som kæresten godkendte som positiv 4+4 - testen er tydelig positiv inden for 20 sekunder men svag i farven i forhold til controlstregen. Valmedtest (20 kr. stk fra Netto/Rema)!
Clearblue digital (med ugeindikator) ("Gravid" 1-2) 4+4 - det der med at den tester positiv fire dage før STOR FED LØGN for mit vedkommende og ugeindikatoren passer ikke. De er i øvrigt Alt for dyre (købt på nettet 125 kr.)
Første test med to lige kraftige streger (EVER) 6+1 Valmed
I får lige et billede :)

Som bonus information kan jeg sige at der har været enkelte dag hvor testen er blevet svagere end dagen før på trods af at testen er taget nogenlunde samtidigt. Det er IKKE tegn på at graviditeten er ophørt. Så om muligt vil jeg råde jer alle til når den første test er positiv så smid resten væk hvis I har flere. Mere testning er udelukkende med til at skabe bekymring.
Metoder: Naturel - næsten, tog da et par ÆL-teste, men jeg havde svært ved at forstå dem. Endvidere lagde det for stor en dæmper på romantikken. Vi sexede ca. hver anden/tredie dag næsten hele mdr. så skulle vi være godt dækket ind.
Symptomer: Første symptom var brystspændinger som jeg ofte også har omkring ægløsning og lige før mens. Blot lidt kraftigere. ca. 3+2, omkring 4+? kraftige menstruationssmerter.
5+5 Jeg er træææææææææææt. Så træt! kan næsten ikke slæbe mig op om morgen, har meget svært ved at holde øjnene åbne bag rettet. Sover 1-2 timer når jeg er kommet hjem om eftermiddagen og er ved at gå i spåner over at der er en god serie i fjernsynet som jeg gerne vil se som først starter kl 21.30 og slutter kl. 23! hmpf.
Andet: Jeg undrer mig over jeg næsten ingen symptomer har. Mine brystspændinger kan godt finde på at forsvinde helt i en dags tid hvor jeg så går helt i panik fordi jeg ikke føler mig gravid. (det oplevede jeg sidst jeg var gravid, at alle symptomer forsvant fra den ene dag til den anden - og så var bebs væk :( )
Men det er åbenbart meget normalt har jeg fået af vide - jeg har oplevet det nu en del gange de sidste par uger og jeg er altså stagig gravid.
Gode råd: Jeg har været meget nervøs og alt for bange til at glæde mig over min nye graviditet pga. SA for ca. 3 mdr. siden. Jeg har hele tiden bevist lagt en dæmper på glæden da jeg har været så bange for at det ender skidt for os igen. Min kæreste som har været endnu mere tilbageholden også pga. usikkerhed og frygt har også lagt en dæmper på glæden.
Mit råd til jer som har prøvet at miste er - når I står med den positive test - så glæd jer! Glæd jer over at det kan lykkes igen.
Tro på det lykkes og opfør jer som om I ved det lykkes - elsk det lille væsen fra den dag!
Jeg ærger mig over at jeg har brugt alt for meget energi på bekymring og på at skubbe tanken om bebs til side. Et forsøg på at skåne mig selv for unødig smerte. Jeg tæller stadig dage til vi er ovre den usikre periode, men har nu bestemt mig for at jeg VIL nyde min graviditet, jeg VIL elske vores lille barn. Som min læge udtrykte det "den glæde jeg har nu kommer ikke dårligt tilbage! og den sorg der vil komme hvis noget ikke går som planlagt bliver ikke nemmere".
Jeg er nu kommet frem til at jeg vil hellere have elsket det mistede, end slet ikke have elsket overhovedet!
Når jeg ser tilbage på mit sidste forløb fortyder jeg da heller ikke at jeg var ellevild af glæde og gik rundt og strålede som en lille sol da jeg havde set de to magiske streger. hvorfor skal vi så holde igen med glæden?
kh nygravid og held og lykke til alle I skønne tøser
En moderator har fjernet dette indlæg.