øv det er da trals

men samtidig vil jeg også sige at det er godt at det ikke er noget værre noget, hvis man kan sige det sådan...

Det kan heldigvis hjælpes med...

Men ja jeg kan godt følge dig, skulle det ikke kun ske for naboen.

Jeg har ikke selv nogen erfaring inden for dette område, har det ikke selv, heller ikke nogen omkring mig...

Det er ok...

at føle hvad du føler - du har fået noget "negativt" at vide - noget der ikke passer ind i det perfekte billede og de sidste du skal gøre er at lukke dine følelser inde - jeg har en veninde der fødte en dreng med dette - hun var ikke klar over det og det var derfor en meget voldsom oplevelse men han var også 100 % ok så det tog lige lidt tilvænning. Det der var sværest var at folk hele tiden sagde til hende - det kunne jo hvad været værrre - for hende var det slemt og du skal huske at erkende dine følelser omkring det...

Hendes søn er blevet hjulpet og er en skøn og fin knægt idag....

Held og lykke med det !!!

Tawhilla

Tak...

Synes nu også at dagene tjener den gode tanke, hvis I forstår

Tror helt automatisk at følelserne vil overtage det "trælse"

Og kan kun forestille mig hvordan det må være ikke at vide det på forhånd , puha, et chok

...

Jeg ved ikke selv hvordan jeg ville have det, hvis jeg fik den melding. På en eller anden måde kan man nok ikke helt forestille sig det medmindre man har prøvet det selv.

Men, heldigvis er vores læger og kiruger blevet så dygtige idag at det sikkert bliver rigtigt fint. Har en veninde der også fik en søn med læbe/gane spalte og idag er han 3 år og det er ikke noget man lægger mærke til. Så det er bare blevet såå flot!

Og tillykke med jeres dejlige dreng - som ellers er fin, sund og rask                                  

Vi har ALLE fejl og mangler - alle kan bare ikke ses..

Hej Mette

Hvor er jeg ked af at høre hvad I skal til at igennem. Jeg synes slet ikke at det er forkert at tænke hvorfor mig?!!! Det er kun naturligt og ville være underligt hvis I ikke gjorde det. Det er svært at indse at dét man forventer skal være perfekt ikke er det, ligegyldigt hvad det er og specielt når det er ens små vidundere som jo er det vigtigste i ens liv. Du tænker garanteret ikke kun på dig selv, men mere på hvad din lille dreng kanmøde i sit liv pga. denne skavank.. og det er ikke til at bære at man ikke kan bane vejen helt uden bump og småsten for sine elskede unger!

Jeg tænker, at hvis det fylder meget for dig så ville det måske være en god idé at kontakte en psykolog eller terapeut med henblik på at tale det hele igennem. Det kan godt være meget grænseoverskridende at tage dette skridt, men jeg har selv gjort det. Jeg står i en situation hvor jeg skal have fjernet min livmoder pga. Endometriose i svær grad. Jeg har mange smerter og det er rigtig træls, for at sige det på godt jydsk. Jeg er "kun" 35 og det er tidligt, men den eneste udvej efter flere operationer som stort set ingen virkning har haft. Da jeg aftalte min operation fik jeg samtidig gennemtrumfet at jeg ville til en psykolog inden for at være helt afklaret. Det har været virkeligt godt. Hun har lært mig at anerkende situationen som den er og forsøge at fokusere på det positive i den. Jeg er faktisk én af de heldige endometriosepiger som har kunnet få børn (jeg venter mit 3. barn imod alle odds - fik to streger den dag jeg fik indkaldelse til operation.. hun må være "ment to be"!) Jeg kan nu faktisk se fordelene i ikke længere at have livmoderen hvor jeg før så begrænsningerne i mine muligheder og kvindelighed mv.

Det har hjulpet mig SÅ meget at se mit eget liv gennem en anden og bare den "LILLE"  ting at man kan sige ABSOLUT ALT til en psykolog uden at tage hensyn til hans/hendes følelser i sagen, for hun er ikke impliceret og er der for at lytte til dig og hjælpe dig fortolke dine egne tanker og følelser. Det er en kæmpe lettelse at kunne være hudløst ærlig og sige også de "politisk ukorrekte ting" - som man jo føler ind imellem - og faktisk finde ud af at det er helt naturlige ingredienser i dét at være et helt menneske - med fejl og mangler.

Din lille dreng er en gave som skal ses og mødes med ubetinget kærlighed og støtte og det skal du nok klare - for det klarer man!

Men for at DU kan komme hel igennem dette forløb og fortsat have kræfter til alt det andet som livet kræver skal du passe på dig selv. Som gravid er man ekstremt følsom og åben og det er en god ting, men også utroligt hårdt. Og hvis man er for hård ved sig selv og føler at man på forhånd ikke kan være sine følelser bekendt tror jeg det kan blive en hård rejse for dig og det ville være synd for jer alle!

Nu skal jeg ikke tage mere af din tid, jeg blev bare lige nød til at komme med min kommentar.

Held og lykke med det hele.

Kh. Linda

hej

Jeg kan godt forstå dine føelser, der er meget at tænke på. Ved man hvad det kommer af? Jeg skulle til md scanning i jan 2010, og ville høre om vores barn kunne have det, fordi min mand er født med det, men så langt kom vi ikke for mit vand var gået, så 10 dage efter fødte jeg en dreng. Er nu blevet gravid igen og er i uge 9.

Det er svært med de md scanninger vi ved ikke hvad der venter os.

Hilsen Lelu

ganespalte

Er selv født med ganespalte, ikke helt det samme, men jeg har aldrig haft direkte problemer, blev opereret da jeg var 2. Ingen talefejl eller lign. Men ved md skanning vil jeg da nævne det så de kan tjekke fostret, men troede faktisk kun at de kunne se en læbespalte på en skanning og ikke en ganespalte, men læbespalten gør måske at de kan se ganespalten også.

pøj pøj med

Catrine