Kære
Pyha...Jeg kan godt forstå, at du har det skidt! Ved ikke, om du kan bruge det til noget, men min situation var lidt som din, dog var min ene pige i uge 29 33 % for lille ift. normalt. Lægerne sagde, at hun var væksthæmmet og det tydede på, at der var noget galt med hende. Jeg blev så bekymret og ked af det og var sikker på, at hun ville være udviklingshæmmet, når hun blev født. Der ud over mente lægerne også, at jeg nok skulle indstille mig på at føde for tidligt. Jeg skulle regne med uge 32 og være glad for uge 34. Åh nej, tænkte jeg - ligesom du, hvad så med den anden tvilling, den for tidlige fødsel vil jo gå ud over hende. - og selvfølgelig medtvillingen. Øv alle de dumme tanker, kunne ikke sove for dem...
Meen - da jeg fik målt flow var alt i orden, både i hjernen, hjertet og navlestrengen. Jeg blev målt hver 14. dag og de mente, at hun havde det supergodt trods den alt for lille vægt. I uge 29 opdagede de også, at mine piger var enæggede, så de skulle holdes mere øje med pga ttts. Jeg fik lov at gå til uge 36+0, så mente en læge, at det var bedst, at de kom ud, selvom de havde det godt - og det var jeg glad for, for det var hårdt at bære på og jeg var samtidig så bekymret for dem, især den lille.
Den lille vejede 2005 g og den store et halvt kg mere. Sådan er det stadig et halvt år efter. Der er 500g til forskel - meen den lille, Sofia udvikler sig hurtigst. Hun kan det hele nogle dage før søsteren, virker adræt og kvik, og de kan det, som børn på 5 måneder kan og lidt til
Jeg håber, at din pige klarer sig ligeså fint! En, jeg kender, der har tvillinger, en pige og en dreng, der vejede pigen 1,5 kg mindre end drengen ved fødslen... Jeg håber sådan for dig, at ved næste scanning viser det sig, at hun har det godt! Så du kan få lidt ro for bekymringerne!
fra Louise




Favorit
Del
Anmeld
Facebook
Twitter






