ubeskriveligt højt

der er ikke ord for hvor højt jeg elsker min skønne datter!

Jeg elsker mine børn mere en nogen kan forestille sig

Hejsa

Jeg tror ikke man som mor eller far ikke elsker sine børn så højt at man ikke kan forklare det.

Da vi mistede Rasmus blev vi klar over at der for os ikke fandtes nogen som elskde deres barn højere end os, vores børn betyder alt og der går ikke en time hvor ikke de begge er i vores tanker.

Da Rasmus døde forsvandt halvdelen af mig selv, det føles fuldtstændig som om man havde stået med en motorsav og fjernet halvden af mig.

Børn er skønne, om de er gule, grønne, blå, sorte, syge, planlagt eller ikke planlagt, der findes ikke noget i denne verden der er skønnere end børn.

Ninna

Til Rama:

Hej Rama..

Jeg er forholdsvis ny herinde og kender derfor ikke til din historie om at have msitet jeres søn. Det gør mig meget ondt på jeres vegne! Må jeg spørge, hvad der skete?

Jeg har ikke selv fået barn endnu, men glæder mig mere og mere til min termin! Jeg havde en drøm i nat, hvor jeg drømte, at vores barn kom til verden.. Da jeg så vågnede imorges, havde jeg bare en fantastisk dejlig følelse i kroppen og kunne mærke, at jeg glæder mig rigtig meget til at blive mor! Sjovt at man kan få det sådan efter en drøm:-)

Pjevs

Til Pjevs78

Hejsa

Jeg kan godt forstå at du glæder dig, og det skal du også gøre. Det er så STORT at blive forældre og man får i løbet af få sekunder følelsen af den ultimative kærlighed når ens barn kigger på en. Og selvom vi har været udsat for den ultimative sorg, så kan jeg allerede nu skrive at hans lillesøster ikke skal være enebarn, han ønskede sig mange søskende og hvis det lykkeds så får han ihvertfald en lillesøster eller lillebror mere som han kan passe på :-)

Vores søn var født med hjertefejl og blev opereret to gange, og havde det super godt. Ingen hverken os, sygehus eller hans omgangskreds havde set mararidet komme. Rasmus døde pludseligt af hjerterytmeforstyrrelser som medførte hjertestop, mens han legede med to fra hans klasse.
Vi savner ham hele tiden, men hold fast hvor er vi glade for alle de skønne minder vores bassemand gav os i de 7 år han var her.

Det er dejligt at glæde sig til at man skal være mor, jeg kan stadig huske følelsen.

Held og lykke med mavsen

Ninna

Puha, en frygtelig historie!

Hej Rama..

Hvor er det bare trist for jer! Men dejligt at høre, at I holder fast i minderne, men samtidig forsøger at komme videre med jeres liv! Jeg kan kun forestille mig, hvordan I må ha´ det, og jeg håber VIRKELIG for jer, at I får en masse dejlige søskende til ham!!

De største og varmeste knus til jer!

Pjevs..

På besøg fra forsiden.

 Jeg er en af de kvinder der ALDRIG har ønsket mig børn, jeg har siden jeg var omkring 19 været helt sikker på jeg ville stereliseres når jeg blev 25 år. Jeg er den anden ældste ud af seks børn og har ofte passet børn i forslekklige aldre så jeg følte jeg vidste hvad jeg sagde nej til.

Jeg blev så gravid til min mands store lykke men min egen forfærdelse, og efter lang tids overvejelse gik jeg med til at få barnet, men havde hele tiden tvivlen om hvorvidt jeg nogensinde kunne elske eller bare i det mindste holde af mit barn og frygtede jeg ville blive én af de mødre der ville forlade min familie. I de sidste måneder af graviditeten tænkte jeg meget på at jeg ville føde barnet og bede min man tage det med hjem og selv tage tilbage til mit "ungdoms" liv i København og ikke skænke det en tanke at jeg havde "foræret" min mand et barn. Det skal lige siges jeg hele tiden har haft en stor beskytter trang overfor barnet i maven og fulgte alle råd ang. mad alkohol, røg osv. Men selve moder følelsen var der intet af.

Selv da jeg havde født og fik ham op på maven, der var min eneste tanke at han var ret behåret, og ellers tænkte jeg ikke rigtig over det hele. Men så om natten der prøvede jeg alligevel at amme, og lå bare og kiggede på den lille skabning jeg havde født få timer forinden og som lyn fra en klar himmel kom der en kæmpe bølge af meget stærke følelser op i mig og den kærlighed jeg følte fik alt andet til at blegne, og jeg var meget overvældet og lykkelig over jeg var blevet mor og var taknemmelig for jeg ikke var blevet stereliseret som planlagt, og jeg har elsket ham mere ned noget andet lige siden, nogen mener nok det er lige i overkanten men hans tilstedeværelse i mit liv gør mig lykkelig ud over alle grænser og jeg elsker ham højere end noget andet i denne verden.... 

Det jeg vil sige med den historie er at om man vil det eller ej så kommer man nok til at elske sit barn uendeligt meget, med en kærlighed der nok ikke findes stærkere end forældres kærlighed til deres børn 

Dobbelt op på kærlighed

Sikke en god historie Oliversaskovsmor:-) og så er der endnu en kærlighed på vej stort tillykke :-)

Jeg er  så heldig at blive tvilling mor til to drenge (3 md nu ) Og hold da fast ens liv er ændret fra mig selv mig selv til at ens behov fuldstændug blegner og ikke er vigtige. Har altid været meget aktiv og haft gang i 1000 ting og har følt mig ret fanget i min graviditet, da jeg måtte opgive mit spinnings instruktør job, mit frivillige arbejde og tidligt mine to jobs pga sygemelding ( normalt ved tvilling gravid )

Og så får man dem op på maven og puffffff så er de det vigtigste og ens liv og behov ændre sig....... startede med at stor tude da vi kom hjem fra hospitalet..... Af den enkle grund at jeg bare var fyldt op med kærlighed og det vokser bare for hver dag da man lærer dem lidt bedre at kende......