uha da da

hejsa jeg følger helt klart med dig du får lige en ordentlig .

jeg fandt også ud af at min kæreste som er min mand nu havde mødt en anden på en skiferie som gik på den skole han gik på.

jeg blev meget såret og vi valgte at gå fra hinanden, men dagen efter fandt han så ud af at det var mig han ville have. jeg trak meget på det, for ville ikke have at det skete igen.

men hvis han havde gjort det samme som din kæreste havde gjort ved dig så kunne jeg aldrig tilgive ham så havde jeg aldrig gået tilbage til ham, for så kunne han pakke hans sydfrugter og skride.

men det man siger en gang utro altid utro. ved nogen er det sådan.

men mit råd til dig, tænk dig rigtig godt om, ved godt at i har jeres lille barn, men du har også lov til at være lykkelig og ikke ulykkelig.

jeg håber du finder ud af det. for holder virkelig med dig.

mange knuss fra mig

enig herfra også..

fuldstændig enig i hvad det er Bobo24 siger, og ikke nok med det så er du også nødt til at tænke på fremtiden, altså hvis han bliver ved så ender det da med at du kommer i et sort hul, mener at du og barnet fortjener bedre.. det gør helt ondt inden i ved at læse det. sådan en mand har man mere lyst til bare at give igen.. Men tænk dig om.. Lyt til hjertet... 

kæmpe

At tilgive utroskab

Hej

Jeg har selv prøvet at blive bedraget af min (nu eks-) mand - og det er en forfærdelig oplevelse - jeg føler med dig!

Og selvom vi ikke fik reddet vores ægteskab, lærte jeg alligevel en del ting undervejs. Som udgangspunkt mener jeg at man skal prøve ALT når der er børn involveret, således at hvis det ender med at gå galt - så kan du kigge dig selv i spejlet og vide at du gjorde alt hvad DU kunne gøre. Og én af de ting som du er nødt til er at tilgive - og derefter lære at stole på ham igen - for ellers vil det aldrig lykkes for jer. Og det er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort.

Jeg tror mange har brug for prof. hjælp for at klare det - dels for at få talt rigtigt ud - men også for at du selv kan få nogle værktøjer til at bearbejde svigtet og vreden med. Så prøv om ikke du kan få ham med til en parterapeut eller lignende.

Når alt det så er sagt - så synes jeg han har behandlet dig rigtig, rigtig dårligt - så du skal selvfølgelig også have lysten til prøve at lappe skårene - men har du det  så skal forsøget gøres.

Al mulig held og lykke

Øv øv øv...!!!

 Jeg føler virkelig med dig... Jeg prøvede noget lignende for nogle år tilbage, hvor jeg over en længere periode hvade det på fornemmelsen og derefter fik det bekræftet.

Jeg blev også gravid og troede alt var velforvaret, men ak nej, da jeg gik gravid i 6 mdr, så jeg det med egne øjne....den anden kvinde, lå nemlig i min side af sengen.....jep, jeg kom for tidligt hjem en søndag morgen, efter jeg havde overnattet hos mine forældre.....

Jeg valgte at gå fra ham, trods jeg var gravid....for jeg er den overbevisning at, 1. gang utro altid utro... og jeg har aldrig tvivlet eller fortrudt mit valg, da jeg har det meget bedre uden ham....

Det jeg vil sige, er du selv skal vurdere hvor meget du er værd og hvor meget du vil finde dig i....

En glad MOR, er en god MOR.....!!!!!!!!!!

Al mulig held, lykke og varme tanker

Diana

.....

Hvis det var mig kunne jeg ikk være i det forhold.. Tvivler på at jeg ville kunne lægge det bag mig.. Hvad når han ikk var hjemme? og som du siger når han er ved mobilen. Nok ikk det du ønsker at høre.. Men kan han være dig utro dig som går rundt og bære på hans barn så kan han igen..

Undskyld bar min holdning.

Svær situation!

Hej..

Hvor er det bare synd for dig! Ja, det er ikke engang ordene! Du står i den værst tænkelige situation, når det kommer til parforholdet!

Jeg har det på den måde, at du selv skal mærke efter, hvad DU har det godt med at gøre, og ikke lytte til, hvad andre siger. Selvfølgelig er det rart at høre, hvad andre tænker. Men jeg tror, at ved at mærke efter, så finder du den rigtige løsning!

Men hvis det virkelig er din kærestes ønske at råde bod på, hvad han har gjort mod dig, så skal han VIRKELIG tage sig sammen og vise dig det ved at være der for dig, ved at være ærlig. Han skal kunne tåle, at du spørger ind til hans sms´er, hvilket er det rigtige at gøre, hvis DU føler for det! Du skal IKKE tænke på, om du nu kan være det bekendt, for det kan du!

Det vigtigste i den her sag er, at du mærker efter, hvad du føler der er det rigtige at gøre. Og STOL PÅ dig selv og gør det, du har det bedst med!

Jeg kan fortælle lidt om mine egne erfaringer på det område:

Jeg var for nogle år tilbage sammen med en fyr, som efter 3 år var mig utro. Han var den type, som jeg stolede 100% på. Så da han kom hjem og fortalte mig det (mindre end en time efter det var sket), ja så tilgav jeg ham og gav det en ny chance. For jeg havde i løbet af hele vores forhold stolet på ham og følte, at det var det rigtige at gøre. Vores forhold gik i stykker efter yderligere 3 år, fordi vi var vokset fra hinanden.

En anden kæreste var mig også utro, men jeg fandt faktisk aldrig rigtig ud af det. Sagen er den, at han i løbet af vores 2 år sammen, gik fra mig i alt 3 eller 4 gange. I vores pauser havde han uden tvivl andre piger. Da vi gik fra hinanden, var jeg lettet. Jeg havde ikke selv nosserne til at gå min vej, men det var uden tvivl det bedste, der kunne ske. For i løbet af vores 2 år var han SÅ mistroisk, han var jaloux, kontrollerende osv. Det viste sig så, at det var ham selv, den var gal med.

Disse to former for utroskab var vidt forskellige. Jeg tror på, at man kan få det til at fungere igen efter utroskab, men det kommer an på rigtig meget. Om forholdet har været sundt eller usundt?!

Nu har jeg heldigvis fundet mig jordens dejligste mand, som er lige som en mand skal være!! Kærlig, bekræftende og interesseret i min omgangskreds. Han får mig til at grine, og han støtter mig,. Jeg kan i DEN grad mærke forskel fra nu og til mine to tidligere forhold. 

Min pointe er: Du er IKKE i tvivl, når du har mødt den rigtige!

Til allersidst: Du har fortjent at være lykkelig! Så mærk efter!!

Kærig hilsen Pjevs:-) 

de mænd.. altså.

Min kæreste jeg har mit første barn med, gjorde lidt det samme da voers søn var 10 mdr. Vi gik fra hinanden og solgte hus.... fandt dog sammene igen og flyttede sammen i den lejlighed jeg havde fået.

Vi var da også sammen et års tid... men som tiden gik fald der bare en masse af mig. troede jeg kunne tilgive ham og vi kunne kæmpe og leve med vores søn..... men stolede aldig på ham igen og til sidst sluttede det.

Er SÅ glad for idag, mange år efter hvor jeg ser anderledes på det hele, at jeg IKKE blev sammen med ham. Vise ting er bare ikke værd at tilgive og det er utroskab ikke. Selvom jeg ikke føler noget for ham idag og det eneste vi har sammen er samarbejdet med vores søn, er jeg stadig bitter over det han ødelagde INDEN I mig. Stoler ikke på nogle mere og vil adrig gøre det(det har kostet meget i mit forhold efter ham)

Du skal gøre hvad der er rigtigt for dig, men med det du skriver ville jeg ALDRIG stole  på ham igen, han har røvrendt dig.... og han fortjener overhovedet ikke at du stadig er hos ham.... min mening og råd... skrid fra ham og bliv lykkelig, for han gør det 100 igen. Han har ødelagt sin chance

Tænk..

Dig godt om. Jeg har prøvet næsten det samme som dig. Jeg boede sammen med min dengang kæreste. Vores søn var på det tidspunkt halvandet år gammel. Jeg var meget hjemme med min søn mens hans far skulle til fest og i byen osv. Jeg stolede på ham og troede ikke han kunne finde på at være mig utro. Vores søn skulle opereres og efter hans operation flyttede jeg i sommerhus med sønnen og hans oldemor (for at få lidt hjælp). Hans far ville ikke med han blev bare hjemme i lejligheden så kunne han komme og spise med os, han sagde det var nemmere da hans arbejde var tættere på vores lejlighed. Da vi kom hjem igen sagde han til mig at han faktisk ikke havde savnet os og at han egentlig ikke var klar til at være far...! så han ville flytte. Jeg spurgte om han havde fundet en anden men det nægtede han. og jeg stolede på ham og sagde at vi måtte få det bedste ud af det og stadig være venner.

Før alt dette havde han også været meget hemmelig omkring sin mobil, gik ud på altanen og snakkede og tog den ikke altid når den ringede. Han lagde den aldrig fra sig osv. Nå, men han blev og sov et pår dage før han ville flytte hjem til sine forældre. En nat lå hans mobil telefon oven på hans arbejdsbukser og han sov. Jeg tog den med ud på badeværelset og tænkte at jeg lige så godt kunne tjekke ham da han jo alligevel var gået fra mig (os). Der var mange beskeder fra en tøs som skrev hun savnede ham og savnede at ligge og holde om ham osv.. og beskeder fra ham hvor der stod det samme. jeg tjekkede datoer og kunne se det var fra dengang vi stadig var sammen og mens sønnen lå på hospitalet (lorte far). Jeg gik ind og vækkede ham og kylede ham ud.

Månederne gik og efter ca. 6 mdr begyndte han at skrive til mig at han savnede mig osv og at han ville prøve igen Dum som jeg var tog jeg ham tilbage. Vi boede dog vær for sig. i mellemtiden havde jeg bestilt ferie til mig og min veninde og min søn. Det var okay med ham for da viste vi jo ikke vi skulle være sammen igen. Han kørte os ind til lufthavnen for at sige farvel. han spurgte om min veninde lige kunne holde øje med sønnen , for han skulle lige snakke med mig. Han sagde at han havde fortrudt og at han alligevel ikke ville være sammen.!!! Jeg stod der midt i lufthavnen med min søn og veninde og skulle fjorten dage til tyrkiet.. vi havde kun været sammen igen i ca. en måned. Jeg var så vred at jeg faktisk ikke kunne græde.

Min søn har efterfølgende haft en del problemer p g af dette. Han slog mig da han var kun to år og ville have sin far. ( han har hele tiden været hos sin far vær anden weekend.) Han har grædt meget selvom det er så lang tid siden. Min søn er nu syv år. Da han var 3 år mødte jeg min forlovede og vi skal nu have barn.

Det blev et lidt længere svar men min pointe er bare at du skal tænke dig om, for jo ældre dit barn er jo mere kan han huske. Jo tidlige det er helt slut jo bedre. Det er barnet det går mest ud over. Og når din kæreste har været sådan et svin kan han også være det igen. Jeg ville ikke stole på ham og ikke leve et liv med en man ikke tør stole på. Jeg har fået ar for livet for jeg stolede virkelig på min søns far men han var ikke til at stole på. Jeg er glad for min søns far flyttede da han gjorde for min søn kan ikke huske han har boet hos os.. men han kan godt huske vi var kæreste en måned. og det har givet ham ar. Selvom han er syv år nu.

med venlig hilsen Elisabeth

utroskab!!!

uanset hvad mener jeg, at utroskab ikke kan tilgives. ud med ham, og find en anden der er der for dig... så hellere finde en løsning med barnet indbyrdes, men hver for sig....