Jeg er ny herinde, og synes lige jeg vil fortælle vores historie - et eller andet sted skal man jo starte :o).

Jeg hedder Anette, er 29 år og bor i Horsens. Jeg bor sammen med Lars på 34, som jeg har været sammen med i 4 år. Sammen har vi Lukas på 2½, vores lille engel Gry, som blev født i 21. uge, i november 2009, og en lille prinsesse på vej, som vi forventer at skulle tage imod omkring den 20. januar 2011.

Vores historie starter ret tidlig i vores forhold, nærmere betegnet  ca. 11 måneder efter vi begyndte at komme sammen. Vi begyndte ret tidligt at snakke om børn og fremtid, og ville egentlig gerne begge have børn, i en ikke alt for sen alder. Så i April 2007 står vi med vores første positive graviditetstest - og vi er bare OVER LYKKELIGE 

Første halvdel af graviditeten gik egentlig fint nok, men omkring 20. uge begyndte jeg at døje meget med hævede ben, æggehvidestof i mit urin og forhøjet blodtryk. Det resulterede i en fuldtidssygemelding fra 24. uge! Derefter gik det ellers bare stille og roligt mere og mere skidt. Med en termin der hed den 30. januar, følte jeg der var utrolig lange udsigter, da jeg blev indlagt på Horsens sygehus med svangerskabsforgiftning, sidst i december 2007. Alt i alt var jeg indlagt i 2½ uge, og den sidste uge før vi fik vores skønne søn, tog jeg 1 kg væske på i døgnet pga. sygdommen. Da jeg til sidst selv var så syg, at mit helbred var på spil, valgte lægerne at lade mig få kejsersnit mandag den 7. januar 2008 - 23 dage før termin. Lukas vejede 3024 g og var  50 cm lang .

Vi har altid været enige om, at vores børn skulle have glæde af hinanden, og derfor skulle der ikke være mange år imellem dem.

I juli 2009 stod vi med endnu en positiv graviditetstest, og vi var denne gang lige så lykkelige, som vi var første gang . Denne gang svævede jeg på en lyserød sky de første måneder, indtil 20. uge hvor vi kom til scanning. Vores lille piges hovede var ikke normal størrelse, faktisk var hendes hjerne på det tidspunkt 10% mindre end hvad den burde være - der gik kun få sekunder før jeg forstod hvad der betød ....Uanset hvor meget vi ville det, så kunne vi ikke få lov til at beholde hende - det var det værste vi nogensinde havde oplevet !! Mandag den 16. november 2009 fødte jeg vores lille engel, Gry - så smuk, lille og fin . Lars og jeg afholdte en mindehøjtidelighed på stuen på sygehuset, sammen med en præst og selvfølgelig vores lille prinsesse - det var den helt perfekte måde at sige et sidste farvel til hende . Hun blev lagt i et lille fint sæt tøj og ved siden af hende lagde jordemødrene en smuk blomst - så fint. Idag er hun begravet på en kirkegård i Vejle, sammen med andre små syge børn, som hende selv.

Vi ønskede begge to at blive gravid igen hurtigst muligt, og begyndte derfor at prøve igen knap 1½ måned efter vi mistede Gry. Der skulle dog gå nogle måneder før lykken var med os igen, og den 15. april 2010, startede 3. kapitel i vores liv - vi ventede os igen . Denne gang var det lidt med blandet følelser, og det er det faktisk stadig. Dagene går med en blanding af tvivl, glæde, nervøsitet o.s.v. - tiden går utrolig langsom. Men vi tager én dag af gangen, og håber på at vores prinsesse er sund og rask, og at vi kan få lov til at beholde hende! Efter tabet af Gry, fik vi at vide af lægerne, at der er 25% chance for at samme sygdom dukker op igen, så denne gang føles det bare som et sats!!

Jeg tør ikke rigtig lade mig selv glæde mig fuldt ud,og det tror jeg ikke jeg tør, før vi engang er kommet forbi 24. uge (lægerne mener ikke det ville kunne ses på en scanning før omkring 20.-24. uge, hvis det opstår igen). Indtil nu har vi været til en tidelig scanning i 9. uge, derefter en meget positiv og grundig scanning i 13. uge, og nu skal vi så scannes igen på tirsdag i 16. uge (en tidlig misdannelsesscanning). Jeg drømmer virkelig om at scanningen på tirsdag er lige så super som den i 13. uge, og at det hele bare flasker sig, så Lukas kan få lov til at blive en fantastisk storebror til hans lillesøster - det ved jeg han vil blive .

Jeg synes selv der er sket meget på de 4 år jeg har kendt Lars, og et eller andet sted, har det hele vel gjort os stærkere sammen! Jeg kunne ikke ha' klaret alle de hårde tider uden ham

Hilsner fra Anette - mor til Lukas, lille engle-Gry og den lille ny prinsesse som er på vej