barn nr. 2 ?

Favorit

Del

Anmeld

Kategori: Ukategoriseret

Først lidt info om mit liv p.t

Jeg er en kvinde på 40 år. Jeg har fået en vidunderlig dreng på 4 år siden med donorsæd (selvvalgt enlig mor)Jeg har fra starten været helt afklaret med at skulle være alene med min søn (men ikke afskrevet at der kunne dukke en mand op en dag) Min søn har også fra ganske lille fået afvide at han ingen far har og det tager han helt naturligt. Han har børnehave tvillinge venner der har 2 mødre så han er klar over der findes flere forskellige famlilieformer. Jeg sørger dog også for at han får noget kontakt med det mandlige køn i form af at han går til fodbold, mænd i familien osv. (der er også mandlige pædagoer i børnehaven) Vores liv fungere godt, har en god økonomi og arbejder 32 timer om ugen så der er ingen stress på m.h.t. indkøb, rengøring m.v.

Jeg har i flere måneder haft lyst til at prøve at få barn nr. 2 men føler ikke den store opbakning fra familien. (de mener det bliver for hårdt) Et par veninder siger go for it. Men familien er bare vigtig at have med kan jeg mærke.

Jeg kan den ene dag være helt sikker og klar til det og så næste dag blive skræmt fra vid og sans over tanken (kan jeg nu klare det) og mange andre dumme tanker kan dukke op: hvad nu hvis der sker det og det...

Omvendt vil jeg afskrive muligheden og måske bagefter fortryde jeg ikke prøvede (sidste udkald m.h.t. min alder)

Ja jeg er i syv sind og kan mærke at det fylder meget i mit hovedet.

Vh og kunne være dejlig med et par indput fra eventuelle andre enlige der selv har flere børn

Tilføj kommentar

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer

Kommentar af Katrine

09-09-2010 20:25:56

Jeg er Sem ligesom dig, er i slutningen af 30 erne og er lige blevet mor til mit 2 barn. Har en stor pige på snart 7 og en dejlig lillebror på snart 3 mrd. Her hjemme fungerer det rigtigt fint med 2 børn og storesøster er lykkelig og elsker ham højt.

Jeg kan fornemme på min pige at hun er glad for at have fået en at dele hendes skæbne(donar barn) med, yder mere betyder det meget få hende at de har sammen doner som hun udtrykker det vi er helt ens.
Når man skaber en famillie hvor den ene halvdel "mangler" finder jeg det meget værdifuldt at give sit/sine børn søskne så de sener i livet kan bruge henanden.
Vi lever jo ikke evigt os møder

Ved ikke om min beretning hjælper men ønsker dig held og lykke med din beslutning

Katrine

Kommentar af Benjamors

10-09-2010 22:56:27

Hej.
Jeg har været enlig mor, og stået i den situation, at jeg brændende ønskede baby nr 2, uden at have en "fader/doner"

Jeg ved så med mig selv, at børn altid har været alfa og omega for mig, så jeg ved, at hvis jeg stod i din situation og skulle vælge, ville jeg sige, ja!
At være enlig er skide hårdt. Og det mener jeg også at det er for et barn (Enebarn) Jeg syntes personligt, at børn har stor glæde af hinanden som søskende. Ikke at det skal være en skabelon, blot mit syn på det liv jeg har haft.

Jeg er vokset op i en stor børneflok, og har derved en stor tilknytning til mine søstre og brødre. Og det syntes jeg alle burde have mulighed for. Søskende er en gave. :-)

Jeg ønsker dig/jer det bedste.

Knus!

Din historie

Historier fra det virkelige liv!

Her fortæller min-mave-brugerne deres egne historier.

Vil du skrive med? Alle registrerede brugere kan skrive nye historier!