Hej jeg en pige på 26 som bor sammen med min kæreste på 26. Jeg er gravid med nr. 2. Har en dejlig dreng på 7 som glæder sig til at blive storebror.


De første uger af graviditeten

Jeg er nu 9+2 uger henne og indtil videre har den været mindre god.

Jeg røg afsted til scanning i uge 6 pga. svag blødning og lægen mistænkte en graviditet uden for livmoderen, men det viste sig, at det ikke var det. Scanningen viste at der var to, dvs. tvillinger. jeg fik så besked på at komme igen ugen efter. (så fik jeg bekræftet hvorfor jeg følte mig så meget gravid).

Ugen efter dvs. i uge 7 lå jeg der igen. Bløder stadig svagt. Vi så de 2 små fostre men kunne kun se hjertet på den ene, men det kan skyldes at det er så tidlig i graviditeten, så jeg skal igen i uge 8

Uge 8. scanningen viser at det ene foster er gået til grunde, hvilket gav grunden til at jeg bløder. Den anden lever i bedste velgående og det var dejligt at se, selvom man havde vænnet sig til tanken om 2. græd lidt den dag men har heldigvis jordens dejligeste mand som bare er der for mig hele tiden. Fik en flot buket blomster af svigermor og svigerfar og det varmede. Bare det at andre tænker på en.

Uge 9. scanningen viser at den tomme lomme er ved at falde sammen. bløder ikke mere. Lægen siger vi skal se tiden an, men at den anden har det rigtig godt. Håber bare sådan at den bliver der inde.

Udover det har jeg kvalme hele tiden og ikke kun om morgenen men hele dagen og toiletbesøgene og trætheden er ikke til at slippe af med.

Maven er vokset lidt men har hørt at det går lidt hurtigere anden gang med "udvoksningen".

----------------------------------------------------------------------------------

Så er jeg gået ind i min 12 uge, og alt går godt nu.

Min kvalme er ved at aftage, skønt. Har dog følt det en anelse mærkeligt, for følelsen og bekræftelsen af min graviditet, lå jo egentlig i den dumme kvalme, når man nu ikke var længere henne. Så kan det godt føles som om man er mindre gravid når den aftager,

men det fik jeg bekræftet igår 19/11 at jeg ikke er, for jeg der var jeg til scanning og den har det bare så godt, nej hvor var der meget spræl i den lille charmetrold.

Den tomme lomme fra tvillingen er blevet mindre nu. Den er blevet 2 cm mindre på 14 dage, så nu er den kun lidt over 2 cm stor. Det var dejligt at se og høre. Nu er jeg stemplet som "normal gravid" dejligt.

Nu har jeg været til kontrol jævnllig siden uge 6 og nu er det slut. Hvor har jeg dog også bare fået en masse forskellige forklaringer fra div. læger og gyn. Man er nød til at slå koldt vand i blodet og se tiden an, lytte til ens krop, det er sågar den der ved det bedst.

Jeg skal til mit første jordemoder besøg her den.25 og til gennem scanning 20 januar, så nu ser jeg bare fremad og nyder min mave, kæreste og søn.

----------------------------------------------------------------------------------

Jeg er nu gået ind i min 15 uge og jeg har bare haft det rigtig dårligt. Kvalmen og opkast har bare været en del af min hverdag, føj.

Det går bedre nu, har ikke blødt eller haft nogle problemer siden uge 8, og jeg var til scanning i uge 12 og så hvordan den lille lå og bevægede sig. Nej hvor er den altså bare sød.

Jeg fik så af vide, at jeg ikke skulle gå til kontrol mere, da den døde tvillingen var krympet 2 cm på en uge, så nu er der kun lidt over 2 cm tilbage af den, som forsvinder af sig selv.

Jeg fik stemplet "normal gravid" og det var dejligt, så nu skal jeg til gennem scanning i januar, da jeg er 20 uger henne der.

Jeg glæder mig som et lille barn til at se den lille purk igen og jeg håber de kan se hvad det bliver, ikke fordi jeg ønsker mig noget specielt køn, bare det er sund og rask, ja så er jeg glad. Synes bare det kunne være rart at vide hvad det er for et køn.

Maven vokser og jeg har allerede mærket de første små bobler, det er bare så dejligt.

Manden glæder sig til at han kan mærke liv og storebror glæder sig også, han synes dog at det tager lang tid, før hans lillebror eller lillesøster kommer.

Nu vil vi så holde en dejlig jul og et godt nytår og jeg ønsker det samme til alle jer.

Jeg vender tilbage efter min scanning i 20 uge.

----------------------------------------------------------------------------------

jeg er nu i uge 37 og jeg har det helt fint, men nej hvor hun presser i mit bækken. jeg blev indlagt sidste uge i 3 dage pga. smerter omkring navlen, man kom med mange gode bud på hvad det kunne være.

Jeg fik en scanning og der så det heldigvis helt fint ud. hun vejer 2500 nu så hun er små stor... Jeg havde inden den sidste scanning regnede med at jeg var i uge 34 men som hun var udviklet og hendes vægt taget i betragtning ja så er jeg altså 14 dage længere henne. ja jeg ser det altså sådan hun kommer når hun kommer det kan være imorgen eller om 3 uger, hun bestemmer.

Jeg glæder mig sådan til at se hvad hun er for en, men er samtidig enorm nervøs for selve fødslen.

Min første fødsel gik overhovedet ikke godt. Først og fremmest tog det 36 timer og mine veer var ikke for gode. han blev til sidst taget med sugekop. Jeg blev pumpet med morfin og diverse midler, rygmarvsbedøvelse osv. husker ikke for meget men husker dog at det gjode virkelig ondt. Har talt med min jordemoder om det og hun mener absolut ikke at det gentager sig igen. Det håber jeg så hun har ret i.

Min kæreste er helt vild han kan dårlig vente mere. Heller ikke sønnen er til at styre, han vil bare have at hans søster melder sin ankomst. samtidig er han nervøs for den smerte jeg skal igennem og jeg har forklaret ham at jeg er stærk og at han ikke skal bekymre sig overhovedet( det lille pus).

skal nok snart skrive lidt igen...