22. september 2004

I dag starter jeg behandling for barnløshed. Vi skal i gang med IVF, in vitro fertilisation, eller reagensglasbefrugtning, for alle jer der ikke som mig har surfet nettet tyndt. Forkortelser bliver man hurtigt hjemme i når man bevæger sig i universet der hedder \\\"barnløs i behandling\\\".

Jeg er 34 år, min kæreste er 39. Vi er i behandling privat i Aalborg. Vi har vist i 1½ år at hvis vi skulle have børn blev det nok vha IVF. Min kæreste har haft brug for (meget) tid til at vænne sig til tanken. Men det har han så heldigvist gjort nu.


Jeg har glædet mig så længe at det er helt uvirkeligt at det nu endelig er nu. Så kan man så begynde en ny ventetid. Først og fremmest, kommer der nogle bivirkninger. Dem der har bivirkninger har mest skrevet om hovedpine. Det har jeg rigeligt af i forvejen så det håber jeg sandelig ikke kommer.

Derudover ventetid på næste trin - første scanning om 2 uger, dernæst flere op til ægudtagning, ventetid på ægdeling, oplægning og den store svære ventetid - er der bid? Sidder det lille kim fast? Bliver det ved med at sidde fast? Og så videre.

Tålmodighed, dit navn er barnløs kvinde i behandling!