Brevkasse
Om Maj Wismann - Sexolog og Parterapeut
Maj fortæller : Kære læser Jeg har fået æren af, at være en del af min mave´s ekspertpanel og jeg glæder mig. Mit navn er Maj Wismann og jeg arbejder som sexolog og parterapeut, med egen praksis på tredje år i Nyborg. Jeg er født i 1977 og bor lidt uden for Nyborg, med mine sønner og min dejlige kæreste Mads i en lille landsby. ![]() Personligt har jeg på egen krop mærket skilsmisse, og pludselig at skulle have delebarn og få en hverdag til at fungere som aleneforældre, single og med mere end fuldtidsarbejde. Mads arbejder som flymekaniker ved Forsvaret og er også facilicator for en mandegruppe og arbejder meget med mænd og deres maskulinitet. I de tre år jeg har haft klinik, har jeg hjulpet par og individuelle klienter til at få mere kærlighed, nærhed og intimitet ind i deres parforhold. Og selvfølgelig en masse dejlig sex. Jeg har set de værste ”næsten lige ved” skilsmisser transformere sig til dyb forelskelse, kærlighed, respekt og beundring, og jeg har oplevet kvinder uden selvværd rejse sig fra elendige forhold og gå ud i verden med rank og stolt ryg, brystet fremme og masser af feminin essens og set dem tiltrække mænd, så de kunne vælge og vrage og få det forhold og den mand de inderes inde ønskede. Jeg brænder for kærligheden, det er min dybe passion, og jeg ser det som min største gave til verden at sprede min viden og hjælpe mennesker med at genfinde kærligheden til hinanden og til sig selv. Jeg tilbyder hjælp inden for alle kærligheds og seksualitets problematikker, og arbejder desuden med personlig udvikling, depressioner og angst via kognitiv terapi, samt maskulin og feminin essens, og sidst men ikke mindst at få større livsglæde. Jeg er desuden:
Jeg glæder mig til at dele min viden med jer Mange kærlige hilsner Maj Wismann
|







