(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Brevkasse

Om Lene Thorsager - Ekspert i for tidligt fødte børn

Lene fortæller :
 
Jeg hedder Lene Thorsager er fra 1970 og har sammen med min mand 3 skønne børn. Den ældste er fra 1995 og blev efter en rigtig god graviditet taget ved kejsersnit i uge 31+3 da jeg i løbet af kort tid udviklede svangerskabsforgiftning.
 
Stine vejede 1490g og var 40 cm. I dag er hun en stor, glad og velfungerende pige.
 
Mathias fra 1998 er født til tiden. Simon blev født i 2002 efter en graviditet med højt blodtryk, mange plukkeveer, sygemelding og indlæggelse. Han blev også taget ved kejsersnit i uge 35+3 og vejede 2300 g og var 48 cm.
Simon er i dag lettere mærket af den tidlige fødsel, og specielt de ikke så gode forhold under graviditeten.
 
I 2000 var jeg med til at starte Dansk Præmatur Forening op, en landsdækkende forening med fokus på for tidligt fødte børn. Indtil foråret 2006 har jeg siddet i bestyrelsen, og har brugt mange timer på frivilligt arbejde. Jeg har fået en stor viden omkring for tidligt fødte børn, både gennem alt det jeg har læst, og alle dem jeg har snakket med.
 
Den viden har jeg af flere omgange brugt til at undervise om for tidligt fødte børn, og interessen gjorde, at min mand og jeg sommeren 2005 startede internetbutikken www.unik-kids.dk, hvor vi udover de almindelige produkter til småbørnsfamilier har en niche i tøj/bleer/bøger til og om for tidligt fødte børn.
 
Jeg vil så godt som muligt svare på spørgsmål omkring de for tidligt fødte børn, kan selvfølgelig ikke komme med lægefaglige udtalelser, men forslag til, hvordan man kommer videre med eventuelle problemer der kan opstå, både omkring barnet, men også forældrene.
 
Det er anderledes at blive mor så lang tid før, der er mange tanker og følelser, også når man gerne vil være gravid igen.
 
Derudover har jeg arbejdet med børn i flere år; som dagplejer, på døgninstitution for handicappede børn (autister) og nu som støtte i en skolefritidsordning.
 
Jeg glæder mig til at høre fra dig og svare på dine spørgsmål omkring det at få et barn der er født for tidligt. 
 
De Bedste hilsener
Lene


Lene Thorsager
Ekspert - for tidligt fødte børn


Skriv til Lene hvis du har spørgsmål omkring de for tidligt fødte børn. 




Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!