(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Familie

Udbrud af mæslinger

I Region Hovedstaden og Sjælland har der været 6 tilfælde af mæslingeudbrud og derudover er flere under mistanke. Normalt forekommer der kun 4 tilfælde af smittede på et år, og udbruddene betegnes derfor som usædvanlige
Mange i Danmark er dog vaccinerede mod sygdommen, da mæslingevaccinen er en del af det nationale børnevaccinationsprogram.
 
MFR-vaccinen gives ad 2 omgange – når barnet er 15 måneder og igen når det er 4 år.
 
Det er dermed ikke alle børn, der nødvendigvis er tilstrækkeligt beskyttede mod smitten, ligesom der vil findes voksne, som aldrig er blevet vaccineret mod mæslinger, fordi vaccinen først blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet i 1986.
 
Har man tidligere haft mæslinger er man immun, også selvom man ikke er blevet vaccineret. Er det ikke tilfældet, skal man holde øje med symptomer på mæslinger, hvis man bliver syg.
 
Har man været udsat for smitte og er sygdommen endnu ikke brudt ud,  kan en vaccine mod mæslinger eller en indsprøjtning med antistof dog oftest forebygge eller mildne sygdommen.
 

Symptomer på mæslinger er:

 
- Feber i mindst 3 dage
 
- Løbende næse
 
- Røde øjne
 
- Rødt udslet af pletter og blærer som starter bag ørerne og på hovedet, for derefter at brede sig til resten af kroppen. Udslettet dukker som regel først frem flere dage efter feberen er indtruffet.
 
- Pletter og blærer på tungen – disse forsvinder dog ofte så hurtigt, at de næppe opdages
 
Komplikationer er heldigvis sjældne, men den mest alvorlige er hjernebetændelse.
 
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomer på dette, hvis man har været i kontakt med mæslingesmitte.
 
Kraftig hovedpine og nakkestivhed, er de første tegn på hjernebetændelse og disse bør du altid reagere på.
 
Sundhedsstyrelsen oplyser, at hvis man har mistanke om mæslinger bør man forblive i hjemmet og kontakte lægen telefonisk, da det er af yderste vigtighed ikke at smitte andre.

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    Diktatoren

    11:54

  • Uploadet af:
    Miss_A

    18:05

  • Uploadet af:
    Miss_A

    15:09