Singleliv – på godt og ondt
Af Redaktionen · 11-03-2011
I Danmark er der omkring 900.000 singler. Nogen har selv valgt det, mens andre er blevet kastet ud i det. Uanset hvad er der faktisk mulighed for at være en tilfreds single. Maj Wismann’s kursus Singleliv er fyldt med kloge ord om emnet.
Få det fede singleliv, bliv klar til en ny kæreste og kom videre i livet. Det er nogle af de ting, man får idéer til at føre ud i livet.
Når man er single, skal man bruge, hvad man har. Det kan godt være, man har masser af tid, hvor man keder sig, men det er sandsynligvis noget af den tid, man vil savne, hvis man en dag sidder i et nyt forhold.
Singletiden er ideel til at lære sig selv bedre at kende. Hvad vil jeg, hvad har jeg lyst til – og hvad gjorde jeg egentlig forkert i mit tidligere forhold?
Det kan godt være, din ekskæreste var en mærkelig rad, men ingen kan sige sig fra for at have mere eller mindre uheldige sider, som har påvirket forholdet.
Ved at finde ud af, hvem du selv er, vil du i fremtiden nemmere kunne vælge den rette mand, men også det rette forhold for dig. Hvis du ikke selv ved, hvem du er – hvem i alverden skulle så vide det?
En af de største udfordringer for mange singler er at lære at være alene. Her kommer Maj med masser af gode tips til, hvordan man underholder sig selv, gør noget godt for sig selv – og ikke mindst lærer, at man sagtens kan klare sig alene.
Dermed bliver desperationen efter en ny kæreste fejet væk – hvilket i det lange løb, sandsynligvis vil gøre dig til en mere tilfreds single.
Nu kommer det til at lyde som om målet med hele livet er at finde en ny partner – og det er på ingen måde Maj’s budskab. Tværtimod er det centrale budskab, at du skal finde ud af, hvad du selv har lyst til. Mange er single, fordi de selv har valgt det og ikke føler, de kan passes ind i den kasse, et forhold kan være.
Men behøver man er forhold for at være lykkelig? Og er det ikke bedre at sætte sig et mål om at være tilfreds med livet i stedet for at det er lykken, der skal jagtes?
Det mener Maj Wismann er det essentielle – partner eller ej. Og det er svært ikke at give hende ret, i de fine betragtninger, hun kommer med igennem lydkurset.
Uanset om du er single og gerne vil blive ved med at være det – eller gerne vil finde en ny partner - er der masser af guldkorn i ”Singleliv”. Umiddelbart skulle man tro, at der ikke kan være meget ved emnet singleliv og ”få en ny partner” som ikke allerede er blevet sagt og hørt. Men du vil blive overrasket over hvor dygtigt nuanceret og fornyende Maj er i sin fremlægning af problematikkerne.
Vi vil ganske forsigtigt komme med den påstand, at lydkurset ”Singleliv” er det nærmeste man kommer en manual til, hvordan man kommer sig over et brud, bliver en glad single og med tiden måske en bedre kæreste rigere.
Kommentarer
Cool! That's a clever way of lioonkg at it!