Fertilitet
Brug ægløsningstest - find ægløsningstidspunktet
Når ægløsningstesten er ubrugelig
Hvor længe er ægløsningstesten positiv?
Hvilke ting kan påvirke resultatet?
-
Graviditet - Er du gravid - også selv om du ikke ved det endnu - vil ægløsningstesten oftest blive positiv når graviditetshormonet hcg når en vis mængde i din krop. Den er altså "falsk positiv".
Jeg vil dog kraftigt fraråde dig at tage ægløsningsteste som graviditetsteste - brug i stedet for en graviditetstest der er beregnet til at teste for en graviditet.
-
Testen er for gammel - hvis du opdager at en ægløsningstest er ældre end sidste holdbarhedsdato, så lad være med at tage den, smid den væk og tag en der IKKE er for gammel.
Tager du en for "gammel" ægløsningstest kan du ikke stole på resultatet af testen.
- Overgangsalder - Hvis du er gået i overgangsalder, vil testen med stor sikkerhed vise "falsk positiv"
Hvornår får du ægløsning og hvornår bør du have samleje?
Formentlig vil du få ægløsning 24-36 timer efter den første ægløsningstest var positiv, og ønsker du at blive gravid, så er det bedst at du har samleje 24 timer efter den første ægløsningstest viste positiv, og helst inden 48 timer efter den første ægløsningstest viste positiv.
Hvis du gør det burde du have de bedste chancer for at blive gravid, men husk der er mange ting der skal passe sammen. En positiv ægløsningstest og et eller flere samlejer på det rigtige tidspunkt er IKKE ensbetydende med at du bliver gravid - desværre :-(
Forskellen mellem temperaturmåling og ægløsningsteste
-
Temperaturmåling - Når du måler temperaturen hver morgen, får du først stigningen EFTER ægløsningen er sket og hvor ægget ikke længere kan befrugtes, Dermed kan du ikke bruge den metode til at opnå en graviditet (medmindre du har ægløsning på et bestemt tidspunkt i cyklus hver gang og planlægger lidt efter det)
Temperaturmetoden skal primært bruges til at konstatere OM du har ægløsning og hvornår.
- Ægløsningsteste : Når du bruger ægløsningsteste vil testen blive positiv 1-2 dage FØR ægløsningen sker, og så har du mulighed for at forføre manden og øge dine chancer for at opnå en graviditet.
Kan du så bruge ægløsningstesten som prævention?
At bruge ægløsningsteste som prævention er ret risikabelt, for hvis vi f.eks. siger at du havde samleje med din partner mandag hvor du have en negativ ægløsningstest, tirsdag er ægløsningstesten stadig negativ, men onsdag er den pludselig positiv og du kan dermed regne med at din ægløsning sker indenfor 24-36 timer.




