Uheldige bemærkninger

Min kæreste har længe snakket om at vi gerne ville have en baby, men da jeg går på gymnasiet skulle det koordineres lidt. Endelig er jeg kommet i 3.g, og også så langt hen at hvis jeg bliver gravid kan jeg nå at færdiggøre gymnasiet inden fødslen.

Jeg har glædet mig rigtig meget til dette tidspunkt og er nu i "Høj-frugtbarheds-periode", så vi arbejder der på, men fordi jeg har glædet mig så meget, er jeg nu helt eksentrisk nu når det hele er så nært, men det er ikke alle der forstår det. Det værste folk kan sige til mig, og har sagt ganske tit er:

"Ja, ja, slap nu lidt af... du er jo ikke gravid endnu"

Øhhh NEJ! Det er jeg sgu da godt klar over, men prøv at fortælle et lille barn den 23. dec. at det ikke må glæde sig til og snakke om juleaften! Pænt umuligt!

Jeg er godt klar over jeg kan psykke mig selv for meget, men kan altså ikke bare glemme det uden videre, ellers havde jeg jo nok ikke været parat til det her, hvis det ikke betød mere for mig!

Jeg har i over et år inderligt ønsket mig at blive mor, men min kæreste har ikke helt været med på ideen. Her i denne sommerferie gav min kæreste mig den glædelige nyhed at han gerne vil starte projekt baby til november. Har aldrig været mere lykkelig.

Fortæller så dette til en nær veninde, hun kunne ikke undgå at se hvor lykkelig jeg var, det strålede ud af mig, men alligevel blev hendes kommentar:

"Nå først til november!"

Tak for at prikke hul på ballonen siger jeg bare... Hvad fanden mener hun med "først"?? Der har da slet ikke været tale om andet.

Jeg er endelig blevet gravid efter vi har prøvet i 1 år og 4 mdr!.............. Så jeg har jo haft lang tid til at få mange dumme bemærkninger Det er kun mine veninder der har vist det, og det er jo også derfra bemærkningerne kommer!

Det skal lige siges at vi af en flok på 17 har to på barsel.

Vi har ret travlt på mit arbejde og en dag flyver det ud af min kollegas mund: "Det siger jeg dig. Hvis du kommer og fortæller at du er gravid, så sparker jeg dig i maven".

Nåh tak, det er da også lige den reaktion jeg håber fra dig. Du er da nok den sidste der får nyheden at vide. Går sådan set og håber at den næste test er positiv.

Min mand og jeg har besluttet os for, at nu skal det være, og selvom der kun er gået et par måneder uden resultat, er vi begge lidt utålmodige.

Nå, men her er en af de rigtig dårlige oplevelser med tankeløse kommentarer, jeg har haft:

Vi skulle til konfirmation et par dage efter, jeg havde fået min mestruation (øv!), og jeg havde købt en ny kjole for at trøste mig selv lidt, da jeg var rigtig skuffet og ked af det.

I kirken kommer en bekendt af min mands familie hen til mig, lægger hånden på min mave og siger højt, så alle kan
høre det: "Nå, er der en lille på vej?" - hvorefter jeg fjerner hendes hånd
med et forbløffet "Nej!!".

Min kæreste (27 år) og jeg (25 år) har nu prøvet at blive gravide i lidt over 3 måneder. Vi havde egentlig besluttet ikke at fortælle nogen, at vi prøver - netop for at slippe for irriterende kommentarer og pres fra forældre og svigerforældre.  Vi beslutter os dog alligevel for at fortælle et godt vennepar, at vi prøver.

Jeg havde især glædet mig til min venindes reaktion, da jeg troede, at hun ville blive rigtig glad på mine vegne.

Men sådan gik det ikke! Vi har spist middag m.m. sammen, inden vi beslutter os for at fortælle vores store nyhed.

Det første hun siger, da jeg fortæller det, er; "jamen hvad så med ridning? Hvem skal jeg så ride med?" (Vi rider sammen et par gange om ugen) "Skal I ikke giftes først?" osv. Så bliver hun tavs, og da jeg prøver at komme i kontakt med hende, rejser hun sig op uden at sige noget, og går ud på toilettet.

Jeg går efter hende og hun lukker mig ud på toilettet til hende. Her fortæller hun mig så, at hun blev ked af det, fordi hun ikke var nået dertil i sit liv og at hun var misundelig. Pludselig fik jeg helt dårlig samvittighed over, at vi nu prøvede at få børn.

Min mor vil ikke have at jeg bliver gravid endnu (siger hun) men min svigermor som er omkring 20 år ældre end min kære mor, vil meget gerne... Min mand og jeg er 26 år, og vi har prøvet i 8 mdr.(allerede!)

Jeg vil jo helst ikke tænke på det (arb. i en børnehave) og vi er jo enige om at det sker når tiden er rigtig (imens veninder og andre bekendte føder i lige efter hinanden)...

d skal lige siges at vi ofte ser svigerfamilien hver weekend...Vi skal jo også have tid til at prøve at få et barn ik'?!

Alt imens tv'et viser de unge mødre, teenage-mødre og så var der de ældre mødre.

Har vi glemt at livet har noget værdi! At der er mennesker der bliver dræbt hver dag, og færre børn der bliver født her i landet! Har vi glemt at der findes glæde når et lille mirakel kommer til verden!

Jeg startede på et nyt job for ca 7 mdr siden, og hver uge har jeg fået beærkninger...

Du er nok gravid... Du skal bare ha nogle børn... I skal da til at igang... 

osv osv

Først da jeg begyndte at snakke om, at jeg ikke synes at det var særlig hensynsfuldt at gå og prikke til mig hele tiden. Tænk hvis vi også har problemer.... Jeg har set hvor ondt det gør...!!! Så stoppede de, har faktisk ikke fået en bemærkning siden.

Efter 8 mdrs forsøg er jeg gået over tiden. Afleverer en urinprøve hos lægen og afventer svar.

Denne gang kommer en sygeplejerske og henter mig - de plejer bare at råbe (sådan føles det) svaret ud i venteværelset - så jeg tænker 'YES!' og følger optimistisk med hende med hamrende hjerte, den tilsovsede-reklamefilm-om-grønne-marker-og-legende-børn kørende på den indre skærm, rystende hænder og den ene tanke: ENDELIG!

'Den ser ud til at være negativ', siger damen glad og smiler begejstret til mig.Hvorefter jeg på et nanosekund bryder hulkende sammen.

ØV BØV over hele linien.

'Var det ikke det svar, du håbede på?', spørger dette hjertelige fruentimmer dybt forbavset, og ligner ét stort spørgsmålstegn.

Jeg får en lille smule kontrol over min voldsomme tudetur.

'Nej', hikker jeg.

I løbet af et minuts tid får jeg stemmen nok under kontrol til at jeg kan forklare hende at vi har prøvet i otte måneder, jeg har talt med lægen for to måneder siden, men han slog min - ikke helt ubegrundede - mistanke om mangel på ægløsning hen som 'Pjat!', at jeg er godt på vej ud i en (ny) depression, ikke kan passe det jeg skal og i det hele taget er ved at blive vanvittig.

'Nu kan det jo godt tage tid', siger sygeplejersken med noget, der skal forestille en professionel mine.

No shit, Sherlock!

'Tak, det har jeg bemærket', svarer jeg og prøver ihærdigt at udelade sarkasmen.

'Har du prøvet at tænke på noget andet?', vil dette bedrevidende menneske så vide.

Nope! Jeg har fra starten bestemt mig for, at jeg bare VIL gå helt i spåner! Hvad tror du selv??

Efter at have forhandlet med damemennesket i nogle minutter, lykkes det mig at få en tid den følgende uge. Jeg er på vej ud ad døren, da hun lige synes jeg skal have en sidste kommentar at glæde mig over:

'Få dig en hund!'

”Der er bare noget særligt over det 1.barnebarn”

(vi ligger som nr. 2 i rækken)

Til disse dejlige familiesammenkomster er der altid en (min svigermor) som skal komentere mig eller os (min mand og jeg)!!! 

Hvis en siger: Nå, skal i ikke snart igen.

Kommer det fra min svigermor (med løftet pegefinger og skulende blik og INDEn vi selv kan nå at sige noget!): Nu skal de jo lige have en uddannelse først...

Ja det kan godt være.. men hva med dig selv svigermor... i var ikke en gang gift eller havde en udd. da i ventede jeres første! og endda 4 år yngre end jeg! OG hvem siger at man SKAL have ne udd. først. Kan man klare den så er det vel det vigtigste. Uddannelse eller ej.. Et fast job kan godt brødføde en familie!

Min mand er 21 og jeg 23. Vi har været sammen i 5 ½ år og gift i 1 ½ år. Har eget hus og snart færdig med uddannelse.

Jeg har haft en graviditet udenfor livmoderen, og derefter prøvet at blive gravid i et år uden held, da min kæreste og jeg opsøgte vores læge for at få en henvisning mhp. fertilitetsundersøgelse.

Hendes første kommentar var: "der er jo ingen grund til at sygeliggøre forløbet", dernæst at vi helst skulle prøve i 2 år, for "det er jo først når man bliver 35, at det bliver rigtig svært."

Jeg er 32 nu, så venter jeg bare til jeg er 35 med at blive undersøgt (!!)

Derefter sagde hun, at min kærestes sædkvalitet ikke fejlede noget.

På det tidspunkt var han aldrig blevet undersøgt! At jeg havde været gravid én gang, som jo sad udenfor livmoderen, var åbenbart test nok af ham).

Tilsidst fik vi et langt foredrag om, hvordan folk idag vil planlægge deres liv, og ikke har tålmodighed til at lade naturen gå sin gang.

Det tog ialt det tre samtaler med lægerne før vi fik vores henvisning. Vi var jo et sundt og rask par. Tilsidst fik vi henvisningen, fordi lægen godt kunne se, det stress vi følte. Bagefter sagde hun:"og sig nu ikke til nogen, at jeg er lettere at snøre end mine kolleger".

Tak for den. Blev helt vildt ked af det. For vi er jo kun ude på at snøre systemet, fordi vi ikke gider vente på, at det sker "naturligt".

Min veninde har smidt p-pillerne for lille 1/2 års tid siden. Da hun har været på p-piller i mange år, skal hendes krop lige vænne sig til situationen. Hun og kæresten har ikke fortalt familien at de prøver, men til en julefrokost kom en onkel hen til min veninde, aede hende på maven og sagde :"hvis jeg siger Hej, får jeg så noget svar?",

Min veninde vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men svarede: "Det tror jeg ikke, men du kan da prøve."

Jeg har så været skruk ca fra 6 mdr. efter jeg mødtemin kæreste (vi køre på 4 år nu) og han har hele tiden udskudt det med, ej man skal jo først lige vide hvad man vil, være uddannet og have økonomi. jeg selv har ment, hvis mine forældre ku. så kan vi nok også. selvomjeg jo godt ved det bliver svært. og det første min sviger mor sagde til mig var "jeg vil have børnebørn"

jamen fint tænker jeg bare, sig det til HAM.

imellem tiden har alle mine barndoms venner min fået et barn. alle hans venner lagde sig gravide på stribe med termin forår 06. jeg selv fik fortaget en abort, da jeg ikke ville presse kærsten til noget. og tænkt sig få dage efter ringer lille bror og fortæller at de sørme er gravide (kærsten 16) og har termin...sjovt nok ca der hvor jeg skulle have født.

min veninde gloede måbene på mig da jeg fortalte at NU ville jeg have børn, medkommentare "ej du skal jo ikke have børn, hvem skal jeg så lave alt det sjove med?"

og stadig hører jeg for sviger mor, som gerne vil have børne børn.og kæresten har sjovt nok stadig ikke helt besluttet sig for hvad han vil

Vi har arbejdet på projekt baby 1/2 år. Jeg ved godt at det ikke er så længe som mange andre herinde, men det er vel tilladt at håbe alligevel.

Jeg snakker meget åbent om det med min veninde, og møder som regel ikke andet end forståelse.

Indtil forleden, altså!

Jeg fik nævnt at jeg var gået over tiden (det er sket 1 gang før i mit liv) og at nu blev det spændende at  teste om et par dage.

Hvorefter hun kigger bebrejdende på mig og udbryder: "Tror du ikke bare du lægger pres på dig selv, når du render rundt og tester hele tiden? Hvis du bare slappede af og tænkte på noget andet, gik det sikkert helt af sig selv!"

Sagt af min fætters kæreste, efter jeg har fortalt hende vi har prøvet at få børn i 2 1/2 år. Skal lige tilføjes at de har to drenge.

"Altså, der er da andre ting her i livet end børn".

Ja man skal høre mange ting i sit liv.

Her er en meget uheldig bemærkning fra min fars kone.

I august måned går hendes datter og kæresten fra hinanden efter 7-8 års samliv. De har endnu ikke fået børn, og jeg som eneste datter af min far, på nu 33 år havde ingen kæreste i aug. måned og havde været single i 5 år.

Ja, det var dog trist! siger hun. Du får vi da slet ikke nogle børnebørn.

Ok, tænker jeg. Jeg er åbenbart helt afskrevet. Ikke særligt fedt, da alle jo trods alt ønsker sig børn på et tidspunkt i livet.

Jeg har nu mødt en kæreste og er gravid i 6 uge. Det er gået stærkt, men det er det vi vil, og skal da også giftes, før den lille baby kommer. Denne weekend skal vi fortælle det til dem.

"skal i snart have nummer 2? han skal jo hellere ikke blive for gammel, for så får de jo ingen fornøjelse af hinanden.

Jeg kunne skrige! De skulle bare vide, hvor hårdt det egentlig er at høre på. Den dag vi skal meddele om graviditet, skal jeg bare have luft. Så får svigerforældrene altså den store tur. Synd det skal være sådan, men så kunne det være de kunne lære at tænke sig lidt om. Vi skal jo ikke fortælle dem om vores babyplaner.

Hørt fra veninden, der blev gravid efter 6 måneder:

Ja, det har godt nok også været hårdt da vi forsøgte at blive gravide. Det var lige før vi skulle til at tage temperatur.

En af de bemerkninger man tid får er "bare slap af og ladvære med at tænke på det.."

Det gør skú ondt at høre, at andre måske ikke vil have det mman selv kæmper for at få.

( nej, jeg har taget lidt på og det sidder uheldig vis på maven... vejer 56 kg.)

Hende der spurte siger der til " det tror jeg ikke på"

Min mand og jeg har prøvet at blive gravide i 14 mdr. Vi har et hold venner som er i 15. uge og vi høre i heletiden fra dem: Skal i ikke til at have børn? Vi blev gravide med det samme, efter hun stoppede med p-piller!!

Det kunne være hyggelig hvis vi skulle går hjemme på samme tid (ja, HELT sikker...).

Nu har i hus og er blevet gift, så mangler i bare nogle børn (jo tak, det arbejder vi på).

Også er der det med at de hele tiden skal gøre os opmærksom på at hun er gravid:

Hende:

*Jeg har det bare så dårlig, bare det snart var over. (du er ikke syg)

*Ja, vi havde håbet på først at blive gravide til jul, så jeg kunne gå hjemme og nyde det gode vejr til sommer.

*Hvad har du lyst til nu?

*Er du sikker på at du kan holde det i dig, det kunne du ikke sidst (mens vi alle sider ved frokostbordet, velbekomme).

Det er rart med en side hvor jeg kan se at jeg ikke er den eneste der går med en følelse af at alle andre end jeg bliver gravid.

Jeg er en pige på 25 år, min kæreste og jeg har prøvet i snart et år og der ikke sket noget.

Da vi var på besøg hos nogle af vores bedste venner for en uge siden, fandt jeg ud af at hun var gravid…..

Jeg blev selvfølgelig glad, men havde samtidig mest lyst til at tude, det var tre måneder siden hun smed p-pillerne.

Senere på aftenen fik jeg af vide af vores ven, (manden), nu må der også snart ske noget med jer, det kunne da bare være vildt hyggeligt hvis i kunne være gravide samme…

Min kæreste og jeg har lige nu en søn på 6 mdr., og vi har besluttet at prøve at lave et barn til om et par måneder, så der bliver 1½ år mellem børnene. På den måde tror vi, at de vil få mest mulig glæde ud af hinanden, og vi har al det der baby-halløj overstået inden for få år.

Da vi fremlagde idéen for min mor, havde hun mange meninger om den.....alle sammen negative. Der var f.eks. følgende kommentarer:

"så vil den store jo slet ikke få lov til at være barn"

"De fleste forældre overser fuldstendig det første barn, når de får det næste"

Så burde de nok slet ikke have været forældre i første omgang

"det bliver helt vildt hårdt at få et barn til.....tror i overhovedet i kan klare det?"

Ja ellers havde vi nok ikke valgt det.....og vi klarer os da glimrende nu, selvom den samme kommentar blev luftet første gang jeg blev gravid

Og så lige en mystisk kommentar fra min storesøster:

"Det er vildt synd for den ældste at få en lillesøster eller lillebror allerede, for han vil være nødt til at blive moden meget hurtigt. Jeg kan selv huske hvordan jeg hadede det at skulle blive så moden da du blev født (der er 3½ år mellem min søster og jeg). -så skal jeg måske vente til han er 4 år?- nej nej.....bare han lige bliver 2 år eller deromkring."

Hvad gør et halvt år fra eller til? og hvordan hænger det sammen, at hun ikke vil have at han skal bliver moden for hurtigt, fordi hun selv blev det, men at det er ok at få et barn hvor der er 1½ mindre imellem dem end hos min søster og jeg, i stedet for 2 år???

Min kæreste og jeg er så endelige blevet gravide efter næsten et års forsøg.

Men hans bror er dog en del heldigere han og hans kæreste havde været sammen i 3 mdr. da hun blev gravid og siden da skulle vi hele tiden ha kommentare om ikke det snart var vores tur og nu det endelig er sket måtte jeg jo så lige sige tilbage: ja vi har jo prøvet længere tid end i har kendt hinanden ….

jeg vil bare lige tilføje min historie til den med uheldige kommentare..

nu har min kæreste og jer prøvet at få børn i næsten et år og nu endelig er jeg gravid og nogle få venner vidste at jeg havde smidt pilerne men de var nu meget søde og forstående men lige min kærestes bror blev dog ved med at stikke til os og jeg husker tydeligt at vi snakkede om nytårsaften i vores brandert at vi ville ha børn og jeg er sikker på vi talte over os og fortalte at jeg havde smidt pillerne.

så snakkede vi ikke mere om det og broderen som lie havde fundet kæresten i november kom så pludeselig et par måneder senere og annoncerede at de nu skulle ha et barn sammen og vi var da glsde på deres vegne men man kan ikke ikke undlade tankendet kunne ha været mig...

men sådan gik det ikke og vi ventede spændt og fik flere og flere kommentare fra broderen og det var ikke sjovt når man var ved at tvivle på om sytemet virkede men da vi så havde fået en større lejlighed holdt en stor fest så var der sku alligevel sket noget og vi kunne sprede den glade nyhed og broderen blev jo selvfølgedig glad, men jeg kunne ikke dy mig med en modkommetar da han jo blev ved så han fik tilbage: ja vi har jo prøvet længere tid end i har kendt hinanden..

Jeg er en pige på 20 år, jeg fødte min store dreng, på 2, i juli 2004.

Min fars og stedmors reaktion var uden en mime. Ja! De sagde hverken buh eller bæh, og vi begyndte først at snakke rigtigt sammen februar 2004. Men den dag i dag kan morfar ikke undvære lille Mikkel.

Og nu planlægger vi barn nr to,(hvis ikke den bette er blevet til =) ) du kommer min bedste veninde og siger " Jamen er da glad nok men jeg synes ikke du skal have barn med ham, men det må du jo om" hvor hun sidst havde sagt "okay jamen tillykke min skat, glæder mig vildt meget, hvornår skal det være ?"

min kærste og jeg skal i gang med prosket baby, og jeg sage det til en i min klasse ( læser til pædagog) og han sage om vi ikke skulle vente til jeg var ferdi med skolen, hvilket ikke kommer ham vedog da jeg sage at det var fordi vi syntes det var på tide og fordi min kærste er 30 år, jeg selv er 23,

"Hørt fra kollega: Nu er det da også snart din tur - du har jo alderen til det!

Mine svigerforældre fik deres første barnebarn i november sidste år, og vi var selvfølgelig alle sammen samlet til barnedåb i marts. Da vi kom udenfor kirken og stod og snakkede sammen med familien, siger min kære svigerfar, at han da håbede det ville vare et godt stykke tid før han skulle have flere børnebørn.

svar da jeg siger nej tak til øl og ubevidst tager mig på maven:

"Du er vel ikke gravid?!?!?!? I skal altså vente med at få børn! I er jo SÅ unge og man kan altså bare ikke gøre de samme ting når man har fået ungerne som man kunne før"

Hørt fra veninden, som selv er gravid med tvillinger!! - Har lige fortalt hende vi prøver…

Skulle du ikke lige se, at få betalt dit lån i banken tilbage??

- Hvad rager det lige hende??

Er du sikker på, at manden vil?

- Lad mig se.. – Ja det skulle jeg mene….

Vil også lige fortælle om en uheldig bemærkning.

Mig og min kæreste har nu prøvet på at blive gravid i ca 7 mdr. nu.

Jeg snakkede helt naturligt med min veninde om det, da vi havde prøvet på det i ca. 3 mdr. Vi snakkede bla. om hvor længe der mon ville gå og sådan. Jeg sagde at jeg selvfølgelig ikke håbede at der ville gå for længe. Hvortil hun svarer "hvad har I tænkt jer at gøre, hvis I overhovedet ikke kan få børn?"

Ih, en dejlig side at komme ind på. Sidder her en lørdag eftermiddag og kan slet ikke få weekenden til at gå indtil graviditetstesten kan tages i næste uge.

Jeg er 21 og det var bestemt ikke meningen at jeg skulle blive gravid nu, men da det gik op for mig at chancen var ret stor blev jeg intet mindre end lykkelig. Det er ikke det bedste tidspunkt, men jeg ville aldrig kunne få mig selv til at få en abort.

Ventetiden troede jeg ville blive lettere ved at betro mig til en god ven, der sagde:

'Helt ærligt, du er så ung. Det kan da godt være DU mener du har styr på dit liv, men det handler da også om de vilkår barnet vil komme til at vokse op i. Jeg synes du bør få en abort - du er jo ikke sammen med faren! - Men så håber jeg da testen er negativ..'

Jeg er 27 år og vi har prøvet i ca et halvt år på at blive gravide og der har ikke været gevinst endnu. Jeg har været ved lægen, da jeg har en meget urelmæssig menstruation, og altid har haaft det. Lægen sagde så, at mine chance for at blive gravid ikke er så store, som ved andre kvinder. Den ramte hårdt, selvom jeg havde det lidt på fornemmelsen.

Lægen siger jeg ikke har så mange æggeløsninger, som andre kvinder. Men jeg kan heldigvis mærke når, jeg endelig har en æggeløsning, selvom det sker meget sjællendt at jeg har en.

Når man så får kommentarer, som f.eks. : I må ikke tænker på at blive gravide, så kommer det helt af sig selv. Eller : I skal bare gøre det hveranden dag, så er der sikker gevinst. Så bliver man ikke ligefrem mere positiv.

Vi har prøvet i et halvt år og ønsker os brændende et barn. Der er ikke nogen, der ved at vi prøver:

Vennepar: Min venindes kæreste aer min veninde på maven og siger til os (op til flere gange): "Det er bare fedt, at VI kan! Vi er godt nok frugtbare, så hurtigt som det gik!!!"

Samme venmer spørger mig hver gang vi er sammen om jeg er gravid - siden jeg ikke drikker og om vi ikke snart skal til igang. Det passer jo godt ind i det hele lige nu med job, hus og bryllup!!! Hvis vi så svarer, at det jo lige skal passe med det hele siger de bare: "Jamen så kom da igang!".............jamen det er jo det vi gør!!! Der er ikke noget vi hellere vil.

Vi har prøvet i et halvt år og ønsker os brændende et barn. Der er ikke nogen, der ved at vi prøver:

Vennepar: Min venindes kæreste aer min veninde på maven og siger til os (op til flere gange): "Det er bare fedt, at VI kan! Vi er godt nok frugtbare, så hurtigt som det gik!!!"

Samme venmer spørger mig hver gang vi er sammen om jeg er gravid - siden jeg ikke drikker og om vi ikke snart skal til igang. Det passer jo godt ind i det hele lige nu med job, hus og bryllup!!! Hvis vi så svarer, at det jo lige skal passe med det hele siger de bare: "Jamen så kom da igang!".............

jamen det er jo det vi gør!!! Der er ikke noget vi hellere vil.

Eller: "De er garanteret gravide - de venter bare på, hvornår de skal sige det iaften!!!" (!)

En anden veninde var ved at fortælle mig om en veninde, som bare har prøvet i laaaang tid. De havde så prøvet i et halv år ligesom os. Så sagde hun, at nu vil hun ikke lige nævne det for hendes veninde, men hun var godt nok ved at blive nervøs for om veninden overhovedet kunne blive gravid efter så lang tids prøven!!!!!! Det ville være synd for
hende....

ja tak tak.

Alle, mine veninder, lærer, bekendte kommer altid hen til mig: "Er det ikke snart din tur nu hvor du snart er færdig med uddannelsen?" eller "Jeg kan altså ikke forstå, hvorfor I egentlig ikke går igang!"......

Min storesøster var i 7 måned da jeg selv fandt ud af at jeg var gravid. jeg var vidst et sted mellem 5-7 uger henne, og fik så desvære en spontan abort. det var selvfølgelig hårdt, og ikke mindst da hun så fødte en lille pige en måned efter jeg havde en abort. Hun ved hvad det betyder for mig, stadig og hvor højt jeg ønsker mig en lille. Det er 4 år siden nu, og hun blir ved med at sige ;

Skal jeg ikke snart være moster- jeg vil gerne være moster-

Hun har lige fået en datter til, og nu kører den igen;

Skal jeg ikke snart være moster- jeg vil gerne være moster-

Min kæreste og jeg har først nu blevet enige om at prøve at gå igang med projekt baby.

Hej jeg er en kvinde på 24 som brændende ønsker mig et barn. Mig og manden har nu været i gang i 5 måneder, men har ikke fortalt nogen at vi prøver.

Og så kom en af mine kolleger den anden dag og sagde:
"jeg skal være bedstefar for 9 gang" jeg ønskede aelvfølgelig tillykke, og han fortsatte". Og grunden til at jeg fortæller det er, at så kan det jo være at det smitter lidt af på dig, du skal jo snart igang. Dat skal jo være inden du er for gammel"

Er en pige på 23 der længe har ønsket et barn... Men familien og vennerne siger bare: Jamen lille ven, du er jo ikke så gammel, du har da mange år endnu før du skal binde dig til at barn.

Min veninde, som blev gravid mens hun var på p-piller, havde influenza og tog penicillin, og som i øvrigt ikke ønskede at få børn (havde faktisk frarådt mig det nogle måneder inden hendes lykketræf), gav mig følgende råd:

"I skal bare slappe af, så kommer det!"

Hvor kan jeg nikke genkendende til alle de dårlige bemærkninger folk kan komme med. Det er helt dejligt at have fundet en hjemmeside hvor folk er i samme situation med at høre på stupide og tankeløse bemærkninger.. Jeg kan lige tilføje nogle..

( tror du jeg sniffer fortynder...fjols)

og en anden gang gik vi og malede i en børnehave, hvor en af pædagogerne spurgte om jeg havde børn (GAB..)og den obligatoriske...nææææ, hun svarede du er da ikke helt ung, du skal da til at komme i gang før det blir for sent...Hvor gammel er du?

Hvis det ikke var fordi det var mit job, havde jeg bedt hende om at knytte hendes dumme kæft.

og lige en sidste en der sved, da den kom fra min veninde som har to børn i forvejen...ihhh jeg ville så gerne have en mere det, det ville være så hyggeligt. Men vi har aftalt når jeg blir 37 skal vi ikke have flere så blir jeg for gammel...

kvaj jeg fylder 37 næste gang.!!!
fedt når det kommer fra en (tankeløs) veninde..

Min kæreste og jeg, der er sidst i 20´erne, har forsøgt at blive gravide i over 1 år og alle vores venner ved det.

Under middagen til en fest fortæller en af pigerne, at hun er gravid, hvortil min bedste veninde, der selv er gravid, siger: "Ih, hvor er det altså dejligt ENDELIG at have fået en at være gravid sammen med."

Dertil skal siges, at min veninde kun taler med den anden pige ca. 2 gange om året, og hvorfor pokker er det så pludselig så vildt fedt, at de er gravide samtidig? Jeg sad jo også kun lige her ved siden af og havde det egentligt ret skidt i forvejen, over at jeg ikke ligesom alle de andre i gruppen, er blevet gravid stort set med det samme efter, at jeg lagde p-pillen.

Ja, egentlig kunne jeg da godt have tænkt mig at opfylde hendes ønske om, at hun kunne få en at være gravid sammen med for længe siden.

Alt i alt var det en fantastisk aften, hvor der kun blev snakket om mine to gravide veninders graviditet….

En kollega er gravid. Den gravide og jeg er nogle af min chefs yndlinge. Min chef har flere gange sagt til mig siden, at jeg lige kan vove på at blive gravid nu, for så ville hun ikke vide hvad hun skulle gøre.

Tja, har forsøgt at blive gravid i over 1 år og ønsker da egentligt ikke at få lagt sådan en byrde på mine skuldre, oven i at jeg er begyndt virkelig at stresse over, at jeg ikke bliver gravid.

var for nylig til en fest, hvor denne ven af min svigerfamilie var med. han er typen, der kan og ved alting og kan det bedre end nogen andre. Han har i lang tid ganske ufølsomt bralret ud med, at vi skal se at få nogle børn for at få indhold i vores tilværelse.

JA TAK!

Denne aften gad jeg ikke høre på ham og håbede på at lukke munden på ham ved at sige, at vi altså ikke kunne få børn. Hvortil han straks slog over i sjofle bemærkninger og gode råd som:

"I skal bare gøre det hele tiden så!"

"Er du så helt vild i varmen hele tiden og vil have sex hver dag?"

"Ja, min kone og jeg fandt ud af, at vi nærmest kun skulle kigge på hinanden, så blev hun gravid!" "

"Ja, man skal jo kunne grine af det!"

Hørt fra svigerforældrene

Skal vi ikke snart være bedsteforældre igen, den er så dejligt og lillemand (4 år) vil så gerne være storebror.

Jo tak... vi har da prøvet i 1 år efterhånden.

Jeg snakkede i telefon med min mor og emnet faldt at vi er i færd med projekt baby, hvortil hun svarede "det er da ikke så svært, man bliver gravid når man selv vil"

Efter at min kæreste og mig har forsøgt os i et halvt år mente en af mine klassekammarater bare at jeg nok skulle klæde mig lidt mere feminint, så skulle det nok komme.

Ja, godt så.

Min mor som ikke ved endnu at vi prøver sagde en dag: Ja, alt det der med at unge piger nu om dage ikke kan blive gravide er godt nok noget pjat. Jeg tror simpelthen bare det er noget de bilder sig ind.

I samtlige 14 dages ventid indtil graviditetstesten kunne tages ringede min veninde: Nå,hej..Jeg ville lige høre om du har fået din menstruation!

Vi er meget afhængige af hinanden på mit job:

-Nu hvor jeg er gravid igen, så må du hellere vente et par. år - du er jo ikke så gammel.

Vi er gået i gang med projekt baby, men har ikke informeret nogle om at det er netop nu. Vi er begge 31 år. En bekendt sagde forleden til mig.

Du er jo ved at være sådan lidt gammel. Kan du slet ikke lide børn?

Det havde været én rigtig varm, dag hvilket tit medføre, at jeg bliver dårlig og fór solstik. Senere på aften snakkede jeg i telefon med min ”veninde” og emnet faldt på vejret. Jeg fortalte, at jeg blev så dårlig i denne varme og velvidene at hun ved vi har forsøgt i 1 år, på at blive gravid, svarede hun: ”så skal du være glad for, at du ikke er gravide nu, da det ikke er til at holde ud i denne varme”(hun har selv én søn).

Min søster var skønnet af lægen til at vente tvillinger - men scanningen viste kun 1 barn.

Til fødselsdagskaffe hos os, skulle min svigermor lige høre min søster, om det var klarlagt, hvorvidt der var 1 eller 2 børn i vente. Som kommentar til at der kun var et barn i vente, sagde svigermor nok så smart:

" Det var da ærgerligt, at det ikke var tvillinger - for så kunne du jo have givet den ene til X og Y (Mig og min kæreste)for det kan de jo ikke selv finde ud af det"!!!

HØRT FRA VENINDE

Min veninde sagde en dag til mig: "Puha ja, jeg kan godt forstå at det må være hårdt hver gang din menstruation kommer. Jeg prøvede det selv 2 gange og det var virkelig ikke fedt.

HØRT FRA FLERE

Her er den vi hyppigst får:

Nåå, men det er da godt at I er så unge (min kæreste er 28.. jeg er 21 år), så har I nogle år at løbe på endnu (Jo tak!).

Har allerede forsøgt i 1½ år og 3 ufrivillige aborter bag sig.

Gynækologen sagde efter 3. abort at de ikke gør noget før efter 4 aborter, og vi da nok liige skulle vente 1 til 2 år (efter at have prøvet i 1½ år), vi var jo unge (den igen) og så skulle jeg vel liige gøre skolen helt færdig.

Som om HAN har noget at skulle sige om DET!