...

jeg har det ikke sådan, men kan faktisk godt lidt sætte mig ind i det du føler.. var som sådan glad for at amme, men det var et kæmpe arbejde... og jeg hører også de forargede reaktioner når jeg siger at jeg holdte op efter 5 mdr da det var svært at få det til at fungere med håndbold osv.... Så jeg er også en lykkelig ikke ammende mor der absolut ikke savner det....

Og nyder friheden i at kunne drikke en gang imellem i weekenderne ( en anden lidt tabu agtig ting...) Jeg nyder sgu stadig min ungdom og alkohol....

Så ingen fordomme herfra,...

Ikke den store beretning herfra

Kan kun tilslutte mig amme tabuet...
Jeg gav Maya en chance på amningen - lykkedes i 3 uger, men vi var begge laaaaangt mere glade da det gik på flasken.
Så ja, du er ikke alene i verden med denne føelelse.... Vi er da i hvert fald 2 om det

Og jeg har intet tilovers for den del af befolkningen der måber/skæver og synes dete r forkert at man ikke vil/kan amme...
Det er lige så rigtigt at malke ud eller give MME som at amme - det er 100% op til mor og baby. Også kan resten af verden egentlig blande sig fuldstændig udenom hvad og hvorfor man har valgt at gøre det på den måde. Så længe baby trives er det irrelevant...

Du har ramt plet

Og dejligt med et sådant indlæg Soleima.

Jeg har tit været ude for de måbende folk der nærmest råber: Ammer du ikke...

Ååhh... hvor er jeg træt af det Desværre er min sp en del af amnme-mafiaen i Odense (det kalder min veninde og jeg det) men jeg er sikker på at der er en i hver by i hele verden,

Jeg tror at det vigtigste for et barn er at mor er glad - glad mor, glade børn. Jeg tror barnet kan mærke hvis mor ikke har det godt med f.eks. at amme, eller har ondt/er ked af det.

Jeg har aldrig været gladere end da jeg droppede det amning, At mælken så var ved at forsvinde også gjorde det lidt mere legalt, men jeg var nu stoppet lige meget hvad. 

Julie, en lykkelig flaskemor

jeg melder mig også i gruppen

Jeg har det fuldstændig ligesom dig Soleima!

Jeg ammede Zander i 14 dage og så måtte jeg stoppe, dels pga. det virkelig gjorde ondt og jeg kunne absolut ikke se hyggen i at amme og så blev han slet slet ikke mæt - og jeg er også utrolig glad for at jeg valgte at stoppe og give mme istedet. jeg blev meget stresset over at skulle amme, fordi det gjorde ondt, men jeg ville jo gerne give det en chance- det gjorde jeg og det virkede ikke..

Men HOLD DA KÆFT hvor har jeg fået mange kommentar, mest fra kærestens familie, som er frygtelig " old fashion" " Ej Tanja, ammer du ikke, hvorfor dog ikke det"????  og da vi fortalte svigermonstrene at jeg havde fået piller til at stoppe mælkeproduktionen sagde de bare " NÅÅ, så kunne du ikke det mere. hva" Men jeg er ligeglad, min dreng er glad og tilfreds og tog lige 650 g på, på 14 dage, så han får det han skal have... så de kan bare lukke...

- Tanja, der også er en meget stolt ikke ammende mor

haha

Ammemafiaen... Sådan en var der også da jeg lå på hospitalet... Tror faktisk jeg mødte lederen Sagde til hende at amningen ikke var lykkedes og det havde jeg det helt fint med. Alligevel blev hun ved med at komme med forslag til hvordan jeg ellers kunne prøve og hvilken stilling og jeg sagde igen at jeg faktisk havde det bedre med at malke ud, så gik hun ud og hentede div. foldere til ammestuer og ammegrupper som hun mente jeg burde kontakte for at få hjælp til amningen... 'Amen fat det nu... Jeg vil ikke... Mit barn får min mælk om det så er pat eller flaske er vel et fedt...

hejsa

Jeg ammer heller ikke. Har slet ikke gjort det. Har slet ikke kunne forlige mig med tanken om at skulle det. Derfor valgte jeg helt fra starten at det var bedst for mit vedkommende ikke at gøre det.

Har faktisk bevidst ikke skrevet noget om det herinde, da det som du selv skriver er et total tabu-emne. Men igen jeg har det bedst med ikke at amme og er sikker på Mathias også har det bedst sådan. For er sikker på jeg ville sidde meget anspændt hvis jeg skulle amme.

Gartnerpigen- som syntes det er fedt at Soleima har taget emnet op (turde nemlig ikke selv)

Gartnerpigen

Det er nemlig lige præcis det jeg syntes der er synd... At vi skal gå og gemme os fordi vi ikke følger normen. Vi har ikke lyst til at amme og hvad så?? Vi vil jo alle det der er bedst for VORES børn og tror næppe det kan være godt hvis mor sidder fuldstændig anspændt og måske endda "væmmes" ved tanken om at junior ligger der og sutter lystigt. Så hellere udmalket mælk eller MME.

Så ud af busken ikke ammere... Ingen grund til at vi skal fejes af vejen

Øh???

Ja undskyld jeg blander mig... Så det her på forsiden.....

Det lyder næsten som om at I danner had mod kvinder der gerne vil amme (mig selv inkl) ???? Jeg syns at der er hver kvindes valg hvad man vælger.

Og jeg tager hatten af for at I har forsøgt amning og fundet ud af at det ikke var Jer. Det er sgu en modig beslutning når nu omverdenen forventer at man ammer..... Man skal ikke gøre noget man faktisk ikke bryder sig om, det kan bay mærke og det er slet ikke godt.

Men det er altså ikke OLD FASHION at amme, tak! Jeg har ammet begge mine unger fuldt til de var 4 mdr og derefter gik den store over til alm mad og blev delvist ammet til han var 8mdr, men med nr 2 giv hun også over til alm mad ved 4mdr alderen og blev ammet delvist til 6 mdr, derefter fik hun flaske og stoppede med den da hun var ca 9 mdr. Jeg venter barn nr 3 nu og hun skal også ammes.

Men jeg er altså ikke sådan en der himler af Jer der måtte vælge anderledes. Syns bare at man skal give det en chance før man afskriver det.

Held & Lykke fremover.

Tullermor

Har det på samme måde mht ammemafiaen

Jeg skiftede faktisk sundhedsplejerske fordi jeg synes at hun var pisseirriterende.

Jeg har dog ammet mit første barn og har egentlig også været glad for det, men i starten havde jeg problemer da det gjorde sindsyg ondt og derfor valgte vi at holde nogle ammefri dage hvor vi malkede ud. Det fungerede rigtig godt for os, så det var derfor pisseirriterende når man begejstret fortalte om vores geniale løsning og blev mødt med en sur sundhedsplejerske der indikerede at man ikke var en ligeså god mor som hvis man kun ammede (jeg kunne simpelten have smækket hende en).

Og hele før fødselsforløbet hvor man skulle skrive under på en erklæring om at man havde i sinde at amme, mandens og familiens holdning til det. Jeg kan huske at jeg tænkte WHAT!!!!! og at jeg var tæt på bare at nægte det udelukkende pga den hetz der blev kørt (det er jo sygeligt).

Min egen holdning til om jeg ville amme handlede meget om hvorvidt jeg kunne (og hvor ondt det gjorde). Som udgangspunkt så var og er jeg positiv indstillet over for idéen, men sgu ikke for enhver pris og slet ikke hvis mor-barn forholdet lider skade pga. ammeproblemer forstået på den måde at gør det meget ondt at amme, så vil man som mor måske prøve at undgå sit barn og det tror jeg ikke ligefrem er godt.

Så stol på at du er en god mor og vend det døve øre til andres meninger (for dem kommer der skam mange af når man har en lille).

Tullemor

Hvor er det lige du syntes vi danner had mod ammere?? Som jeg skriver i tråden med streg under og det hele, har jeg intet imod folk der ammer. Jeg tror ikke Tanjapigen mener det er old fashion at amme. Jeg tror mere hun mener at hendes svigerfamilie er gammeldags i sig selv og ikke rigtig kan indse at der er kommet nye tider hvor man altså kan give mme istedet for at amme...

SYntes på ingen måde vi danner had mod dem der ammer. Vi prøver bare selv og komme lidt frem i lyset så der ikke altid skal ses ned på os pga hvad vi har valgt.... Og fordi du ikke er en af dem der himler af os, så er der desværre så mange andre der gør det.

Ja det er desværre en uendelig debat

Men syns at det er okay at I bringer det op. Bare pas på at det hele ikke bliver vendt til at dem der ammer er forkert på den. Det er jo trods alt individuelt hvad der er rigtigst.

Tullermor

No hard feelings

Amningen kører ikke 100% herhjemme endnu men vi arbejder på sagen og det bliver bedre og bedre. Jeg vil rigtig gerne amme, men ikke for enhver pris. Det vigtigste for mig er at mor og barn er glade og har det godt, og jeg synes faktisk også at den der "Ammemafia" (fantastisk udtryk) kan blive for meget.

Så jeg vil bare lige sige, at jeg som ammer ikke bliver stødt overhovedet over Solaimas indlæg, synes det er et fint tabu at få på bordet. Det kan også være, at det er fordi vi alligevel kender hinanden relativt godt her i den fantastisk feb.gruppe hvor der er plads til alles meninger

*

Dette er overhovedet heller ikke skrevet for at støde nogen eller for at proklamere at "amning er yt og MME er vejen frem" Absolut ikke... Det er skrevet for at give udtryk for hvor belastende det er at mange, ikke alle, kommer med kommentarer der, mellem linjerne, fortæller en at man er en dårlig mor hvis man ikke ammer.

Jeg er helt ok med at alle andre ammer. Jeg har bare ikke SELV lyst til det.

***

Jeg synes helt klart, at det den enkeltes situation må bestemme, hvorvidt man ammer eller ej - giver udmalket modermælk eller MME. Andre har på ingen måde ret til at stille sig til dommer over dette, da der kan være mange tungtvejende årsager til, at amningen ikke fungerer. Selvfølgelig synes jeg, at man skal give modermælk en chance - hvad jeg er sikker på, at stort set alle gør - da der jo er vigtige antistoffer i modermælken. Men der er absolut ingen skam i at bruge MME!!!

Jeg tager hatten af for, at du Tinna orker at malke ud dag som nat - det er da næsten en overmenneskelig præstation!  Jeg husker selv, hvordan det var at malke ud - det tager jo vild meget længere tid, da mælken jo også skal gives til barnet efterfølgende. Jeg håber, du passer på dig selv og får sovet...

Når alt dette er sagt, kunne man måske alligevel godt tænke en lille smule på, hvordan tingene bliver formuleret i denne tråd. Jeg er godt klar over, at den ikke er ment som en hetz mod os, der ammer, men jeg bliver nu lidt stødt over at læse:

"mor sidder fuldstændig anspændt og måske endda "væmmes" ved tanken om at junior ligger der og sutter lystigt"

Hmmmm det lyder jo næsten som om, at os der ammer er dybt perverse, da vi ikke væmmes ved dette. Men jeg ved som sagt godt, at det ikke er ment så slemt.

Kh Stine, der ved, at en god mor IKKE sidder i brysterne 

Jeg føler mig ikke stødt

Jeg kan nu heller ikke se, hvor jeg skulle blive forarget eller stødt henne i denne debat. Jeg er på besøg fra Maj 2010, men tillader mig alligevel at deltage i debatten, da jeg har det på samme måde angående ammehettzen, der er over os.

Jeg er sikker på, at mødrene gør det bedste for deres børn, og jeg må sige, at jeg undre mig over den strategi, som sundhedsvæsenet har lagt for at få flere kvinder til at amme. Det ammehetzen gjorde ved mig var, at jeg blev trodsig og var lige ved at opgive pga presset fra alle. Jeg havde det sådan, at det skulle de (det etableret sundhedsvæsen) kraftedme ikke bestemme, og sådan tror jeg mange har det, hvis man føler, at noget bliver trukket ned over ørene på én. En anden strategi for at få flere til at amme kunne være information og hjælp (også kl. 3 om natten når den lille vræler og alle er kørt trætte), men absolut ikke tvang, overtalelse eller forargede blikke/kommentarer.

Så jeg støtter fuldt flaskemødrene, også selv om jeg er en der ammer (og gerne vil det, hvis det er muligt).

RobertsMor

Jeg er enig med dig i, at strategien omkring amning fra det offentliges side ofte kunne være bedre - der er ingen grund til at uddele skyld og skam!

Mht at føle sig stødt; tja det er jo nok individuelt, hvad der støder folk. Jeg føler mig jo heller ikke vildt krænket eller noget, jeg efterspørger bare nogle mere heldige formuleringer visse steder i debatten som beskrevet. Og som jeg også har understreget, er jeg klar over, at det på ingen måde har været intentionen, at man ville gå efter folk, der ammer. Men derfor kan man jo godt tænke over, hvordan man skriver tingene, så det ikke misforstås  

En ØG'er på besøg

Hejsa. Så din tråd på forsiden, og jeg var bare nødt til at læse med.

Da jeg fik min søn i sin tid (for nu 7½ år siden) prøvede jeg virkelig at amme. Jeg prøvede og prøvede og det gjorde mere og mere ondt. Min brystvorter var åbne væskende sår, men jeg SKULLE jo forsøge mig ad - det var i hvert fald personalets indstilling. Men ville de så hjælpe mig med at få det til at fungere? Næh nej... Jeg fik bare et surt opstød smidt i hovedet så jeg vovede mig til at bede om hjælp om natten især. Jeg husker især en specifik sygeplejerske (en rigtig Madam Mim), som jeg bad om hjælp fordi jeg ikke kunne finde ud af det, og hendes svar kom promte "Det kan ALLE altså". Og så skred hun igen. Min søn begyndte ikke at tage på igen efter fødslen, til trods for at jeg følte at jeg ikke lavede andet end at sidde med et regulært tudefjæs og amme hele tiden.

Så fik vi endelig lov til at komme hjem fra sygehuset. Det første vi gjorde var at køre på apoteket for at købe Profylac, flasker, sutter og en brystpumpe. Hjemme igen begyndte jeg at malke ud og så supplere med MME. Det gik bare derudaf, indtil Jacob blev så slatten af gulsot at vi måtte indlægges igen. På neo har de åbenbart en mere åben indstilling til at give flaske, for der stødte jeg ikke på nogle sure miner over det. Så jeg sad og malkede ud, sammen med resten af mødreflokken derinde (havde virkelig lyst til at råbe "MUUUH" derinde et par gange), og gav ham det på flaske og suppelerede op med MME. Det gik SÅ fint...indtil... ja der kom jo så endnu en Madam Mim forbi da vi skulle udskrives igen. En OVERLÆGE på afdelingen sågar. Hun tilbød mig først at jeg kunne blive genindlagt med Jacob, så jeg kunne lære det der amning een gang for alle. Da jeg pænt takkede nej, kiggede hun på mig med store åbne øjne og åben mund, hvorefter hun udbrød "Jamen vil du virkelig have at han bliver flaskebarn????" Det så ud som om hun væmmedes ved at skulle sige ordet "flaskebarn", men jeg ville bare hjem.

Det store af det hele er, at jeg takket være "ammemafiaen" fik en rigtig dårlig start på det med at være mor. Hver gang jeg stak en flaske i munden på min søn, græd jeg og så overlægens ansigt for mig og hørte hendes vrede ord. Gråden gik over i en depression og depressionen udviklede sig til en fødselspsykose. Først da min søn var 4-5 år kunne jeg med ærlighed sige at jeg elskede ham.

Næste gang har jeg det helt anderledes med det at amme. Jeg synes amning er fint, hvis man kan få det til at fungere, men kan man ikke det, så er det heller ikke nogen skam at lade det ligge. Jeg vil gerne prøve det med at amme næste gang igen, men jeg vil ikke have skyggen af sort samvittighed hængende overmig, hvis jeg kaster håndklædet i ringen igen.

til dem der kan finde ud af at amme. SEJT!!! Men en lige så stor  til dem som erkender at det ikke fungerer.

Man bliver ikke en bedre mor af at kunne amme, men man er den bedste mor man kan være hvis man stiller barnets sult med god samvittighed.

**

Stine : Som du selv skriver er min sætning ikke ment på den måde som du fremstiller den. Men jeg ved at der findes mødre der virkelig finder det ubehageligt og have sit barn til at ligge ved brystet og spise. Ikke fordi det gør ondt, men simpelthen fordi de "væmmes" ved det. Dermed ikke sagt at de væmmes ved andre der ammer, men selv og gøre det er måske ret grænseoverskridende. Jeg syntes ikke selv omtalte sætning hentyder til at man finder dem der ammer perverse, men det er jo som man læser det

Presset fra omverdnen (Ammemafiaen, genialt ord) er måske egentlig nok grunden til at jeg ikke ammer... Da jeg havde født min søn blev han også lagt til og jeg gav det virkelig et forsøg, men han ville ikke tage fat. Det resulterede i at en sygeplejerske tog fat om hans lille nakke med 2 fingre og faktisk tvang ham hen til brystet. Sådan virkelig pressede, han skreg til han var helt blå i hovedet og hun gav bare ikke op. Til sidst endte det med at han kastede op ud over mig (fostervand) og igen VILLE hun bare have at han skulle tage det bryst. Jeg kunne ikke holde ud og se min lille bitte søn blive tvunget noget så grusomt og bad om en flaske fik beskeden at så ville jeg jo aldrig få det op og køre, men helt ærligt hvis det skulle være på den måde, så ville jeg sgu hellere være fri!!! Så dengang malkede jeg også ud dag som nat... Forsøgte igen med min datter, men heller ikke denne gang skulle det lykkedes så inden de begyndte og tvinge hende til noget bad jeg om flaske og malkeudstyr!! Og sådan blev jeg flaskemor!

Og jo tak Stine Jeg passer på mig selv og får søvn nok. Har en dobbeltpumpe så det tager kun 10 min og få tømt begge bryster og jeg har et godt lille lager så Anastasia ikke først skal vente på at jeg får malket ud Så alt i alt bruger jeg højest 30 min om natten på at pumpe og give hende mad og for det meste kun 20 min.

- Tinna

Det er jo chokerende!

Tinna: Tog de ligefrem fat i ham på den måde og tvang ham til brystet? Jeg er rystet!!!  Man siger jo netop, at man absolut ikke må tage fat i barnets hovede, det skal selv finde brystet, når det læggest til!

Det er ikke altid lige heldige mennesker, man støder ind i i sundhedsvæsenet! Jeg selv var indlagt med en mor, som måtte opgive amning netop pga. sådanne personer. De tog konstant fat i hendes bryster og hev i dem og opfordrede til, at hun skulle hive dem frem inde på babystuen foran alle mulige andre patienter og pårørende, så de kunne få amningen/udmalkningen til at køre. Hendes grænser blev konstant overskredet + hun havde vildt ondt. Det endte med, at hun droppede det og gav mme - fuldt forståligt! Men ærgerligt at det faktisk var de sygeplejerskers skyld, at amningen gik skævt!

Mht. at væmmes ved amning; jeg tænkte også, at det var sådan det skulle forstås, at man væmmes ved selv at gøre det men ikke nødvendigvis ved, at andre gør det. Din formulering om junior, der sutter lystigt, gav mig bare nogle klamme associationer, derfor skrev jeg, som jeg gjorde 

Ej hvor vildt ShandiDK

Bliver helt trist ved at høre at det endte med en fødselsdepression :-(

Jeg gik selv hos en psykolog lige før og efter Robert blev født (da der var optræk til en depression som heldigvis ikke blev til noget) og vi talte nemlig lidt om amning. Hun var RASENDE over denne her ammehetz og sagde at et bånd mellem mor og barn altså er LANGT MERE end at amme (og langt vigtigere), men det er der åbenbart nogle i sundhedsvæsenet der er for ubegavet til at fatte.

Men det er da godt at du er oven på igen.

Knus RobertsMor

....

Stine > Jeg var udsat for nøjagtigt det samme. SP'en tog fat om min søns hovede med den ene hånd, om mit bryst med den anden hånd, og pressede hun ellers bare til indtil han tog ved. Hvorefter hun for i øvrigt udbryder: "Der kan du se - du kan jo godt når det kommer til stykket!" Tak for "hjælpen" moster...

Robertsmor > Ja jeg blev også selv helt trist ved at skrive om det igen, men man kan jo lige så godt dele sine erfaringer. Jeg var kun 23 da jeg fik min søn, og var ikke i stand til at sige fra og var overbevist om at "de" vidste bedre end jeg, så derfor endte det som det gjorde. Men ja, jeg er ovenpå igen og har nyt mod på at prøve det hele igen. Men med den store forskel at jeg idag har den indstilling at det er MIG der bestemmer forløbet! Så et eller andet godt har jeg vel også fået ud af oplevelsen.

Men jeg vil ønske jer alle en dejlig tid sammen med jeres små bebser - uanset om I ammer eller ej.

Knus fra Mette

**

Stine : Ja, det lyder brutalt og det syntes jeg jo også det var. Det er da på ingen måde rart og se sin lille 5 timer gamle dreng blive tvunget til noget han absolut ikke har lyst til. Ligesom ShandiDk, stod sygeplejersken også stolt og sagde "se du kan jo godt med lidt hjælp" hvis han lige strejfede brystvorten med munden Simpelthen usmageligt at nogen kan finde på og være sådan over for, i forvejen nervøse førstegangsmødre...