Hej :)

Jeg synes man skal vælge fuldstændig som man selv ønsker - det er der ingen der skal blande sig i...det er jo dine bryster

Jeg har tænkt mig at amme så længe baby ikke har tænder og så er det slut (tænder og brystvorter hører IKKE sammen efter min mening!).....men ved jo slet ikke om jeg kan amme så længe, det må tiden vise...jeg vil ihvertfald kæmpe for det, men ikke hvis min lille dreng bliver for sulten, så det er jo synd....

Knus Grith

jeg vælger

flaskerne.. Dels fordi der er to og dels fordi jeg havde en RIGTIG grim oplevelse med min datter og amning.. Jeg tør simpelthen ikke igen... Så jeg vælger flaskerne efter en rigtig god snak med min jordmor om at en god mor IKKE sidder i brysterne!!

Jeg skal amme ...

... fordi jeg gerne vil og fordi jeg tror på at det er bedst for mit barn.

Min første amme historie med min søn startede heller ikke rosenrødt. Allerede på hospitalet var det svært og det gjorde bare så ondt. Vi blev udskrevet og kom hjem. Hver gang jeg lagde min søn til gjorde det ondt. Tårene løb ned af mine kinder hver gang - MEN JEG VILLE KLARE DET. Prøvede alt - ammebrikker - forskellige ammestillinger osv. Jeg udholdt smerten og min søn manglede på intet tidspunkt mad. Jeg sad også og ammede i 2-3 timer af gangen med få timers mellemrum de første 14 dage.

Min mor lejede en brystpumpe hos Falk og efter hver ammemåltid malket jeg ud efterfølgende for at stimulere produktionen af mælk. Det gik godt og pumpen gik retur til Falk efter 12 dage. på 14 dagen fik jeg 40 i feber og rystede over hele kroppen. Jeg havde fået brystbetændelse. Endnu en gang hentede min mor en brystpumpe hos Falk og i løbet af 3 dage fik jeg styr på brysterne ved at male ud og lægge varme omslag + forsat at amme min søn.

Efter brystbetændelsen havde sluppet min krop var mælken løbet godt til og smerterne ved amningen stoppede. Her fra gik alt så fint. Masser af mælk og jeg blev en glad mor. Det er den bedste kamp jeg har taget og jeg fortryder på ingen måde at jeg hold ved.

Man skal kæmpe for at få en amning til at virke. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver virkelig et overskud når man er træt og hormonerne flyver rundt i kroppen efter en fødsel.

Men på tros af alt glææææder jeg mig til at skulle amme igen til sommer.

Lynette

jeg..

ammede 5 uger.. så opgave jeg... havde en MEGET sulten datter som efter hver amning skulle have MME for at blive mæt... og havde en svigerfamilie som fattede minus af at jeg behøvede helt RO til at få amningen helt op at køre... til sidst gav jeg op for ikke at køre helt ned over det... og gik mere og mere over på MME, og stoppede helt med at amme. Det var det rigtige for mig og jeg slappede meget mere af og kunne nyde at være mor uden en masse forventninger fra svigerfamilien.

Men denne gang er jeg meget opsat på at få amningen op at køre OG jeg har lært at sige fra over for min svigerfamilie hvilket de efterhånden også er begyndt at forstå...

Jeg vil amme

Jeg vil gerne amme fuldt ud så længe som muligt!
Jeg er villig til at kæmpe en brav kamp for at få det til at virke... men ikke nødvendigvis for enhver pris. (f.eks. hvis mine brystvorter hænger og dingler i "en tynd tråd" )

Jeg bliver normalt ikke forarget, hvis en mor vælger at give flaske i stedet for at amme. Dog kan jeg fortælle om en bekendt langt ude, som valgte at give flaske fra start af, fordi hun ikke ville risikere at på ødelagt sine bryster, så de ikke så ud som de plejede, efter endt amning. Dér blev jeg nok lidt forarget, må jeg indrømme.

Men jeg har det generelt sådan, at det er den enkeltes valg.

Kh. Desirer

...

Man skal gøre som man selv har lyst til - har nogle ikke lyst til at amme, jamen så er det også fair nok :-)

jeg ammede selv min datter de første 4 mdr, og så kunne jeg ikke rigtig mætte hende mere,så hun måtte få flaske...


 

helt op til en selv

jeg ammede kun i 4 mdr sidst, ikke fordi jeg havde lyst men jeg havde en meget sulten pige og næsten ikke noget mælk i brysterne, og kæmpe sår på selve vorterne. jeg blev nød til at overgive mig til flaskerne. det var så hårdt jeg havde det som om jeg var verden dårligeste mor. og et kæmpe nederlag. men jeg blev en glad mor igen og en meget tilfreds datter som fik det hun skulle have og spise..

denne gang giver jeg amningen en change igen. da det er det nemmeste. syntes jeg. fri for at rengøre flasker og huske og købe mme osv.

Vil gerne amme

Jeg håber at kunne amme denne gang. Med min søn gik det helt i fisk grundet stor sår, svamp og smerterDet var frygteligt, og min søn var konstant sulten og havde et stort suttebehov. Jeg prøvede ALT hvad man kan finde på for at få brysterne til at hele og komme videre men inten lykkedes.

DOG gjorde jeg den store fejl, at jeg lod ham bruge mig som sut... og det kunne mine bryster ikke holde til. Så uanset alverdens råd, så bliver der pakket sutter ned i tasken til sygehuset, da jeg vil være forberedt på endnu et barn med et stort suttebehov!!

Jeg havde det frygteligt med ikke at formå at amme mit barn, så frygteligt. Jeg havde total dårlig samvittighed og følte mig som en fiasko, der bare valgte den nemme og mest bekvemte løsning. Derfor bliver jeg faktisk noget harm, når folk dømmer folk der ikke ammer, uanset om det er et bevidst valg eller om det bare ikke kunne lykkes. Det er super hårdt arbejde at amme, og det kræver en hel masse af moderen både fysisk og psykisk, så jeg forstår sagtens at nogle mennesker ikke kan klare det eller ikke har lyst.

Knus Mette

Uhhh

det er et meget ømt enmne herinde på MM... der har været mange diskussioner..

Men min meninge er at man forsøger at amme sit barn og gør hvad man kan for det, men hvis ikke det lykkedes så er der jo ikke noget at gøre ved det og så skal det ikke være for enhver pris...

Jeg ammede selv min søn de fuldt ud de første 5 mdr, hvorefter jeg ammede i 3 mdr. samtidig med at han fik fast føde... Men det var heller ikke uden start problemer, men er super glad for at jeg tg kampen op og fik det til at køre, selvom det var mega hårdt til at starte med og jeg meget tit var ved at opgive og gå til den nemme løsning med flasken.. Men det lykkedes til sidst...

Vil gerne amme

Min 1. søn ammede jeg kun i kort tid, jeg havde sindssygt ondt og græd og kastede op hver gang han skulle have mad. Jeg fik medicin for brystbetændelse mv men intet hjalp og jeg fik det bare dårligere og dårligere og drengen skreg fordi han var sulten hele tiden. Da jeg gik over på MME fik vi et nyt liv.

Med nr. 2 gik amningen perfekt fra dag 1.... men blev skilt da han var 5 uger gammel da manden havde været mig utro, jeg var totalt stresset over situationen og det gik ud over mælken. Ammede det jeg kunne i nogle måneder, men måtte supplere med MME.

Med nr. 3 havde jeg de samme smerter igen, men denne gang var jeg forberedt, for ved JM havde jeg fortalt om mine ammeforløb og hun fortalte at det kunne være en svampeinfektion. Det vidste man ikke noget om da jeg ammede nr 1, men det ved man nu, eller rettere... nogen ved det. Min læge vidste ikke hvad han skulle sige da jeg gik ind til ham for at få noget til det, men jeg fortalte hvad JM havde sagt og udskrev salven. 2 dage senere var smerterne væk og alt gik fint. Hun blev ammet i ca 6 mdr. Vi var lige flyttet til USA da jeg stoppede med amningen. Der er det nemlig ikke velanset at amme i offenligt rum og jeg var også temmelig stresset ifm flytningen, så hun fik flaske og var lykkelig. Tidligere mens vi boede i Danmark havde vi på et tidspunkt forsøgt flaske ( med min mælk i) fordi jeg var syg med omgangssyge og kastede op konstant. Min mor ville hjælpe men måtte opgive. Tøsen ville kun have mor.

Denne gang vil jeg også gerne amme og ved hvad der skal til hvis jeg får smerterne igen. Jeg synes det er hyggeligt når det fungerer, man får en nærhed og tæthed med sit barn som man ikke får på samme måde med en flaske. Når det så er sagt så er amningen et mararidt hvis ikke det fungerer, og så skal man holde. Jeg blev kørt rigtig langt ned ved mit første barn fordi jeg havde så ondt hele tiden, kastede op af smerter... og derved også tog afstand til min søn, for hver gang han græd vidste jeg jo han var sulten og det betød smerter for mig. Min barsel med ham var bestemt ikke nogen dans på roser, det tog lang tid at komme helt ovenpå psykisk, jeg følte han tærede på mig så jeg ikke magtede andet og kunne dårligt magte ham i perioder.

Derfor kan jeg kun sige : gør hvad du føler er rigtigt for dig og dit barn. Der er ingen tvivl om at modermælken er sundest MEN man skal have det godt med det, ellers duer det ikke. Nogen har energien til at kæmpe for at få amningen igang, det er rigtig flot. Andre har ikke og det skal man respektere, for det kan være svært og overvældende som nybagt mor at få styr på det hele. Hellere en lykkelig mor uden amning end en nedkørt mor som ikke magter tingene, men som ammer sit barn fordi andre siger at det skal hun.

Kh Camilla - som har erfaring i både flaske og amning !!!! 

Re: Hvordan forholder I jer til amning?

Jeg mener helt klart det er bedst for barnet. Og ville da synes det ville være lidt fjollet ikke engang at give det et forsøg. Jeg ammede min datter og jeg ELSKEDE det. Det var så fantastisk, og det var en hyggestund min datter og jeg havde sammen

Jeg bliver dog ikke forarget over at nogle vælger flasken. Der kan være forskellige årsager til det, som jeg ikke vil blande mig i, men hvis nogle siger "Jeg gider ikke fordi det er ulækkert" eller noget i den stil kan jeg godt tænke mit!!! Uha!!. Min "Bønne" skal ammes, men vi regner med at suplere op med flaske, da jeg kun tager ½ års barsel. Så kan dagplejen/vuggestuen give en enkelt flaske der også.

Når jeg hører din historie, bliver jeg ikke forarget. Men synes det er synd for dig at du har haft sådan en oplevelse. Måske det ville hjælpe hvis du fik en SP til at hjælpe.. Men er du ikke tryg ved det, så gør du da bare hvad du føler for. Det er jo dit barn og dit valg.

det skal have et forsøg

men vil ikke blive ved for enhver pris ..

Min datter ammede jeg kun i 5 uger. Hun havde et kæmpe suttebehov da hun blev født og var rigtig god til det lige med det samme ..

Hun ´var nem nok at lægge til men hun skulle jo op og bøvse på et tidspunkt og hver gang at jeg prøvede at lægge hende til 2 gang (Hver gang hun skulle ammes) kunne hun ikke finde ud af at få ordentlig fat i brystet og så blev hun ked af det osv ..

Efter flere dage hvor hun lå og spiste hele aftenen og hvor ovenstående bare fortsatte opgav jeg og begyndte at give flaske og det blev bare så meget bedre .. det resulterede i en glad baby og en glad mor ..

Jeg har tænkt mig at prøve igen ..

Vil gerne amme...

...men ikke for alt i verden og kunne aldrig finde på at blive forarget over at nogen vælger flasken fra starten!

Jeg håber at amningen kommer til at fungere for mig, men er 100% af den mening at det er forholdet mellem mor og baby der er vigtigst. Jeg er sikker på at, hvis amningen er ubehagelig eller på andre måder "generer" moderen (om det så er pga blufærdighed, smerter eller andet) så tror jeg at babyen kan mærke det. Så måske er modermælk fysiologisk det bedste, men ikke hvis mor sidder og græder. Det kan baby fornemme...tror jeg  

Jeg håber dog at jeg kan få amningen til at fungere, men hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg ikke være flov over at opgive kampen og benytte flaske. 

Knus fra Charlotte - som ingen personlig erfaring med amning har!

langtidsammer

Hmm - ja min datter bliver 2 i næste uge, og hun forlangte lige en tår her i morges - vi har ellers så småt trappet ned de sidste par mdr, men nogle gange får hun øje på 'bab' som de hedder, og så skal der lige suges lidt. Og hun har haft tænder lææænge.. meget sjældent hun har bidt, aldrig rigtig hårdt og aldrig bevidst.. Min mor har ammet os alle til vi var ca 3, så jeg er indoktrineret fra barnsben af. Min holdning har været at så længe det er hyggeligt for os begge og hun vil, kan hun i princippet fortsætte til hun bliver 3. Hun er ved at miste interessen nu, så tror kun der går en mdr til før hun stopper helt. Min grænse går ved de 3 år, og er klar til at tandemamme hvis hun stadig vil ammes når nr 2 kommer. Men tror nu hun mister interessen helt inden.

Jeg er af den mening at så længe amning fungerer for mor og barn og der er nok næring i mælken, jamen self skal man da amme.. men hvis en kvinde hader at amme, det går ad h til, barnet ikke bliver mæt osv kan jeg sagtens forestille mig at man vælger at holde op, og self  bliver man ikke en dårlig mor af den grund!!

Rent praktisk har jeg været meget glad for at jeg bare har skullet have mig selv og vand med, i stedet for modermælkserstatning, flasker, osv osv, vi har ikke bil så det at skulle slæbe på alt det også ville være et helvede for mig!!

Maja:-)

Jeg

ammede Rebekka i 1 1/2 år, det er først her at jeg er blevet gravid igen, at hun har stoppet. Jeg vil helt klart amme nr 2 også.

Jeg mener at folk må gøre som de vil, men bliver en smule foraget når begrundelsen er at man vil beholde sine pæne bryster - ikke at nogle af jer har skrevet det.. men jeg havde en i min mødregruppe der nægtede at amme med den begrundelse.

Jeg havde også en svær start men efter den første måned kørte det bare. Stor respekt for jer der har prøvet selv om det ikke gik, bare et par uger gør en sundhedsforskel. ang tænder kan jeg fortælle at Rebekka aldrig har bidt mig, når hun har fået nye tænder har der været et par dage hvor hun skrabede imod (av av) indtil hun lærte at åbne munden. Men intet af det har gjort så ondt som i de første 14 dage.

Jeg ved godt at nogle syntes det er ulækkert at amme så længe, men jeg havde bestemt at vi ville blev ved indtil en af os ikke ville mere, og nu er hun så stoppet af sig selv helt uden at jeg har taget hendes tryghedstår fra hende hvilket for mig er det vigtigste.

Ester

så er der nok mange som bliver forarget

ja her var jeg sikker på amning nok skulle gå, da vi ventede vores første barn, og ammede da også, men da sundhedsplejsken kom hjem til os.

 vores søn havde tabt sig rigtig rigtig meget, meget mere end de normalt siger de må, så manden bliv hurtigt sendt ned i den nærmest butik, for at hente flasker og modermælkserstatning, for han skulle bare have noget i sig, og det skulle være hurtigt.

jeg prøvede at købe en pumpe til at malke ud, men her fungerede det simpelhen ikke, samtidig med jeg skulle give modermælkserstatning,

det var rigtigt hårdt for mig, at jeg skulle opgive amningen, især på dne måde, jeg var virkelig ked af det længe, for mange kommer og fortæller hvor dårligt det er ikke og amme,  og det kan alle og det er jo det bedste for barnet osv. nej det er sgu ikke for en hver pris..

 når men med vores søn nr 2 prøvede som kom 1½ år efter vores første, prøvede jeg endnu en gang og amme,  men igen denne gang skulle det vise sig, at det ikke lykkes, og igen hurtigt over på modermælkserstatning, da han i forvejen ikke vejede ret meget.

jeg bliv da smadre ked af det igen, og prøvede igen og malke ud, men brystvorterne flækkede, så blødte hver gang rigtig meget, så kunne jeg smide mælken ud, så var ikke ofte han kunne få min, og efter 4 mdr. opgav jeg...jeg gjorde hvad jeg følte var rigtigt for mit barn og mig..

2 år og 8 mdr. kom vores 3 dreng til verden, denne gang valgte jeg fra start af at give flaske, jeg kunne simpelhen ikke bærer, hvis jeg skulle det hele igennem en gang til, og ha en masse bekymringer om at han ikke ville tage på osv. så at vi skulle igennem det hele igen. så jeg gjorde hvad jeg følte var rigtigt over for vores dreng.

ja det  kan godt være i syns jeg er egoistisk og det er helt okay..

jeg syns jeg har prøvet at gjort hvad jeg kunne.. men har da været ked af amningerne ikke er gået, som forventet , og den dag i dag, hvor vores den mindste dreng er 1 år, har jeg da ønsket mange gange, at hvis nu bare jeg havde prøvet at amme ham, for tænk nu hvis det havde lykkes, for ikke 2 børn er ens jo..

derfor har jeg over vejet at jeg denne gang skal prøve at amme, for at se om jeg kan, for vil jo rigtig gerne...

undskyld det lange indlæg

Tina

...

jeg synes man skal amme så længe man selv føler det er rigtigt! man skal ikk amme for enhver pris, hvis det ikk fungere for en af den ene eller anden grund så stop! en god mor sidder ikk i brystet!

jeg håbede jeg kunne amme min datter (gør næsten alle vel) men da jeg er bryst opereret var der mulighed for det ikk ville lykkes... men det gjorde det, måtte gennem en slem brystbetændelse, gjorde skide ondt, fik sår osv, men klarede mig igennem og ammede fuldt i 6 måneder og derefter delvis til hun var omkring 12 måneder... andre var måske stoppet da bryst betændelsen kom og fuld respekt for det! synes det er helt op til den enkelte og gør ikk en til en dårlig mor hvis man ikk ønsker det. bare min mening :)

Jeg elsker det

Så jeg vil rigtig gerne amme og som udgangspunkt så længe som muligt. Det er jo altså bare det allersundeste for spædbørn - og en helt særlig nærhed man får med sit barn.

jeg har aldrig oplevet at det gør ondt - bortset lige fra brystbetændelse, som er noget fanden har skabt. Så jeg kan jo sagtens elske det.

Derfor har jeg ingen bad feelings overhovedet overfor de mødre, der vælger flasken (til deres barn altså). Forudsat, at det er mødre, der har prøvet og har dårlige erfaringer med amningen. Jeg forstår til gengæld ikke de mødre, der af forfængelighed vælger amningen fra eller fordi de vil ligestilles med faren - det er efter min mening at vælge den laveste fællesnævner...

Men alle jer, der har beskrevet hvorfor I ikke regner med at amme har jo rigtig gode begrundelser for det.

Knus Kirsten

Amning

Jeg vil germe amme hvis det kan lade sig gøre. Synes det er alles ret, selv at vælge det de føler sig tilpas med. Er overbevist om, at en god mor ikke sidder i brysterne

Jeg ville ikke amme...

Det er svært at sætte ord på hvorfor....

Vi har jo længe ønsket os at blive forældre, faktisk snart 5 år nu. Men det med at amme har ikke sagt mig noget. Jeg er ikke frastødt af det overhovedet, for jeg har set min mor, søster, moster og veninder amme, og det er ikke ulækkert eller noget.

Det har bare altid siddet i mig at jeg ikke havde lyst til det.

Nu har tingene ændret sig efter jeg er blevet gravid. Jeg vil gerne amme, men jeg har altså også den indstilling, at når man ikke kan mere, så er det helt OK at stoppe, og var perioden meget kort, jamen så er der ikke noget at gøre ved det. Vil hellere have et glad, tilfreds og mæt barn, frem for at tage kampen op hver dag, bare pga. mit eget ego.

Synes ikke man skal amme for enhver pris

Jeg vil gerne amme, men kunne desværre ikke med min datter. Der kom simpelthen ikke nok mælk :-(

Hun var meget lille da hun blev født, så derfor synes lægerne, at hun skulle have noget modermælkserstatning, indtil min mælk løb til. Men det resulterede i, at hun ikke gad mit bryst - hun ville meget hellere flasken, da hun jo blev mæt af den. Så jeg sad konstant i en malkemaskine, og der kom bare intet ud. Da det var på sit højeste kom der 40 ml. på begge bryster.......

Så jeg blev enig med sundhedsplejersken om at stoppe, da min datter ikke havde en glad mor. Og det var bare en KÆMPE lettelse.

Jeg vil give det et nyt forsøg denne her gang, men er ikke bleg for at sige stop. Min datter har overhovedet ikke taget skade af modermælkserstatning, og hun er aldrig syg, så den med, at mælkeerstatning ikke er godt for imunforsvaret, den holder ikke altid.

Jeg bliver så gal på dem, som bliver foraget over, at man ikke ammer. Det er typisk dem, hvor det bare fungere......Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt øv, når jeg ser en mor sidde og amme, da det ser så hyggeligt ud, men det at få et barn skal være en god oplevelse - ikke nedtur på nedtur.

God dag til jer alle.

kh. Helle