re...

Jeg kan sagtens forstå at du er fustreret over han lyver for dig. Men må indrømme, jeg ikke forstår dig ellers. Ikke at du ligefrem ikke vil dele fødslen med ham og at han skal lide, fordi han har løjet over for dig.

Hvis han knaldede udenom, så ville jeg nok reagere som du gør der, men ikke fordi han ryger. Han er jo tydeligvis ikke stolt af det, og måske går han nu og tumler med at skulle stoppe igen, og derfor vil han ikke blande dig ind i det. Måske er han skide flov. Mænd er nogle sjove skabninger, og nogle gange tror jeg ikke vi kvinder helt forstår dem.

Jeg håber I finder en løsning på problemet. Og jeg skriver ikke det her for at være imod dig, det er overhovedet ikke meningen. Men tror nogen gange man kan få sig selv hidset op, uden grund. Og så kan det være svær at falde ned igen.  I know it.

Stort knus fra Ostdgard

..

vis ham dette brev, så forstår han nok at du er såret... tror han lyver fordi han er bange for at få skæld ud over at han ryger.. synes jeg er stødt på denne tankegang fra mænd flere gange.. hellere lyve end at stå ved hvad man har gjort...

håber at han tager sig sammen og fortæller dig hvordan det hænger sammen..

kram kram

Som sagt....

....man er vel gravid.

Og ja jeg reagerer kraftigt fordi jeg, dum som jeg er, har tilladt mig selv at blive løjet for igen. Jeg troede at vi havde taget hånd om det og det var ude af verden, men nej. Hvis man bliver løjet for gang på gang, så bliver man lidt sur - jeg gør i hvert fald.

Har han en reel grund til at lyve?

I stedet for at "turde" være ærlig over for dig? Det spørgsmål synes jeg er mere interessant.

Hvis han formoder - og har basis for sin formodning - om, at du vil skælde ham hæder og smæder, kan jeg godt forstå ham. Måske han er/har været hamrende bange for din reaktion?

Jeg synes ikke, at det er en slem løgn, og jeg synes absolut ikke, at der bør være grund til direkte mistillid i jeres forhold. Kig indad - måske du selv har svaret på, hvorfor det har været nødvendigt for ham at lyve?

Tag en snak med ham uden at flippe, så han kan se, at ærlighed og åbenhed kan svare sig

Håber det bedste for en god og konstruktiv løsning for jer, så I begge kan være tilfredse.

Misforstå mig nu ikke...

Men jeg synes faktisk at Baby0610 har en pointe. Du ryger HELT op i det røde felt og gør det vitterligt umuligt for ham at snakke med dig om tingene - og at du bruger fødslen som middel til at få din vilje igennem synes jeg altså slet ikke er i orden.

Hvis jeg var dig ville jeg tage en dyb indånding og tage en stille og rolig snak, i stedet for at koge helt af. Manden har sin egen vilje og det er vel ikke dig, som skal bestemme hvorvidt han har lyst til en smøg eller ej. Du kan være uenig i  hans beslutning, men det er nu en gang hans beslutning. Hvis min mand tog sådan på vej over de ting han var uenig i, så tror jeg faktisk også, at det ville være nemmere at stikke en lille hvid løgn istedet for en konflikt, der slet ikke står mål med "gerningen"

Tag ovenstående med et smil - det er ikke et angreb, blot en observation .-)

Jeg tror ikke det hjælper

at skælde ham ud, han er et voksent menneske som dig.

Kan godt forstå du er sur over at han lyver, så er det ligemeget hvad man lyver om, det er princippet. Men helt ærligt, jeg ville fandme blive noget så tosset, hvis et andet voksent menneske "skældte" mig ud på den måde!

Hvad med istedet at sige "hey skat det gør rigtig ondt når du lyver for mig, det vil jeg ikke finde mig i, jeg vil gerne hjælpe/støtte dig  med at holde op med at ryge, hvis du vil holde op" -

For det er vel i bund og grund ikke dig, der skal bestemme om han skal holde op med at ryge? Så længe han går udenfor og ikke ryger når han er sammen med jeres barn, kan jeg ikke se hvorfor han ikke selv skulle have lov til at bestemme.

Bare lige lidt tanker herfra

Mette

....

....synes egentlig at jeg op til flere gange pointerer i det jeg skrev at det IKKE drejer som om smøgerne, men om at han lyver og gør det gang på gang. Hvis han ryger igen, så må han sige det og ikke lyve. Det er løgnen som er mit fokus, men det er blevet drejet til noget helt andet.

Jeg har på intet tidspunkt skældt ud eller flippet som nogle skriver, tværtimod har jeg sagt til ham at det gør ondt på mig at han lyver og ikke lader til at have det dårligt med det. Skælde ud, har flere af jer skrevet og det er der intet grundlag for at tro at jeg har gjort i det jeg har skrevet. At jeg skriver i en lidt ophidset tone afspejler for mig ikke hvordan jeg har talt om det med min mand.

BIKO: og at du bruger fødslen som middel til at få din vilje igennem synes jeg altså slet ikke er i orden. -- Det giver jo slet ikke nogen mening, min vilje igennem, hvad? Det er jo ikke noget jeg har sagt til ham for at få ham til at stoppe, tænk at du har fået det ud af det, eller hvad det nu er du har fået det til. Virker utroligt på mig at I aldrig har tænkt en tanke når I har været sure, kede af det og sårede som bagefter selvfølgelig ikke er det I i virkeligheden vil. 

Men øhhhh.....tak for svar?!

Ro på!!

Du skriver:

Der blev talt med store ord og jeg var sur i flere dag...

Jeg har ikke lyst til at dele denn store fantastiske oplevelse sammen med ham.

Og så kan du ikke forstå den respons, du får om at skælde ud og om at ville fratage ham at deltage i fødslen :-)

Jeg er enig i de kommentarer, som du har fået. (Man kan ikke ændre andre, kun sig selv... hvorfor har han behov for at lyve for dig?). Tag en snak med ham, og prøv at finde frem til en løsning, som han kan overholde, så han ikke føler, at han behøver at lyve for dig.

Held og lykke!!

KM

På besøg...

...Håber ikke det gør noget

Jeg kan godt forstå du føler dig skuffet/vred.

Jeg tror din mand er meget flov og måske hele tiden siger NU er det altså den SIDSTE. Altså, hvis han kom hjem og sagde "skat jeg er altså begyndt at ryge igen", ville du så bare helt stille og roligt sige, "ok, tak fordi du er ærlig. Jeg vil støtte dig i at blive røgfri igen." Altså, på dit toneleje kan man høre du er vred. Og jeg sad og tænkte "Gud jeg havde da godt nok ikke turdet andet end at lyve også!!". Specielt hvis han bare lige skulle have den sidste og ikke rigtig har kunnet indrømme over for sig selv, at det måske var lidt sværer end beregnet.

Men samtidig:

Jeg kender alt til svigt og ting der bliver gjort i smug. Min far havde engang et lidt højt alkoholforbrug og sådan noget  påvirker virkelig familien, når man oplever en man elsker ubetinget lyve og totalt mangle selverkendelse. Det med alkohol er bare ti milliarder gange værre end at ryge vil jeg påstå, men princippet er det samme. Så jeg VED hvordan det følels, når man føler sig svigtet og løjet lige op i ansigtet. Det er ikke sjovt og man bliver meget ked af det og føler sig ikke elsket. Jeg tror bare det er så pinagtigt for den, som skal have hjælp (rygeren eller alkoholiker) at indrømme overfor sig selv og sine omgivelser, at man er faldet i igen.

Jeg tror, at hvis du overbeviser din mand om, at han ALTID kan komme til dig, hvis han er faldet i igen, og DU lover ikke at bebrejde ham, men at hjælpe og støtte ham i at stoppe igen, så vil han ikke have en grund til at lyve om det. For skyld, bebrejdelse og skæld ud det hjælper bare ikke en som har et afhængighedsforhold til noget upassende.

Håber mit svar gir lidt mening.

Kram

Igen....

....store ord = det gør ONDT på mig at du lyver. Det er store ord for mig. Jeg fortalte hvad hans løgne fik mig til at føle.

Ja, jeg var sur i flere dage, det står jeg gerne ved. Og det betyder at jeg skældte ud og flippede fuldstændig - nej, ikke her.

Og du kan jo læse mit andet svar igen, så falder det måske på plads det jeg sagde med fødslen. Du har heller aldrig skrevet noget du ikke mente.

Helt ærligt, Sandia...

Jeg tog mig tid til at læse dit indlæg.

Jeg tod mig tid til at tænke over, hvordan jeg mon bedst kunne give dit et godt råd med at stille dig spm., som du kunne tænke lidt over.

Jeg brugte tid på at svare dig så sobert og så objektivt som overhovedet muligt.

Jeg kunne være hamrende ligeglad med både med, hvad der foregår hjemme hos dig - og jeg kunne have valgt slet ikke at have brugt tid på at forsøge at hjælpe dig ved at svare dit indlæg.

Jeg regner ikke med, at du slavisk følger mit råd, men i hvert fald havde jeg ikke forventet at få en karklud i hovedet ved at tage mig tid til at forsøge at hjælpe dig.  Det fratager mig lysten til at bruge mere energi på det.

Jeg håber stadig, at I finder en løsning, der er tilfredsstillende for jer begge. Held & lykke.

Venligst

baby0610

Svar på tiltale

BIKO: og at du bruger fødslen som middel til at få din vilje igennem synes jeg altså slet ikke er i orden. -- Det giver jo slet ikke nogen mening, min vilje igennem, hvad? Det er jo ikke noget jeg har sagt til ham for at få ham til at stoppe, tænk at du har fået det ud af det, eller hvad det nu er du har fået det til. Virker utroligt på mig at I aldrig har tænkt en tanke når I har været sure, kede af det og sårede som bagefter selvfølgelig ikke er det I i virkeligheden vil. 

Men øhhhh.....tak for svar?!

Altså - du skriver klart og tydeligt, at du ikke ønsker at dele fødslen  med ham fordi han har løjet omkring rygning. At du så muligvis ikke har ment det så hårdt er jo en lille bitte smule svært at læse, når du direkte skriver det modsatte. Ovenstående reaktion understøtter mig faktisk blot endnu mere i, at måske du skulle prøve at kigge lidt indad, når du skal konkludere på, hvorfor din mand reagerer som han gør.

Hvis du ikke vil have folks holdninger til dit indlæg, så er et debatforum nok ikke lige stedet for dig. Gør dig selv den tjeneste og læs dit eget indlæg igennem igen. Du stiller tingene helt vildt på spidsen - her er fx nogle eksempler på hvad du skriver:

1. Jeg er så tosset, at jeg har lyst til gå hjemmefra og gemme mig et sted han ikke kender.
2. Der blev talt med store ord og jeg var sur i flere dage
3. Jeg sagde at jeg ikke længere kunne stole på ham eller tro på de ting han siger til mig og det er hans egen skyld, med løgne følger mistillid.
4. Jeg sagde at jeg havde lyst til at gå og ikke sige hvorhen, hvilket ikke så ud til at påvike ham.
5. Jeg har virkelig ikke lyst til at være her, bare lyst til at forsvinde, så han rigtig kan blive bekymret når han kommer hjem,
6. Jeg har lyst til gøre ham noget som vil få ham til at føle det jeg føler lige nu
7. Jeg har ikke lyst til at dele denn store fantastiske oplevelse sammen med ham

Som en anden bruger har skrevet - så er min tid nok for kort til denne diskussion - især med din reaktion. Held og lykke med manden, det kan jo være at du får ham rettet ind!

Tsk tsk..

Godmorgen Sandia

Jeg kan sagtens følge dig i det store problem med at han lyver overfor dig.. Uanset hvad det er om, så er det stadig ikke iorden Kender det nemlig alt for godt selv.. Og ja, man er vel gravid og tillid og ærlighed betyder bare alt! Så idet han lyver overfor dig, kan jeg sattens forstå din reaktion

Håber I finder ud af det snarest muligt! Og synes da du skulle tage en lille snak med ham..

Knus Maria

..

Morgen morgen..

Ja jeg kan ikke forstå dig, og det er vel heller ikke meningen at alle kan forstå hinanden

Min ærlige mening er at du da skal lade manden ryge hvis det er det han vil..du er trods alt ikke hans mor. Ud over det så havde jeg eddersusme flejnet hvis jeg var mand og min kone/kæreste truede med de ting som du gør....for filan jeg ville gi igen.

Han lyyver da nok fordi han ikke gider høre på dig mokke og bitche ( ikke at du er en mokke og bitch...det kender jeg ikke noget til ) men jeg havde da helt klart valgt det samme som ham..eller jeg havde sagt til dig...prøv hør her...så smut et sted hvor jeg ikke kan finde dig...hvis du flejner over en smøg på den måde der...eller en lille hvid løgn....jamen hvad ville der ikke ske hvis det var noget alvorligt

som mange skriver..så tror jeg du skal kigge indad eller måske lige kende forskellen på en lille hvid løgn og at man sårer en med en kæmpe løgn...Tænker bare , hvis manden nogen sinde har lavet en RIGTIG fejl før det her ..hvordan du så mon havde reageret og det måske er grunden til at han vælger at lyve....omkring smøger hehe det er da lidt komisk

Men held og lykke med det

hold da lige op!

Med fare for at genere flertallet herinde så kan jeg virkelig godt forstå dig!!!

Jeg synes også mange andre læser dit indlæg meget bogstaveligt i stedet for at tage det som en masse frustrationer nedskrevet på papir mens du var ked af det og skuffet. Jeg er ikke selv typen der hænger mig i småting og herhjemme skændes vi yderst sjældent men jeg ville også blive enormt ked af det hvis min kæreste gang på gang benægtede en handling til trods for at han blev taget i at lyve.

Jeg er selv x-ryger og ved hvor svært det er at stoppe, men at han hver gang forsøger at bilde dig ind at du ser syner er ikke særlig rart - han skulle sku se at vokse op og tage lidt ansvar!  Jeg læser det heller ikke som at det er selve rygningen men løgnen du ikke kan  klare. Nu har jeg ikke set tidligere indlæg fra dig, men at de fleste med det samme forventer at du er en rappenskralde og at han nok bare er bange for dig og din reaktion blev jeg lidt overrasket over. Du må godt nok have udtrykt din mening skarpt tidligere  for at få den reaktion ud af folk  

Jeg håber du får snakket et alvorsord med din kæreste og at han snart fatter hvor træls det er for dig at blive fyldt med løgne

Susma

Kan godt forstå

hvis du er ked af det og frustreret over din mand ikke kan fortælle sandheden.

Jeg ville nok sætte mig og forklare ham( på en køre tur, så kan han ikke være andre steder en ved din side- ikke noget med text tv, eller andet forstyrrende), hvad det gør ved dig at han vælger at lyve omkring det.

Jeg er selv meget anti ryger, men jeg ville nok vælge at sige, jeg kan godt/bedre acceptere at du ryger end at du lyver. Det gør ondt på mig når du lyver og jeg bliver i tvivl om hvor vi er når du ikke fortæller sandheden. Slut endelig af med noget følelsesmæssigt, og fortæl hvad gør det ved dig at han lyver- ikke at du bliver vred, men hellere forvirret eller frustreret...

Håber I finder ud af det :)

Hej Sandia

 Jeg er ked af, på dine vejne, den drejning indlægget har taget.. 

Jeg kan sagtens forstå dig, og jeg er helt klar over hvad du mener med dit indlæg.. Jeg er sikker på at jeg havde reageret på en meget lignende måde. Jeg kan ikke KLARE at blive løjet for, og tillid er noget man "optjener" hos mig, fordi jeg er blevet såret så mange gange, og løjet for igen og igen. Og jeg kan fornemme det er lidt det der sker for dig også..

Jeg synes det var fint du fik afreageret og lukket ud for dine følelser her inde, men er meget ærgelig over den respons du har fået. Det er jo bare et vredesudbrud, alle de grimme tanker og forvirrende følelser du prøver at dele, så det ikke går ud over din kæreste.

Jeg er sikker på du selv kan klare situationen, og skriver derfor ingen gode råd, men jeg håber i får talt om det, og du får fortalt hvorfor du reagerer som du gør. Og så håber jeg at i kommer ovenpå igen - sammen.

Stort knus fra Mette

..

Jeg syntes da ikke der er foretaget en drejning af indlæg???

Pointet fra mig er at jeg godt forstår hun bliver vred over at man luver for hende...men man skal da også stikke en finger i jorden og tænke over hvor STOR og/eller VIGTIG er løgnen.

Jeg syntes det er rimelig sur r*v hvis man reagerer SÅ kraftigt på en lille hvid løgn ( manden er ryger come on, hvem af os rygere har ikke prøvet at stikke en hvid løgn når vi prøver at holde op???) Og det er jo ikke fordi det gælder liv eller død...

Da jeg skulle holde op købte jeg en 10 pak om dagen og sagde til kæresten at det var hvad jeg røg...jeg viste ham stolt 5 tilbageværende smøger i pakken om aftenen ,....men fortalte ham ikke om 20 pakken i skabet som jeg røg af samtidigt

come on... tænk hvis han flejnede over jeg løj og sagde...Ja nu smutter jeg fandeme det gør ondt på mig du lyver du har BEDRAGET mig,.,,JEG FORLADER DIG OG TAGER MAVEN MED:::DIN LØØØØGNER!!!! altså stiiiiille og roligt..easy...

Jeg mener bare at der vel er en grund til manden ikke gider diskutere med hende om det,...og måske hun skulle kigge ind ad...

Da min mand fandt ud af jeg løj..begyndte han at grine og kaldte mig for skabs narkoman hehe og jeg skammede mig ...vi satte os ned og talte om det , om fordele ulemper bla bla...og jeg lovede derefter IGEN at jeg ville prøve at holde op...

Så gik der noget tid og jeg fandt SELV ud af at det havde jeg altså ikke lyst til at gøre mere...nu er jeg eks ryger ( siikert lige indtil jeg har født og ammede Milo færdig )

Jeg syntes der bliver givet gode og konstruktive råd til trådstarter...at hun så selv vælger at være meget afvisende og uimodtagelig overfor rådene eller kommentarerne , beviser vist nok tror jeg at mange kommentarer er berretiget.

Jeg ville kunne forstå hvis det var en rigtig løgn ...hvis manden har været utro..spiller penge op...stjålet...et eller andet....

MEn en smøg??? som han sniger sig til???? come on , det er ikke en joint eller coke eller noget..men en smøg..endda på altanen....

Så ja det er en løgn ...fy fy men en lille hvid en

Dagen der på...

hvor tråden lukkes for mit vedkommende.

Der er helt klart kommet noget jeg kan bruge og den støtte jeg søgte fra nogle stykker - tak skal I have. Så er der en masse andet som jeg slet ikke kan sætte mig ind i, men sådan er det, det ryger i glemmebogen. Tak for alle jeres "held og lykke" både folk som var enige og ikke enige. Her snakker vi om tingene, men hver især har lov til at blive vred, sur, ked af det, skuffet, såret, her er følelser velkomne og så snakker vi om det når tiden er til det.

Gider ikke at gentage, men skriver dog alligevel at fokus er blevet tabt og på trods af at jeg har forklaret bestemte ordvalg er jeg åbenbart stadig frygtelig. Jeg gider ikke forsvare mere. Mine følelser er mine og de er okay.

Jeg kan ikke lade være med at afslutte med at undre mig over, hvis jeg nu havde skrevet at han havde knaldet udenom og ja løjet om det, var jeg så også blevet bedt om at kigge ind af og, ja for der må jo være en grund til at knalder uden om  Det kan jo ikke være rigtigt.

XXX Sandia

:-)

Sandia skrev:

hvor tråden lukkes for mit vedkommende.

Der er helt klart kommet noget jeg kan bruge og den støtte jeg søgte fra nogle stykker - tak skal I have. Så er der en masse andet som jeg slet ikke kan sætte mig ind i, men sådan er det, det ryger i glemmebogen. Tak for alle jeres "held og lykke" både folk som var enige og ikke enige. Her snakker vi om tingene, men hver især har lov til at blive vred, sur, ked af det, skuffet, såret, her er følelser velkomne og så snakker vi om det når tiden er til det.

Gider ikke at gentage, men skriver dog alligevel at fokus er blevet tabt og på trods af at jeg har forklaret bestemte ordvalg er jeg åbenbart stadig frygtelig. Jeg gider ikke forsvare mere. Mine følelser er mine og de er okay.

Jeg kan ikke lade være med at afslutte med at undre mig over, hvis jeg nu havde skrevet at han havde knaldet udenom og ja løjet om det, var jeg så også blevet bedt om at kigge ind af og, ja for der må jo være en grund til at knalder uden om Jeg vil med glæde svare på det sidste :-)

 

Jeg tror at hvis det var det som var sket , så ville jeg se det som en meget meget god grund til at flejne som du gjorde

 

Men det er super godt i fik talt ud om det...og alle slags følelser skal da være velkomne...man skal bare huske at sortere idem for sin egen skyld især

Aleksa

Jeg kan godt følge dig..

min kære kæreste gjorde det samme... Nææ nej han var skam ikke begyndt at ryge iget!!! Godt så.. Nu skal det lige siges, at jeg er ex ryger(8 år siden) og kender lugten og alle fiduserne..

Han ville simpelthen ikke indrømme han var begyndt igen, på trods af at jeg fandt skoder og ligther i hans arbejdsbukser (når de skulle vaskes, tømmer jeg lommer).. sagde til ham, helt ærligt, hvad regner du mig for.. det endte også i et større skenderi og jeg blev skide sur og ikke mindst skuffet.. Han havde ellers holdt i over 1 år og det er skide ærgeligt at han er begyndt igen, nu også fordi vi ventet os igen..

skal dog lige sige at han aldrig ryger indenfor, men det gør jo ikke stanken på ham mindre

Tina

Jeg

synes bare det er ærgeligt at man ikke kan have lov til at have sådan nogle tanker, for man er gravid, prop fyldt med hormoner osv...

Jeg har selv skrevet mange indlæg herinde som jeg dagen efter har tænkt "Hold da kæft, jeg må ha haft en hjerneblødning den dag det blev skrevet",.... Men sådan er det og være gravid, og det synes jeg der skal være plads til... Må indrømme jeg fik det helt dårligt på Sandia s vegne over de mange første kommentarer....

Man skriver herinde fordi det ikke skal gå ud over dem herhjemme, her kan man få luft osv. men føler lige så tit man bliver haglet ned pga det man skriver... Og det er jo ikke det man har brug for når man skriver hernede..... Plejer og skrive i slutningen af mine indlæg at jeg ikke ved hva jeg ville med dem,,, der siger jejg jo så bl.a. at jeg ik søger råd....

Men det betyder bare at jeg sku ha luft....

Og som svar på denne tråd:

Jeg forstår dig fuldt ud!!! Om han så havde løjet om hvordan de sure strømper var endt i gangen, ville jeg blive tosset.... Det er princippet i og lyve der ikke er okay!!!!!