re

Personligt ville jeg ikke tage væk så længe. Retningslinierne er 1 døgn pr år barnet er.

Jeg synes at de 1½ døgn mine bliver passet en sjælden gang i mellem, er laaang tid, og der går længe før vi er oppe på 2 overnatninger.

Enig med LCLM

Man siger 1 døgn pr år dit barn er. Dvs. nu bør dit barn ikke blive passet i mere end max 1,5 døgn.

Jeg ville personligt ikke kunne tage afsted så lang tid fra min søn, jeg kan mærke savnet hvis jeg har haft en lang dag i skolen, og først er hjemme kl. 16.30, og ikke har set ham siden om morgenen..

Min mand og jeg planlægger en overnatning ude til april/maj, hvor vores søn skal passes af min søster, som er helt perfekt med ham, men grunden til vi ikke har bestilt endnu,er fordi jeg er i tvivl om hverken jeg eller min søn er klar.

ikke et problem i mine øjne

Hej

kom forbi fra forsiden.

Min mand var 6½ uge i USA med sit arbejde fra vores søn var 1 år. Jeg var hjemme med ham, eller jeg var på arbejde og han i vuggestue i hverdagen. Men det var mig der var hjemme og manden der rejste. Der cvar ingen problemer overhovedet.

Nu ved jeg jo ikke hvorfro du skal rejse, men ved det som at faren bliver hjemme ser jeg personligt ikke noget i de 14 dage.
Der var intet at mærke på min dreng efter de 6½ uge og har en veninde hvis mand var 6 mdr i Afghanistan, hvor det også gik ganske udemærket. Deres barn var 14-20 mdr på det tidspunkt.

Det med antal af døgn pr. år barnet er går (i min opfattelse) på når barnet passes af andre end forældrene.

God tur :)

1 døgn pr år ?

Fra forsiden...

Jeg har en fra maj 2010 og ville heller ikke tage væk fra hende så længe - men det er lige så meget mit eget behov som hendes. Min mand var en uge på forretningsrejse for to måneder siden og min datter ledte og kaldte på ham - det gjorde bare ondt i hjertet 

Hvor kan man læse de der retningslinjer, som I henviser til?

Hvor kan man læse retningslinjerne/anbefalingerne?

Har prøvet at søge på nettet og kan ikke lige umiddelbart finde dem. Spørger fordi at jeg tidligere kan huske at jeg har hørt om dem, men aldrig fundet dem.

Personligt synes jeg 2 uger lyder af lang tid. Det er selvfølgelig helt klart en fordel at det er faren der stadig tager sig af barnet, men personligt ville jeg ikke kunne være væk i 2 uger.

retningslinier

Ved ikke hvor man kan læse dem, men ved Lola Jensen (hende der ved-alt-om-børn-damen fra Go'morn Danmark på TV2) har nævnt dem.

Der er jo også forskel på om "mor" kan være væk og om barnet kan "tåle" det. Forstår I hvad jeg mener? Og de to tidsrammer behøver jo ikke være ens.
 

Jeg har læst flere gange herinde på MM om mødre der mener der er forskel på om det er mor eller far der rejser og det synes jeg (når vi har passeret amme-perioden) er noget fis, for fædrerne er mindst lige så gode til børnene som vi er. De gør bare tingene på en anden måde.

Jeg ville stadig være for rejse. Evt. kan man jo "snakke" på skype. Det gjorde vi da min mand var i USA.

En "ravnemor" på besøg fra forsiden...

Hvis din datter og hendes far har et godt og nært forhold og du tror, du selv kan undvære hende - så mener jeg godt du kan tage afsted. Hun skal være hjemme i vante omgivelser og have en nogenlunde normal hverdag.

Min yngste var meget syg (som i MANGE gange forkølet) den første lange tid i vuggestuen. Min far og mor er personer, hun kendte og kender godt - og hun har været der 4 dage, da hun var omkring 14-15 mdr. Hun havde sin 22 mdr ældre storesøster med - og det gik altså fint. De kommer altid derned sammen - tryghed og en legekammerat :o) Da de kom hjem tøffede hun hen til mig for at blive ammet - og derefter tilbage til min mor for at sidde lidt og hygge der.

De elsker deres bedsteforældre og er trygge ved dem - og ser altid frem til at skulle derned, sygdom eller ikke. En gang ville den yngste ikke komme ud og hilse på os, da vi dukkede op om eftermiddagen (vi havde overnattet hos mine forældre og kørte så til møde i København)  for hun troede, at nu skulle hun hjem. Da hun fik at vide, at vi skulle sove der en nat mere - ja, så kom hun farende.

Hvad ens børn kan klare - det afhænger af barnet og af hvor trygt det er ved de mennesker, det er sammen med.

Og din datters far - han skal såmænd også klare det. Jeg tror ærlig talt, det bliver værst for dig...

Tommelfingerreglen - gælder den ikke kun pasning udenfor hjemmet uden en af de primære omsorgspersoner?

Mange hilsner, Lene

Jeg spurgte

min sundhedsplejerske, som gav mig det svar - så ved ikke hvor hun har det fra, men har efterfølgende læst om mange der har fået det samme at vide.

Jeg ville heller ikke bryde mig om at min mand tog afsted 14 dage når han er så lille: I efteråret var han afsted fra onsdag - søndag på forretningsrejse, og min søn var rigtig pylret i de dage, og havde meget afbrudt søvn, og ville ikke rigtig spise, og ville bare helst sidde hos mig (han er normalt god til at lege selv og selv finde på noget at tage sig til).

Så vores søn bliver i hvert fald påvirket af at mangle den ene forældre, så jeg ville ikke byde ham at mangle en af os i 14 dage.

Hvad så hvis jeg tager min datter med på rejsen i stedet ??

uhhaa, der er godt nok mange holdninger - og det er forventlig, men også rigtig rart at høre de forskellige synspunkter...

jeg hælder nok lidt til, at det skal stå og falde med om jeg kan mærke, om det er en go' ide eller ej. Det skal lige siges, at min mor altså min datters bedstemor, også ville skulle være i spil - da min datters far ikke nødvendigvis ville kunne passe 14 dage i streg. Men ud fra det de fleste skriver, så skal den ene forældre åbenbart helst være tilstedet. Hun kender min mor ret godt og er vant til at være hos mine forældre et par overnatninger af og til, alene ! hvilket hun gjorde inden hun var et år.. men alligevel...

jeg er godt nok stadig meget i tvivl. En anden mulighed er at jeg tager hende med på rejsen, men da det er til Australien, er det jo en tur som tager mindst et døgn - og det ville nok blive ganske anstrengde for os begge, deruver ville hun komme helt ud af sin rytme med sove osv. ikke mindst pga. jetlag.

Men ville I foretrække at tage så lille en størrelse med alene på jordomrejse? når vi ankommer skal vi dog ikke meget andet et at hygge med familien i 14 dage...

...

Jamen så skal hun jo være væk fra sin far i fjorten dage

Kan I ikke alle sammen tage afsted??? også måske i en kortere periode og måske til et andet sted - og så vente med den store tur til Austalien til en anden gang hvor hun er størrer og også vil få mere ud af det?

Helt ærligt så skal du føle efter helt inden i, for jeg ville ikke nyde en tur på fjorten dage væk fra mand og barn, men jeg har en veninde som ikke ville have noget problem med det... så jeg tror, at det er en meget personlig beslutning.

på besøg

1 døgn pr år? Det er jo helt skævt sådan "retningslinier" (host host) er netop sat i verden for at give mødre endnu mere dårlig samvittighed over at lave andet end at være mor. Altså hvis du føler du er klar til at rejse væk fra den lille (der iøvrigt er sammen med sin far idenne periode og IKKE afleveret for en kennel for spædbørn)så gør det endlig.

Nu er hun jo sammen med en af hendes primære omsorgspersoner

-

Jeg ville ikke kunne tage afsted så længe. Min dreng er i dag 2½ år og jeg kunne slet, slet ikke forestille mig at skulle være væk fra ham i to uger. Det tror jeg faktisk vare flere år, før jeg kan gøre.

Vi har til gengæld rejst med ham mange gange (var fx i USA i to uger, da han var 12 måneder), og det gik super godt. Så jeg vil helt klart tage barnet med. Det er rigtig hyggeligt at rejse med børn.

Selvom jeres barn er lige så tryg ved farmand som ved dig, er to uger alligevel lang tid at være væk fra sin mor. Min dreng ville i hvert fald ikke kunne undværre hverken sin mor eller far i 2 uger....

/Banana

På venligt visit

Mig og min x var på ferie alene i 8dage da min ældste var 1½år. Der var hun hjemme hos min mor (som hun elsker) og det gik helt fint. Hun ikke ikke blevet traumatiseret .

Jah, vi ringede hjem rigtigt tit, men det var bestemt for vores skyld og ikke fordi at hun manglede os. Og hun kan ikke huske noget om det den dag idag.

Jeg tænker på at børn hvis forældre ikke er sammen, tit kun ser deres far hver anden weeekend og det klarer de jo fint.

på besøg

Hvis du selv mener du kan tage afsted så ser jeg intet forkert med det. Da min søn var 1 år var jeg ude og rejse i en uge, han blev passet af farmand mens jeg var væk og det gik helt fint.

Håber du finder ud af det

Så er jeg da vist også en ravnemor

For jeg var bestemt taget afsted!

Hun er jo sammen med sin far - giv lige de mænd der lidt credit. De kan da være ligeså gode som mor

Nej

jeg ville bestemt ikke tage afsted fra mit barn i 14 dage, heller ikke selvom far var hjemme. Det ville være helt utænkeligt at tage fra hende i 14 dage. Jeg ville klart tage hende med og få en dejlig ferie sammen som familie.

Er godt nok stadig MEGET i tvivl

Jeg kan følge jer alle sammen, på den ene og på den anden side.

Men okay, når man har et barn skal man træffe beslutninger, også nogle store nogle - nogle valg som vil være med til at sætte præg på vores børns liv.

Jeg er stadig ikke overbevist om, hvad der er det rigtige for mig. Egentlig har jeg mest lyst til at rejse selv, og jeg tror godt, at jeg kan tåle savnet men jeg er nervøs for, om det kan give min lille datter varige traumer, eller hun vil få en grunlæggende følelse af at blive svigtet el. lign. Det er jeg jo ikke lige indstillet på. På den anden side ved at have hende med, svigter jeg hende ikke, men føler mig måske alligevel som en større egoist fordi hun jo ikke har bedt om at komme op at flyve i mindst 25 timer med adskillige stop i diverse lufthavne undervejs, og dernæst være et sted, hvor mor skal snakke engelsk med nogle, hun ikke kender. Og hun skal indfinde sig i den sydlige halvkugles rytme for så efter 14 dage at skulle ud at fyve en MEGET lang tur igen.

Så jeg ved snart ikke, hvad der er bedst... alt andet lige.

Nogle ville sige, jeg så skulle blive hjemme - men nu vil skæbnen det sådan at jeg har ferie i 3 uger, og så er det måske min chance for at se mine tætte relationer down under...

Så svært! at træffe et valg.

Tak for jeres input - keep'm coming!

junibebs.

Hej

Jeg kan godt forstå du er meget i tvivl.
Jeg synes det eneste vigtige du skal tænke over er om DU kan undvære hende så lang tid. Min svigerinde tog afsted en uge på ferie uden sin søn, og hun sagde hun slet slet ikke nød den sidste del af hendes ferie da hendes afsavn simpelthen var for stort. Så det skal du nok overveje.

Men jeg ser intet galt i at du kan rejse væk fra hende, hun er dog så stor nu, at der muligvis vil komme en efterreaktion når du kommer hjem, at hun evt bliver sur på dig og reagerer. Men jeg tror nu ikke hun vil tage skade af det. Jeg synes absolut 14 dage er alt for meget hvis det både var mor og far der var væk. Men hun har jo sin far, som er 100 % lige så god som far. Så hun er jo tryg, elsket og godt passet på herhjemme. Men hun vil selvfølgelig savne dig, og kan måske blive ked af det.

At rejse med hende tror jeg bestemt sagtens kunne lade sig gøre, så vil hun jo savne sin far, men det er på samme måde som hvis du var væk.

Men ja alt jeg vil sige er bare at jeg synes det allervigtigste er om du kan undvære hende så det ikke vil ødelægge din rejse.

afsted - afsted - hvad med dem som bliver alene med deres barn/børn

Du skal da afsted, hvis du er klar til at være væk så længe

Du kommer jo hjem igen, og jeg mener slet ikke, at man kan kalde det  "passes", når ens børn er sammen med deres far!!!!!

Hvad med dem, hvor forholdet går i stykker og barnet vokser op hos den ene og kun har samvær hver anden weekend - eller hvordan man nu aftaler det? Det er da langt værre, men ikke noget man dør af.

God rejse...

Jeg ser intet problem i at du kan tage afsted selv, så længe du har nogle som hun er tryg ved som kan passe hende. Da vores datter var blot 1år var hun en uge på ferie i campingvogn med mine forældre og hun nød det rent ud sagt, hun ville slet ikke med hjem igen. I sommers var hun 2år og startede med at være 1 uge hos sine bedsteforældre og derefter en uge hos mine forældre hvor hun kun lige så mig de par timer skiftet tog. Vi skulle begge arbejde de to uger og kunne ikke få hende passet i daginstitutioner og hun nød begge uger. Så jeg synes du skal tage afsted og nyde det...

GOD REJSE... 

Besøg... :-) afsted!!

På besøg fra Juli

Nu er svigt et meget ømtåligt emne for mig.

Og det er nok det dit barn vil opleve når du rejser fra hende i så lang tid. Du vil ikke kunne forklare hende, at du kommer tilbage. Når små børn bliver efterladt af deres primære omsorgsperson, ofte Mor, reagerer de næsten altid ved at blive stressede. Senere i livet vil de ofte, have nemmere ved at kunne blive ramt af stres.

Jeg har selv en datter, som har lidt det største svigt af alle, nemlig at hendes biologiske mor forlod hende da hun var lille. Og min største opgave nu er, at genopbygge den tillid, som hun mangler i stor grad.

Selvfølelig skal man give faderen credit, han er jo også en primær omsorgsperson. Men om man vil  det eller ej, så er det fra undfangelsen Moderes hjerte barnet har hørt, ved amning er det moderes smag og lugt barnet har erfarret.

Jeg synes personligt ikke du skal gøre det. Men det er selvfølgelig op til dig selv. Forskellen på dit barn og mit da det blev forladt er selvfølgelig, at dit er i vante rammer.

Pøj pøj med beslutningen

Hilsen Ulla

...

Jeg var en uge på ferie med mine kollegaer da mine var 5 og 2. De var hjemme sammen med deres far og jeg er SÅ glad for jeg gjorde det. De havde haft en dejlig uge med far og jeg nød en uge med mine skønne kollegaer og fik en masse input der ikke var morrealterede.

I det daglige arbejder far rigtig meget og det er mig der har mest tid med børnene så fedt for far at være 100 % sammen med dem.

Skønt at komme hjem fuld af energi og en masse oplevelser at tale om.

En uge var dog absolut max for mig...