Åh hvor er jeg ked af at høre det

Det må være super hårdt. Men du lyder som en fighter, der får det bedste ud af situationen. Og han er jo helt sikkert stadig din dejlige søn, som så får brug for ekstra meget støtte.

Måske er denne gruppe noget for dig

:-(

det er jeg rigtig ked af at høre 

Jeg synes du skulle overveje at tage et kig på muskelsvindsforeningen. Selv om det måske ikke er muskelsvind, vil der måske være nogle forældre, som vil dele deres erfaringer med dig.

http://www.muskelsvindfonden.dk

Men der er også http://www.hjsf.dk/ som er en hjerneskadeforeningen.

Ellers hvis der er en diagnose, så findes der jo ofte støtteforeninger.

Held og lykke skal du i hvert fald have!

hejsa

 Hold da op sikke et slag at få, men også rart for dig at få vished, men det gør mig rigtigt ondt .

sikke en fighter du er.

håber andre kan hjælpe med svar på dine ?

mvh Linda

Åh nej

Sikke da noget... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive... Dejligt med lidt klarhed, men trist det ikke var en lidt bedre nyhed... Jeg føler med dig og håber du kan finde en masse støtte fra både familie og venner?! 

:O(((

puhaaaa, det er jeg bare ked af at høre kan slet ikke sætte mig ind i din situation, men siger som flere af de andre, jeg håber du har et netværk der kan støtte dig...

jeg håber du finder et sted hvor du kan søge ligsinde støtte og skuldre

ET STORT tillykke med hans 2 års fødselsdag...

masser af tanker og knus herfra

......

hvor godt at du har fået svar, så bliver det nemmere for dig at forholde dig til tingene. Din bekymring er selvfølgelig bestemt ikke blevet mindre, men nu kan han få den rette hjælp uden forkerte gætterier osv.

Jeg har stor respekt for at du klare alt dette alene, det er helt iorden at være ked af det når du sidder for dig selv og tænker over fremtiden, for du vil jo kun hans bedste! Du må aldrig være flov over at fælde en tåre, eller bande det hele væk, det er en del af processen, både det at acceptere det og forstå det.

Han får et fantastisk liv alligevel, han er helt sikkert en super lækker lækker dejlig dreng

Skrive gerne en update senere, så vi kan følge med og cyberspace-støtte dig

=(

puhh.. sikke en besked at få.... Ved slet ikke hvad jeg skal skrive udover at sende et knus og et stort tillykke med sønnens 2 års fødselsdag....
Håber du kan finde nogle der står i samme situation som dig, for tror meget man har brug for nogen at snakke med dagligdagens problematikker med.... måske læge, sundhedsvæsen kan hjælpe med grupper eller også er nettet nok en god hjælp....

Men du er altid velkommen til at læsse af herinde når alt bliver hårdt... vi er her af samme årsag.... og giver altid opbakning og cyber knus....

Åh nej!

opdater

 hejsa

Jeg har det lidt bedre efterhånden nu, hvor jeg fik andre tankergangen mht fremtid. Jeg er også begyndt på at gå på psykolog nu, det har allerede hjulpet mig med at se på de lyse side. Jeg er begyndt og tænke mere og mere på barnet nr 2, jeg og min søns far har snakket lidt sammen om måske var det mulig for min søn flytter ind hos ham, da jeg tror nu ikke jeg kan klare det længe til, får flere og flere hjælpmidler herhjemme, det fylder op her hjemme. Det er alt for hårdt at have det for ondt inde i mig selv. Jeg har måske KUN MÅSKE tænke på og få lave barn med ukendt far, men jeg og min søns far har også snakket om at lave barn sammen igen men vi bor stadig hver for sig så får han vores søn og jeg får barnet nr 2 hjemme hos mig... 

Det er jo helt ok at lave barn sammen med samme far... Han frygter for han ikke kan få en kæreste, og jeg frygter for at jeg ikke kan få en normal liv.... 

Det er noget jeg skal lige have tingene på plads med min søn først før jeg tager det rigtig beslutning mht barn nr 2... vil VILD gerne have barn nr 2. har også snakket med min mor, hun forstår fuld ud af det, det føles lettere :) 

hmmmm

 Altså jeg kan da godt forstå, at du gerne vil have et barn mere, men skulle du måske ikke vente lidt, til du har styr på det hele?

Jeg mener, du har ikke en kæreste at dele ansvaret med, og din søn har en alvorlig hjerneskade, som gør, at du tvivler på, at du kan magte ham.

Hvad med at søge noget hjælp og støtte gennem det offentlige - der findes garanteret aflastningsmuligheder, så du kan få hjælp til ham. De vil sikkert også kunne hjælpe med en handicapegnet bolig, hvis I har pladsproblemer grundet hjælpemidlerne til hans handicap.

Tag og ring til din kommune, de vil kunne henvise dig til en, der kan hjælpe.