(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Da fødsler var en naturlig ting

En nordenfjords jordemoder fortæller om, hvordan fødsler for kun 40 år siden foregik på landet under helt andre vilkår og forhold, som vi kender dem i dag. Fødsler var før i tiden en naturlig og udramatisk ting i dagligdagen – og der var ikke noget, der hed barselsorlov.
Bogen bygger på interviews med Rosa Thomsen, som i 60’erne og 70’erne fungerede som distriktsjordemoder i Nordjylland.
 
Man får et indblik i de til tider vanskelige forhold for gravide og barslende kvinder – og hører om uhygiejniske forhold på små husmandssteder, sjove episoder fra dagligdagen som ”vagt ved livets port” og om det fantastiske sociale netværk der eksisterede i dén tid.
 
Rosa Thomsen har hjulpet omkring 3000 børn til verden og i bogen følger vi hende fra begyndelsen som jordemoderelev på Rigshospitalet over årene som praktiserende jordemoder med udgangspunkt fra sit eget hjem til slutningen på Rosa’s karriere på Ålborg Sygehus Nord.
 
 
Bogen er let læst og fyldt med forklarende fodnoter, hvor der er behov. En hyggelig lille bog, når man gerne vil have vores dages ”luksusfødsler” sat i perspektiv.
 
Sideantal: 80 sider
Pris: 99 kroner
Forlag: Frydenlund

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

15-11-2010

tænker bare at der også var flere dødsfødsler og komplikationer - jo fødsler var en naturlig ting men var døden vel også.

05-12-2010

Ja, mon ikke der var flere, der døde i barselssengen, og flere nyfødte der ikke klarede den dengang?
Døden er nu altså stadig en naturlig ting, den er bare blevet tabubelagt og noget man ikke taler om -noget der kun sker for naboen. Men jeg ser godt hvad du mener...

Opret din profil i dag og få en gratis baby startpakke fra Libero - opret profil

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!