(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Fødselshåndbogen - hjælper dig til at føde på din måde

Det er vist noget med at kvinder er skabt til at føde børn, burde det så ikke bare komme helt af sig selv? Jo, det kan der være noget om, men derfor kan det godt være, at dette faktum ikke er nok for dig.
Der kan være mange spekulationer og en del usikkerhed omkring en fødsel, især som førstegangsfødende.
 
Hvad er det der sker med min krop, hvordan fungerer den under fødslen? Hvordan kan jeg håndtere fødselssmerterne? Jeg vil egentlig bare gerne føle mig tryg.

Men nu er der hjælp at hente.
 
De tre jordemødre Hanna S. Úlfsdóttir, Linn Eriksson og Hanne Fjellvang, har nu samlet deres viden og erfaringer til en bog, der kan hjælpe dig med dine mange spørgsmål.
 
Meningen med bogen er, at det skal være en håndbog og en selvhjælpsbog, der kan hjælpe dig med, at få en større forståelse, af hvordan du kan gøre din fødsel til en tryg oplevelse for dig selv, men lige så meget hjælpe din partner eller andre støttepersoner, med at forstå hvad der sker med dig.

Der er fokus på den gode og normale fødsel, som størstedelen af gravide heldigvis oplever.
 
Men samtidig er der ikke noget der bliver idylliseret - der er ikke noget der bliver udeladt. Bogen giver svar på alt det, som I kan forestille jer gerne at ville vide før det øjeblik, hvor jeres barn fødes.

De tre jordemødre kommer ind på emner som kejsersnit, komplikationer og hvordan disse ofte kan håndteres. De kommer også med ideer til mental forberedelse, hvad din holdning er til smertelindring og amning - og hvordan man f.eks. kan forberede sig på ankomsten af tvillinger.
 
Der er også tips til partneren om vedkommendes rolle i forbindelse med de sidste forberedelser og selve fødslen.

Bogen indeholder også en sektion, der fungerer som et opslagsværk med forklaringer på de medicinske udtryk, så det bliver nemmere at forstå sin journal. Der er også personlige fødselsbeskrivelser, så du kan få et indtryk af hvordan andres fødsler er gået.

Det er bestemt ikke en bog, der sur og trist at komme igennem. Alene billedet på forsiden er helt uimodståeligt. Den er lige til at gå til og nem at overskue. Der er mange gode billeder og illustrationer, der gør det nemmere at forstå, hvad det er der sker under fødslen.

Alt i alt et uundværligt værk til dig der savner svar og tryghed, i forbindelse med netop din fødsel.
 
Sideantal: 173 sider
 
Forlag: Frydenlund - køb bogen her
 
Pris: 199 kroner

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

31-07-2011

Jeg har købt og næsten læst hele bogen. Den er virkelig god!! Og kan varmt anbefales, der er dog desværre lidt stave/oversættelsesfejl hist og pist, men det må man bare lige se bort fra.
Den har et rigtig spændende kapitel om vejrtrækning og afspænding også kaldet psykofylakse eller noget i den stil ;-)

Opret din profil i dag og få en gratis baby startpakke fra Libero - opret profil

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!