(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Livsstil

Fiske-mor

Hvordan er den arketypiske fiske-mor? Hvordan opfører hun sig under graviditet og fødsel, og hvordan er hun som mor hvis hun er en typisk fisk. Og hvordan kan det se ud for parforholdet og sexlivet hvis kvinden er født i fiskenes tegn?

Når du læser generelle beskrivelser af de 12 stjernetegn, er der nogle ting du bør være opmærksom på:

For langt de fleste er det sådan, at man ofte genkender meget af beskrivelsen for ens soltegn. Men for nogen personer kan det også være som at læse om en fremmed person. Dette sker f.eks. ofte, hvis man er født lige de to sidste eller første dage af et tegn.

God fornøjelse med horoskopet - jeg håber du kan bruge det.

De bedste hilsner 

Birgit Larsen
Stifter af Min-mave.dk
 

Fiske-kvinden under graviditet og fødsel:

Graviditeten rammer dig med al sin fylde, som en mirakuløs tilstand blandet med det sære ved at have sådan et lille væsen, en lille entitet boende inde i sin krop.
 
Du har en nøjagtig og super nuanceret fornemmelse for, hvad der sker i din krop og i dine følelser og du kan få en nærmest telepatisk kontakt med dit barn.
 
 
 

Fiske-kvinden som MOR :

 Fødslen er fantastisk og overvældende og det er det lille babymirakel også.
 
Den første uge græder du måske hele tiden, ikke bare pga. hormonerne men også af bevægelse og glæde – og så lidt af ængstelse overfor, om du mon bliver en god nok mor. Men det bliver du, for du har aldrig selv helt sluppet kontakten til dit barneselv, så du har en helt anden forståelse for dit barn end så mange andre; du kan uden besvær stille ind på dets bølgelængde.
 
Der er nok kaos i dit hjem men det tager du ikke så tungt, så længe du kan skelne bunken med rent tøj fra det beskidte… Du er god til at være i kaos – inde i dit hoved såvel som i dit hjem og du har jo din helt egen orden.
 
Du fokuserer meget, meget mere på dit barn og kan sidde og bare kigge ind i de funklende øjne hele det første år. Med lidt held bevarer du bølgelængdekontakten, også barnet bliver ældre, hvilket kan være helt uvurderligt.
 
Du vil være super til at lege med dine børn, også ”skøre”, små lege, eventyrlege over flere dage og du vil derudover være god til at inkorporere en hel del kunstnerisk udfoldelse i hverdagen.
 
 
 

Fiske-kvinden i et parforhold:

 I parforholdet er du meget følsom, hvilket både kan være din styrke og en hæmsko for jeres omgangstone. Sidstnævnte fordi din partner ikke snakker frit fra leveren, fordi han så nemt som ingenting kan komme til at såre dig.
 
Men løsningen er at turde være i følelserne – og det er du god til, det er din styrke – men ikke lade dem overvælde dig.
 
Du er en super kærlig partner og kan også være god til at fornemme hans behov.
 
 
 

Fiske-kvinden og sexlivet: 

 Seksuelt er du et hav af hengivenhed, så super kvindelig og uimodståelig. Når du virkelig føler dig ind på din partner, ved du lige hvad du skal gøre for at få jer begge op at ringe.
 
Mange Fiskekvinder har spiritualiteten med sig og vil derfor tiltrækkes af tantra, tao og den slags. Og det med at sublimere og cirkulere energi ligger lige til højrebenet for dig.
 
 

Tilføj kommentar

Navn: * Skal udfyldes
E-mail: * Skal udfyldes. Vises ikke på websitet
Website: Valgfri
Husk mig

Kommentarer

Sophie
07-06-2011

Jeg er Vædder "på papiret" men kan meget bedre identificere mig med Fisken. Stort set alt dette, der står om Fisken, passer på mig. Jeg har også hørt fra flere forskellige kilder, at stjernebillederne har rykket sig siden dengang, man "opfandt" stjernetegnene, således at hvis man er i Vædderens tegn på papiret, er man i virkeligheden i Fiskens tegn i dag, fordi det rent astrologisk er fiskens stjernebillede, der nu er det gældende i den tidsperiode, der engang var Vædderens.

05-02-2012

Din opførsel afhænger mest.af hvad din ascendant er. Jeg er feks vægt med krebs i ascendant, derfor opfører jeg mig på mange måder mere som en krebs... :-)

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    FrkLisette

    08:13

  • Uploadet af:
    Diktatoren

    11:54

  • Uploadet af:
    Miss_A

    18:05