(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Træning & Graviditet - et spørgsmål om tryghed

Det er sundt for den gravide at træne – og for barnet i maven. Men hvordan griber man det an samtidig med, man sikrer sig ikke at lave øvelser, der belaster kroppen. Og hvordan varierer man træningen? Det og meget andet giver bogen ”Træning & Graviditet” svar på.

”Træning & Graviditet” er skrevet af Min-Mave’s træningsekspert Jean Vennestrøm. Hun er 34 år, mor til snart 3, har en PhD i grundbiologi og har taget utallige kurser indenfor krop, motion og træning.

Jean Vennestrøm har derfor alle forudsætninger for at skrive en bog om emnet ”graviditet og træning”. Det specielle ved bogen er, at den er baseret på videnskabelig litteratur uden at være faglig tung. Så du kan roligt føle dig tryg ved brug af bogen.

Bogens første del beskriver i 3 afsnit, opdelt efter hvert trimester, de forandringer der sker med kroppen og hvordan du sørger for ikke at belaste kroppen mere end højst nødvendigt. Både i hverdagen men også under træning.

Bogens anden del er bygget op af spørgsmål omkring træning og motion under graviditeten. Hvert af de 98 spørgsmål besvares grundigt og omhandler alt fra yoga til boldspil, pilates til løb og svømning til dans. Kort fortalt – stort set alle sportsgrene belyses.

Du kan læse, hvad du kan, bør og må – og hvad du helst skal undgå.

Bogen indeholder også et grundigt forklaret hjemmetræningsprogram som kommer omkring hele kroppen og kan udføres uden andre redskaber end dig selv og en almindelig plastikbold. Alle øvelser er flot illustreret, så de er endnu nemmere at forstå og bliver udført af forfatteren Jean Vennestrøm selv.

Bagerst i bogen finder du et stikordsregister, så du – udover at læse bogen igennem og udføre øvelserne – fremover kan anvende den som opslagsværk. Det bevirker også at du nemt kan finde dét, du gerne vil læse om netop nu.

Selvom du ikke er træningstypen er bogen stadig noget for dig. Øvelserne er nemme at gå til og det gode ved dem alle er, at du kan starte med at udføre dem i det antal og den belastning, du er i stand til på det givne tidspunkt i din graviditet.

Øvelserne er i øvrigt også gode i det første stykke tid efter fødslen, hvormed du kan få genoptrænet bl.a. bækken og mavemuskulatur på en hensigtsmæssig måde.

Sideantal: 147 sider

Pris: 280 inkl porto i Min-Mave-shoppen

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer at vise

Opret din profil i dag og få en gratis baby startpakke fra Libero - opret profil

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!