Pletskud og cowboytricks
Jen og Miriam Glæsel er efterhånden en institution, når det handler om at få tændt op i grillen - og opfordre danskerne til det samme. Parret griller selv 4-5 gange i ugen hele året rundt.
Det er i tidens løb blevet til flere grill-kogebøger og nu følger endnu en i serien: "Brug låget, når du griller - Pletskud og cowboytricks". Stilen er som sædvanlig helt nede på jorden, hvor vi alle kan være med, og de fleste af retterne er nogle, vi alle holder af.
I bogen får du tips til optænding, stegetider, grillteknikker og - i disse klimatider - miljøvenlig adfærd ved grillen. Derudover får du et godt bud på, hvilket udstyr der er nødvendigt og hvilket du kan undvære.
Et afsnit af bogen er dedikeret til tilbehøret - noget man ofte overser, når man tænker på at grille. Der findes nemlig lækre og sundere alternativer til kartoffelsalat og pølsebrød.
Parret har masser af selvrioni og fortæller også med lun humor om deres egne fejl ved grillen, som læseren kan lære og grine af.

Bogen henvender sig til både nybegyndere og erfarne og udkommer den 26. marts på forlaget Lindhardt og Ringhoff
Du kan købe bogen her
Tilføj kommentar
Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar






Kommentarer