NY bog - Bevægelege for forældre og deres spæde børn
Bevægeleg
for forældre og deres spæde børn
Af Birte Servais Bentsen & Lea Bentsen
160 sider
indb. og ill. med fotos af Susanne Mertz
Bogforlaget Frydenlund, 199 kr. (vejl.)
Udgivelse: marts 2007
Der er i disse år meget fokus på bevægelse med det spæde barn og aktiviteter som babysvømning, rytmik og tumlastik er populære.
Bogens ca. 40 forskellige bevægelege tager udgangspunkt i barnets naturlige bevægeudvikling – de bevægelser barnet selv påbegynder.
Bogens introduktioner til barnets udviklingsforløb og bevægelegene hjælper den voksne til at få øje på barnets egne bevægelser og få forståelse for, hvordan de enkelte bevægelser styrker kroppen i dens fortsatte udvikling.
Ideen er, at barnet ikke skal presses, stimuleres og aktiveres i forhold til et givent system, men støttes til at bevæge sig af lyst og i eget tempo.
Birte Servais Bentsen har et omfattende forfatterskab bag sig. Hun har bl.a. skrevet talrige bøger om børnemotorik, bevægeudvikling hos børn og bevægelege for spædbørn. Det er første gang, hun arbejder sammen med datteren Lea Bentsen.






Kommentarer
Har dit barn sansemotoriske problemer kan du læse med her på www.sanseintegration.blogspot.com, hvor du kan få en masse råd og vejledning om sanseintegration.