(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Livsstil

Gode tips til madpakken

Vi voksne kan godt nogle gange stønne lidt, når vi åbner madkassen og opdager 4 halve med leverpostej – og endda uden rødbeder. Og da børn er mennesker ligesom vi andre, kan de nok også mobilisere samme reaktion af og til. Få gode tips til din og børnenes madpakke og gør frokostpausen til en lille fest på en enkel måde.

Tips til børnehavebarnet

 
I børnehaven er rugbrød for de fleste børns vedkommende stadig et hit. Og det er en fordel, da rugbrød er fyldt med fibre, mætter og skaber en god rutine i madpakken, som de helt små børn godt kan lide. Alt for store overraskelser kan af og til være for meget af det gode.
 
Bevar derfor rugbrødsmadderne, men tilsæt lidt sjov udenom.
 
 
- Et kogt upillet æg med et malet ansigt på
 
- Tryk nogle af rugbrødsmadderne eller rødbeder/agurker ud med kagefigurer, som når du bager småkager
 
- Snit en figur i gulerod
 
- Rul en tortilla med fyld, stik tandstikker i og skær mindre ”rouladestykker”.
 
- Læg en lille boks ned i madkassen med en forskellig overraskelse hver dag – ærter, nødder, rosiner, croutoner, ostetern eller noget helt andet.
 

Tips til det yngre skolebarn

 
Når barnet er begyndt at gå i skole er rugbrødmadderne som regel også en fast bestanddel af den obligatoriske madpakke. Men den kan suppleres med noget lidt mere spændende, så madpakken ikke er helt genkendelig hver dag.
 
De fleste skoler har skoleboder, som tjener styrtende på børn, der synes madpakken hjemmefra er kedelig.
 
Det kan man prøve at forhindre – ikke så meget fordi skoleboden ikke må tjene penge, men for at du sikrer dig dit barn får en ordentlig frokost.
 
- Små bokse med forskelligt indhold er ofte et hit. En lille håndfuld sunde og nemme snacks, der kan hygges lidt med, når rugbrødet er spist.
 
- Skift halvdelen af rugbrødet ud med noget andet. En sandwich med groft brød, en tortillawrap, en kold rest fra aftensmaden (pastasalat, kartoffelsalat, rissalat) eller hvad barnet ellers kan lide.
 
- Læg et stykke salat under pålægget – du vil opdage hvor meget en så lille forandring gør for et stykke rugbrød.
 
- Spørg barnet, hvad det gerne vil have på af pålæg – så er der større sandsynlighed for maden ender i maven og ikke i skraldespanden.
 
- Undgå lugteost og makrel medmindre barnet specifikt beder om det – det er pinligt for de fleste.
 

Tips til teenageren

 
Er man mor til en teenager ved man, at hvis en madpakke skal indtages, så skal den være spændende. Det er ikke særlig fedt at være 14 år gammel og åbne en madkasse med 4 halve. En madpakke som den bliver i 9 ud af 10 tilfælde ikke spist, men erstattet af mad fra skoleboden, bageren eller måske endda ingenting.
 
- Sandwich, tortillas og pitabrød er svaret. Og vi mener det virkelig – der er kun ét svar!
 
- Maden skal være pakket ind i husholdningfilm, så den er nem at spise, når man står og slænger sig i skolegården ved siden af ham den lækre fra b-klassen.
 
- Sandsynligheden for frugt bliver spist er størst, hvis den er skåret ud i snackstykker hjemmefra og bliver serveret i en klar plastpose – og det samme gælder grøntsager.
 
- Du kan godt selv bede din teenager om at smøre sin madpakke – men sandsynligheden for at madpakken så også bliver spist er måske ikke så stor. Især fordi den så i mange tilfælde vil bestå af 2 klap-sammen med rullepølse. Vær i stedet den søde og seje mor, der laver super madpakker og lad teenageren overtage en anden pligt i hjemmet i stedet for. Fx tøjvask eller oprydning efter aftensmaden.
 

Generelle tips

 
- Smør madpakken om aftenen. Du har mere tid til at lave den, skal ikke stresse nær så meget om morgenen og opbevaret på køl bliver madpakken ikke dårligere af at stå natten over.
 
- Det lyder dyrt og besværligt at servere andet end rugbrød i madkassen, men det behøver det ikke være.
 
- En pose med 8 grovboller holder i en uge til ét barn – og pålægget du lægger i, ville du alligevel skulle have brugt på rugbrødet. Grøntsagerne var blevet lagt som stænger ved siden af rugbrødet og æggene kogt under alle omstændigheder.
 
- Hvis du ved din teenager alligevel går til bageren efter kage, kan du forsøge dig med en bedre variant hjemmefra. Fx kanelsnegle, som ikke indeholder ligeså meget fedt og sukker som bagerens eller et par enkelte kiks.
 

Vi vil gerne høre dine bedste madpakketips – del dem med os andre herunder.

Tilføj kommentar

Log venligst ind i toppen af siden for at kunne tilføje din kommentar

Kommentarer

08-04-2012

Mit barns madpakke består af noget forskelligt hver dag, dog for det meste går 1 eller 2 af maderne igen pålægsmæssigt. Jeg sørger altid for at der er fiber i form af groft rugbrød med masser af kerner, 1 stk. frugt, noget grønt og en eller anden form for mælkeprodukt så som youghurt, ostehaps, små ostetern eller en lille skolemælk (kan købes i de fleste supermarkeder i dag), og så en lille hyggesnack. Det kan enten være en müslibar, figenstang eller noget vi har bagt sammen. For det meste spørger jeg ham selv hvad han kunne tænke sig, og prøver så vidt muligt at tilpasse det efter hans smag... Og så tænker jeg meget over hver gang jeg smørre den, om det ville være en madpakke jeg selv ville synes var interresant at åbne og sætte tænderne i :o)

Læs også

Opret gratis profil! Og få Gratis Babyboks fra Libero Klubben!
  • Uploadet af:
    FrkLisette

    08:13

  • Uploadet af:
    Diktatoren

    11:54

  • Uploadet af:
    Miss_A

    18:05