Min-Mave.dk - alt om graviditet fødsel børn

Du er ikke logget ind | Login | Opret profil

tilmeld dig graviditetskalenderen og få mails om barnets udvikling




Brug af gallerier

Der er på Min-Mave.dk mange muligheder for at dele sine billeder med andre, ligesom der er mulighed for at uploade billeder, som udelukkende kan ses af dig selv.

Reglerne for hvilke billeder, du må uploade er enkle. Du må kun uploade billeder, som du selv har taget. Dette gælder også profilbilleder.
 
Det betyder, at selvom du har fundet et fint billede på en anden hjemmeside, må du ikke benytte det som profilbillede eller uploade det til gallerierne.
 
Gør du det alligevel, sletter vi billederne og hvis der er tale om profilbilleder, vil disse blive afvist.
 
Du må endvidere ikke uploade billeder af andre personer, med mindre disse har givet dig tilladelse til at billedet må vises på nettet.
 
Der må ikke uploades billeder til de offentlige gallerier, med henblik på at sælge en vare.

Nedenfor følger en kort gennemgang af, hvad de forskellige gallerier er beregnet til og en guide til, hvordan du uploader billeder.

Personlige gallerier
 
På Min-Mave.dk har du mulighed for at få oprettet dit helt eget galleri med netop dine billeder – så du kan vise dem til andre. Der er flere slags personlige gallerier, men fælles for dem alle er, at billederne kan ses af alle og indekseres på Google.
Du kan kun få oprettet et galleri ved at sende en formular via ”Din side”. Billeder uploadet til et ikke eksisterende galleri vil blive placeret under dine private billeder.

Dit eget galleri: Et galleri til alt mellem himmel og jord. Lige pånær kager – til dem kan du få dit eget kagegalleri.

Dit eget fotoalbum: Er det samme som ”Dit eget galleri”. Hvis du ønsker billederne kun kan ses af dig, skal du benytte ”upload billede”, som vil blive forklaret nederst.

Følg en mave: Her kan du uploade billeder af din mave efterhånden som ugerne går. Det er en god idé at skrive hvor langt du er henne, når du uploader et billede.

Følg et barn: Her kan du uploade billeder af din guldklump. Begge forældremyndighedsindehavere skal have givet tilladelse. ”Følg et barn” er kun til børn, som allerede er født. Så hvis du er gravid, må du vente lidt med at få sådan et galleri. Benyt i stedet ”Følg en mave”.

Følg en kagebager: Her kan du vise alle dine fine kager. Galleriet er kun til kager.

Generelle gallerier
 
De generelle gallerier er gallerier som alle registrerede brugere kan uploade billeder til. Her kan du vise billeder af din mave, dine scanningsbilleder, dine børn eller dine kager. Og alt muligt andet.
Alle billeder ligger offentligt tilgængelige og kan googles.

Gravide maver: Galleriet er opdelt, så man kan placere sit billede lige præcis dér, hvor det passer ind. Hvis dit mavebillede er taget 24+5, kan du uploade billedet direkte til kategorien 24+5. Når du uploader vises dit billede hurtigere, hvis du uploader det til den specifikke kategori i stedet for til den generelle kategori ”Mavebilleder” – gør du ikke det, skal billedet flyttes manuelt og det kan tage et par dage.

Billeder af positive graviditetsteste:  Der er forskellige underkategorier alt efter, hvilket mærke du har benyttet. En god idé er at skrive, hvor langt du er henne, da testen er foretaget.

Scanningsbilleder: Her finder du forskellige underkategorier – og derfor kan du uploade billedet under netop den uge, scanningen er foretaget. Der er også en kategori til billeder af barnets køn. HUSK at slette dit cpr-nummer fra billedet, inden du uploader det.

Baby og Børn: Du kan uploade billeder af børn i alle aldre. Vælg den underkategori som passer til dit barns alder.

Kageklubbens kagegalleri: Et generelt galleri til de lækre kager, som brugerne på Min-Mave.dk bager.

Private billeder
 
Du har mulighed for at uploade billeder, som kun du kan se.
Kategoriens anvendelsesformål er, at du kan sætte billeder ind i dine indlæg via dette galleri. Mange uploader billeder via eksterne hjemmesider, men fordele ved at uploade billederne direkte til Min-Mave.dk er, at du til enhver tid selv kan slette dine billeder, så de ikke længere vises i dine indlæg. Indsætter du fx billeder via Tinypic eller Facebook har du ingen mulighed for at fjerne dine billeder øjeblikkeligt, hvis der skulle være behov.

Denne kategori er også den, du skal anvende, hvis du har billeder af noget, du vil sælge på Markedspladsen eller har en statistik du vil vise i et indlæg.

Du uploader billeder til det private galleri via Din side
Du vælger ”Upload et billede” i ventremenuen. Herefter uploader du dit billede uden at rette ved nogen som helst indstillinger.
 

Når du vil indsætte et billede i et indlæg, trykker du på ikonet til højre for smileyikonet i værktøjslinjen. Her kan du bladre i alle dine uploadede billeder i dit private galleri. Vær opmærksom på, at når du sætter billedet ind i et indlæg kan det ses af alle.


Sådan uploader du billeder

 
1. Du kan gå direkte ind på det galleri, du vil uploade billedet til. Fx dit eget mavegalleri – tryk på ”Upload nyt billede”. Husk at udfylde titel og beskrivelse – ellers skal dit billede godkendes manuelt, og der kan derfor gå et par dage, før billedet vises på siden.
 
2. Du kan uploade billeder via ” Din side”. Husk at vælge den korrekte kategori i de rullegardinmenuer, der kommer frem, da dit billede ellers ikke kommer til at ligge, hvor du oprindeligt ønskede det.
 

Sletning af billeder

 
Hvis du vil slette dine billeder igen, kan du gøre det via Din side
Vælg ”Mine private billeder” – så får du alle dine uploadede billeder frem. Vælg det billede du vil slette og klik på det. Nu har du mulighed for at slette det.
Du kan på denne måde også redigere titel og beskrivelse af dine billeder.
 

Det juridiske

 
Når du uploader billeder til Min-Mave.dk vedkender du dig, at vi må benytte billederne vederlagsfrit. Dette betyder ikke, at vi på nogen måde videresælger dine billeder eller på anden måde misbruger dem. Det kunne vi aldrig drømme om!
Hvis vi benytter dine uploadede billeder vil det være i forbindelse med en faglig artikel eller som appetitvækker i vores nyhedsbrev. Og udelukkende på Min-Mave.dk. Billederne vil altid fremstå i anonymiseret form.