(?)
|Glemt dit password?Opret gratis profil

Forretningsbetingelser

Nedenstående betingelser gælder for alle leverancer og ydelser fra Min-Mave ApS og gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Min-Mave ApS.

Min Mave er en portal for personer, som ønsker information omkring fertilitet, graviditet og tiden efter børnene er kommet til verden. Konceptet bag Min-Mave er, at brugerne kan stille spørgsmål, få råd og vejledning, udveksle oplysninger og meget andet med andre brugere. Det er således ikke Min-Mave men brugerne, der leverer indhold, råd og vejledning til andre brugere i debatterne, på blogs og i billedgallerierne.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.min-mave.dk, hvad angår alle varer, der ikke leveres digitalt. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.

Emballage og varens stand, når du sender den tilbage

Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand.
Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart væsentligt forringer varens salgsværdi.

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:

Min-Mave Aps, Nattergalevej 6, 1., 2400 København NV

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller aflevere den personligt på ovenstående adresse, dog kun mod forudgående aftale.

Hvis du fortryder dit køb, får du derefter det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller på din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.

Den eneste omkostning du har, når du fortryder et køb, er portoen til at sende varen tilbage til os.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (Reklamation)

Når du handler på www.min-mave.dk har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler at du reklamerer så hurtigt som muligt.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger til at sende varen retur til os.

Varen skal sendes til:

Min-Mave Aps, Nattergalevej 6, 1., 2400 København NV

Vi har brug for følgende information når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Abonnementsbetingelser

Ved køb af PLUS+ abonnement sker dette udelukkende elektronisk med bestilling via nettet. Betaling kan ske med både VISA, Visa Electron, American Express, JCB, Mastercard og Dankort. Ved en bestilling vil en kunde altid skulle acceptere købet ved at trykke på en købsknap. Ved at trykke på købsknappen giver kunden Min Mave ApS ret til at gennemføre transaktioner ved hjælp af kundens kortdata.

Ved køb af et abonnement trækkes beløbet på kundens kortnummer på det tidspunkt, hvor abonnementet aktiveres. Køberen vil få en kvittering tilsendt via mail. Køberen kan aldrig hæfte for et større beløb, end det der er bestilt for. Der er ingen skjulte gebyrer eller renter. Ved indgåelse af en abonnementsordning eller fornyelse af en løbende abonnementsordning, vil kunden altid få tilsendt en skriftlig bekræftelse med oplysning om prisen for ydelsen. Ved indgåelse af en abonnementsordning giver kunden automatisk Min Mave ApS lov til løbende at trække abonnementsbeløbet ved hjælp af kundens kort, indtil kunden selv nemt og enkelt måtte opsige sit abonnement under "Dit PLUS+ abonnement" som findes under "din side".

Hvis kunden skifter kort eller et kort bortkommer, skal der gives besked til Min Mave ApS, således at alle informationer om det tidligere brugte kort kan blive slettet.

Gavekort og rabatter

Hvis der ved køb af et PLUS+ abonnement medfølger gavekort er Min Mave ApS ikke ansvarlig, hvis gavekortene ikke kan indløses i de forskellige butikker grundet evt. konkurser eller hvis gavekortene ikke bliver indløst inden for den fastsatte indløsningsperiode. Gavekortene kan ikke indløses mod penge. Hvis det viser sig, at de forskellige butikker, der på www.min-mave.dk annoncerer med rabatter, ikke kan eller vil honorere disse er det ikke Min Mave ApS' ansvar.

Hele beløbet på gavekortet skal indløses på én gang. Det er derfor ikke muligt at indløse dele af gavekortet over flere ordre.

Opsigelse

Du kan opsige dit abonnement på Min-Mave ApS via fanebladet "Din side" og klikke på linket "Mit PLUS+ abonnement i menuen ("I denne sektion") til højre på siden. Opsigelse skal ske senest dagen før en ny abonnementsperiode påbegyndes. Uanset hvornår abonnementet opsiges, løber det til næste abonnementsperiode starter, og pengene for den nuværende abonnementsperiode refunderes ikke.

Priser og ændring af priser

Alle priser er i danske kroner og incl. moms.

Eventuelle prisstigninger meddeles kunden med et varsel på mindst én måned ved fremsendelse af en mail til den af kunden opgivne mailadresse. Kunden har derefter mulighed for at opsige aftalen. Denne opsigelse skal ske skriftligt.

Ansvarsfraskrivelse

Min-Mave.dk stilles til rådighed i sin til enhver tid eksisterende form, som den er og forefindes. Min-Mave ApS har i intet tilfælde ansvar for rigtigheden og anvendeligheden af de på portalen tilgængeliggjorte informationer, uanset art. En hvilken som helst anvendelse af portalen, herunder downloading samt tilegnelse og udnyttelse af informationer, som er tilgængeliggjort på Min-Mave.dk, sker på brugerens eget ansvar og for egen risiko. Min-Mave ApS kan således i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for brugerens anvendelse af portalen.

Min-Mave ApS fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte, afledte og følgeskader, tabte muligheder, tabt fortjeneste og enhver anden form for tab eller skade som følge af, at en bruger har handlet i tillid til råd eller vejledning fra andre brugere af Min-Mave.dk eller Min-Mave.dk's ansatte.

Min-Mave ApS vil i overensstemmelse med gældende lovgivning slette ulovligt indhold på Min-Mave.dk. Min-Mave ApS har endvidere retten til at slette efter Min-Mave ApS' opfattelse upassende indlæg og indhold, såfremt Min-Mave ApS finder det nødvendigt. Min-Mave ApS påtager sig intet ansvar over for nogen i den forbindelse. Min-Mave ApS forbeholder sig ret til at ændre, modificere, erstatte eller slette dele af indholdet på min-mave.dk og kan begrænse eller afbryde adgangen til min-mave.dk til enhver tid, uden at dette kan medføre nogen form for ansvar for Min-Mave ApS eller tilbagebetaling af evt. PLUS+ medlemskaber eller andre ydelser.

Min-Mave ApS' erstatningsansvar kan på intet tidspunkt overstige prisen på den købte vare eller abonnementets pris for det sidste år.

Links til andre web-sites er kun medtaget som hjælp til brugerne. Ved linking til tredjemands sider har Min-Mave ApS intet ansvar for indholdet af sådanne sider.

Immaterielle rettigheder

Med mindre andet udtrykkeligt er anført, må brugeren påregne, at Min-Mave og de herpå tilgængeliggjorte informationer af enhver art, nyder immaterialretlig beskyttelse, hvorfor anvendelse heraf alene må foretages inden for rammerne af gældende lov.

Når brugeren skriver indlæg, uploader materiale eller på anden måde lægger indhold ind på Min-Mave.dk, så giver brugeren Min-Mave ApS en tidsubegrænset og ikke-eksklusiv ret til at bruge indholdet på alle medier.

Brugere må under ingen omstændigheder kopiere eller på anden måde offentliggøre andre folks beskyttede værker på Min-Mave.dk.

Samtlige immaterielle rettigheder, herunder ophavsret og varemærker vedr. Min-Mave tilhører Min-Mave ApS. Tekst, varemærker og logoer, der vises på Min-Mave.dk, må ikke anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra Min-Mave ApS.

Særligt omkring PLUS+-abonnement

Du kan i din husstand gennem Min-Mave kun få ét gavekort pr. butik/webshop. Gavekortene er knyttet til din brugerprofil på Min-Mave, skal bestilles derigennem og vi forbeholder os ret til at afvise at sende mere end ét gavekort pr butik/webshop til en adresse, der allerede har bestilt et gavekort.

Gavekortet til Smaahjerter.dk samt de øvrige butikker/webshops skal benyttes inden for en vis periode efter udstedelsen. Læs de nærmere betingelser for hvert gavekort på vores site samt betingelserne i mailen, når du modtager din gavekortskode. Efter de 30 dages abonnement af Min-Mave PLUS+ opkræver vi automatisk 117 kroner hver 3. måned regnet fra den dato abonnementet blev tegnet.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på www.min-mave.dk har vi brug for følgende oplysninger:

Navn, Adresse, Telefonnummer og E-mail adresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Oplysninger afgivet til www.min-mave.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Min-Mave ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven.

Cookies

www.min-mave.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.

Lovvalg og værneting

Disse betingelser er undergivet dansk ret og eventuelle tvister og uoverensstemmelser mellem køber og Min-Mave ApS skal afgøres ved byretten i København.

Min-Mave udbydes af Min-Mave ApS, CVR. nr. 31780012.

Vi kan kontaktes på adressen
Min-Mave.dk Aps
Nattergalevej 6,1,
2400 København NV
Mail: support@min-mave.dk

Indkøbskurv:
0 varer
Total:
DKK 0,00 

Info om Min-Mave Shoppen

Din tryghed

Dag til dag levering
Bestiller du inden kl. 14 sender vi varen samme dag.

Gratis fragt
Hvis du bestiller for mere end 60 kr

Diskret forsendelse
Dine varer bliver sendt i en kuvert som ikke afslører hvad der er i den.

Gode priser
Testene i Min-mave Shoppen koster meget mindre end testene du kan købe de fleste steder i detailhandlen.

Støt Min-Mave når du shopper
Når du køber teste og andre produkter i Min-Mave Shoppen er du samtidig med til at støtte videreudviklingen af Min-mave.dk

Sikker betaling
Shoppen er godkendt af PBS

Brug for hjælp? Ring på 36959940 eller skriv til os her

Betalingsmåder

Du kan betale med kort