Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Baby 18. uge – Mangler du en måneds søvn?

Baby i uge 18 holder dig stadig vågen om natten

Vidste du at de fleste nybagte mødre i gennemsnittet har et søvnunderskud i løbet af det første år, der svarer til en hel måneds søvn?

Søvnmanglen afføder en masse andre problemer bl.a.:

  • Hovedpine,
  • Kvalme,
  • Rygsmerter
  • Følelsesmæssige problemer.

Nogle mødre oplever sågar flere af disse problemer samtidig.

Den bedste medicin er at få lys, luft og motion – altså gå lange turer med barnevognen og mødregruppen.

Læs også: Sådan kommer du i form med barnevognen

 

Hvordan opstod Vidunderlige Uger?

Frans X. Plooij, forfatteren til bogen “Vidunderlige uger”, taler på denne video om hele baggrunden for bogen, om hvorledes at de 10 udviklingsspring blev synlige samt om evolutionen.

 

Video med Frans X. Plooij

 

Et nyt spring er på vej = søvnmangel

I bogen “Vidunderlige uger” kan du læse om de 10 spring i dit barns mentale udvikling.

Omkring uge atten eller måske endda tidligere kan du mærke, at et nyt spring er på vej.

Her er et uddrag fra bogen;

De skyder skylden på søvnmangel eller på den ustandselige slæben rundt på deres små skrighalse, sommetider i timevis.

Eller de føler sig udmattet af bekymring over deres ulykkelige små.

Den virkelige årsag til disse symptomer er, at de ustandselig skal tage sig af et irritabelt barn.

Nogle mødre opsøger familiens læge og får ordineret jerntilskud, eller går til en fysioterapeut med deres rygproblemer,

men det virkelige problem er, at de er ved at nå grænsen for deres tålmodighed.

Prøv at unde dig selv en smule tid, og hvis du kan, så forkæl dig selv lidt en gang imellem.

Men husk at dit barn snart vil komme dig til hjælp ved at lære alle de færdigheder, det har brug for i sin nye verden, og at solen så vil begynde at skinne igen.

følg din babys udvikling

Jeg har lyst til at stikke af fra det hele

I bogen “Vidunderlige uger” kan du også læse udtalelser fra andre mødre;

”Jeg befinder mig i en fornægtende periode, ubevidst mere end bevidst. Jeg vil ikke have noget at gøre med at være mor og have en søn.

I denne uge har der været øjeblikke, hvor jeg har haft lyst til at glemme, at jeg overhovedet har en søn.

Er mennesker ikke nogle underlige skabninger? Sommetider følte jeg mig spærret inde og havde bare lyst til at stikke af fra det hele, og det gjorde jeg så”.

(Bobs mor, 18. uge)

”Når hun ikke falder til ro et par nætter i træk og vil bæres rundt hele tiden, får jeg frygtelige rygsmerter. Sommetider ville jeg ønske, hun var væk en enkelt nat.

Jeg føler mig fuldstændig udslidt”.

(Xaras mor, 17. uge)

 

Læs mere i bogen ”Vidunderlige uger” af Ph.d. Hetty van de Rijt og Ph.d. Frans Plooij

Milepælskort: Baby 4 måneder

baby 4 måneder