Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sådan plejer du din nyfødte babys navle rigtig

Babys navle

På det nyfødte barns navle sidder en rest af navlestrengen, som vil falde af efter 5 dage til 3 uger. Inden navlestumpen falder af, kan det godt bløde lidt. Det lugter ofte grimt, da det er en forrådnelsesproces der sker.

Hvis du kan lugte det selvom barnet har tøj på, eller det er rødt omkring den, skal du kontakte din sundhedsplejerske eller læge, da det kan være tegn på en infektion.

Det er bedst at holde babyens mave tør, da den så vil hele hurtigere.

Derfor anbefaler man også at vente med at putte babyolie i badevandet til navlen er helet op, da olien ligger en fugtig hinde over den.

Læs her: Sådan plejer du din nyfødte baby

 

Du skal undgå at pille ved navlestumpen, da den har bedst af at hele op af sig selv.

Når den er faldet af og helet op, kan I nu se jeres babys smukke navle. Stedet som forbandt baby og mor i sin tid er fascinerende, også for barnet selv når det senere bliver bevidst om den.

Mange tror at jordemoderen binder en knude på navlestrengen, og det kunne det også godt ligne. Men hun sætter 2 klemmer på som afklemmer blodkarrene, så den lukkes som et sår.

Efter ca. 7 dage er navlestumpen helet og så er det tid til din babys allerførste rigtige bad, og nu kan du også se hvordan den kommer til at se ud.

 

Del