=

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Sådan støtter du barnets sprog

Mor og barn snakker sammen for at forbedre barnets sprog

Det er fantastisk den dag, dit barn begynder at sige ord og dermed kommunikerer på en helt anden måde med omgivelserne, end det har været tilfældet tidligere.

Selvom barnets sprog et stykke hen ad vejen kommer af sig selv, er der alligevel noget man selv kan gøre, for at give barnet de bedste forudsætninger.

 

Tal til dit barn allerede fra fødslen

Allerede fra barnet er helt spæd er det en god idé at tale til det.

Det kan virke en smule grænseoverskridende at sidde og plapre løs til en lille baby om løst og fast.

Men et godt trick er ganske enkelt, at sætte ord på, hvad du går rundt og foretager dig. Når du skifter den lille, så fortæl hvad du laver. ”Nu tager vi en ren ble og giver dig den på. Det bliver da dejligt med en tør bagdel”.

Gør det til en vane – ikke så meget fordi barnet rent sprogligt allerede på dette stadie opfatter en masse, men fordi det så er indbygget i dig, når barnet bliver ældre.

Når barnet nærmer sig et år forstår det faktisk det meste, af det du siger – og der er her, det begynder at opfange ord og så småt begynder at lege med ”rigtige” lyde som med tiden bliver til rigtige ord.

Læs også: Derfor skal du snakke babysprog til din baby

 

Kald tingene det, de rent faktisk hedder

Du gør dit barn en kæmpe tjeneste, hvis du undgår babysprog og kalder tingene for det, de hedder.

En kat hedder en kat – og ikke en missekat. (Det er i øvrigt også nemmere at lære at sige kat!)

En hund hedder en hund og ikke en vovhund, og fuglen ikke en pipfugl.

Mad hedder mad og ikke mam og kald sutten for en sut – og ikke det ord, barnet har givet sin bedste ven.

Når barnet lærer at snakke vil det naturligvis ikke kunne tale korrekt. Her støtter man barnet og guider det i retning af den korrekte udtale ved at gentage, hvad barnet siger. Bare korrekt udtalt.

Eksempel:
Barn: ”Mig ha’ dutter!”
Mor: ”Vil du have din sut?”

Barn: ”Adr badr duddedaj!
Mor: ”Kan du ikke lide leverpostej?”

Ikke alene hører barnet ordene en ekstra gang – men du tilkendegiver at du faktisk har forstået hvad barnet har sagt – og succes i sprogudviklingen fra barnets side giver øget selvtillid. Og selvtillid giver mod på at snakke, selvom udtalen måske er lidt kringlet i begyndelsen.

 

Selvtillid er vigtigt for sproget

Netop selvtilliden er også grunden til, at man ikke bør rette på et barn, når det udtaler ord forkert. Lad være med at sige ”Det hedder leverpostej og ikke duddedaj” – men gentag i stedet for bare sætningen, som ovenfor beskrevet.

Barnet ved nemlig godt, at det ikke hedder duddedaj, men mund- tunge- og ganebevægelserne skal udvikles og trænes og det tager derfor lidt tid, før udtalen bliver helt korrekt.

Læs også: Når baby knirker – den første søde tale

 

Samtaleemner

Små børn har svært ved at sætte sig ud af deres kontekst – det betyder, at hvis du vil have en god samtale med dit barn, skal I tale om ting, der befinder sig lige foran barnet.

Tal om legetøjsbilen – og ikke mormor, som barnet ikke kan se. I det lille barns verden giver det ingen mening, at man snakker om mormor, når hun ikke er der – så mister barnet interessen for samtalen, fordi det ikke kan se nogen mening i den.

Det er blandt andet også derfor helt små børn har svært ved at snakke i telefon – de kan ikke forstå, hvordan de kan snakke med nogen, der ikke er der.

Først ved 2-3 års alderen kan I begynde at tale om, hvad der skete i går, hvad der skal ske i morgen og om hvad faster fik i fødselsdagsgave, da I var til fødselsdag.