=

Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Teorier om årsagerne til kolik

kolik

 

Når et spædbarn græder utrøsteligt dagligt eller næsten dagligt og ofte i flere timer, kalder man det kolik.

Det kommer typisk i løbet af de første par uger og varer indtil tre måneders alderen.

Ved anfaldene skriger barnet højlydt i nogle timer, han/hun er ikke til at trøste og typisk sker anfaldene på samme tidspunkt.

Under anfaldene trækker barnet fødderne op under sig, men barnet har ikke feber og afføringen er normal.

 

Hvem får sygdommen?

Der er endnu ikke fundet ud af hvorfor nogle børn får kolik og andre ikke gør. Det man ved er op imod 15% af alle spædbørn har perioder med kolik.

 

Hvad er årsagen til kolik?

Årsagen til kolik er ukendt. Der findes mange teorier, en af dem handler om, at smerten skulle stamme fra kramper i barnets tarme, deraf navnet kolik. Så det er lidt forkert at sige at kolik er en sygdom, da det er et navn for nogle teorier med samme udfald – et spædbarn der har timelange grædeture hver dag i en længere periode.

Teorierne, de mulige årsager:

Luft i maven

Den hyppigste årsag til kolik er luft i tarmsystemet, hvilke giver barnet ondt i maven. Man kan prøve at lægge hånden på barnets mave, er den hård og udspilet – kan dette godt være årsagen til barnets gråd.

Barnets tarme er ikke helt udviklede, så de danner luft, der kan sætte sig fast som store luftbobler i tarmene. Når luften sætter sig fast, så udspiles tarmen og det gør ondt.

Man kan prøve med mavemassage (dog ikke efter et måltid). Man masserer med flad hånd i urets retning rundt om navlen. Dette hjælper luften til at passere krumningerne i tarmen. Det er også en god ide, at holde sig til at give små hyppige måltider.

Lægen kan, hvis det er meget slemt, give barnet lidt medicin der kan få luften til at passere lidt lettere gennem tarmen.

 

Overfyldt mave

En anden hyppig årsag til kolik er, når barnet drikker for meget mælk og derved bliver overfyldt. Tarmene bliver derfor overbelastet, hvilke får barnet til at sutte mere for trøst, som så får mere mælk ned i den overfyldte mave.

I det her tilfælde, bliver man nødt til at styre barnets måltider. Barnet skal selvfølgelig have den mælk, han/hun har brug for. Men er det til trøst er det bedre at give barnet en sut.

I overgangsperioden vil barnet være meget utilfreds med den nedsatte mælkeration, men det forsvinder igen, når koliksmerterne foretager sig. Prøv eventuelt med lidt kamille- eller fennikelte, som virker beroligende på tarmen.

 

Låsthed eller skævhed i nakken

Baby kan også have en funktionsforstyrrelse i fx nakken, der gør, at det er smertefuldt for den lille i fx ammesituationer, sovesituationer eller ved bleskift, når baby ligger ned i specielle stillinger med nakken/hovedet.

Hvis I har mistanke om, at baby har en funktionsforstyrrelse i nakken pga låsthed eller skævhed, så kontakt jeres læge, og forhør dem om behandling heraf hos fx Kranio sakral, kiropraktor eller zoneterapi.

 

Allergi

Kommer kolikken af allergi, vil der ofte være andre symptomer såsom hududslæt, ildelugtende afføring og/eller dårlig trivsel generelt.

Er der mistanke om, at kolikken stammer fra allergi, så skal man kontakte lægen.

 

Forsnævringen af endetarmen

Nogle få børn er født med en forsnævring af endetarmen. Barnet har derfor svært ved at komme af med afføringen, og når det sker, så er det smertefuldt. Der opstår ligeledes små rifter og sår, hvilke også giver smerter.

Lægen kan afhjælpe problemet ved forsigtigt at stikke en lillefinger op i endetarmen for at udblokke den. Det skal gøres ofte og bør kun gøres af lægen, da man hurtigt kan komme til at skade barnet.

 

Følsomme barn

Man er i løbet af de sidste 10 år, blevet meget opmærksomme på hvor fintfølende et barn er over for sine omgivelser. Barnet kan derfor, hvis han/hun føler sig utryg, græde indtil barnet er i trygge rammer igen.

Det er en god ide at undersøge, om der er fysiske årsager til kolik, før man slår til tåls med at barnet er følsomt.

 

Andre behandlinger

Zoneterapi, Kranio sakral terapi og kiropraktik kan af og til afhjælpe kolikbørn med deres smerter.

 

Video: Sådan laver du kolikmassage på din baby