Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Guide til BLW – når din baby styrer maden selv

baby spiser selv blw

BLW står for Baby Lead Weaning. På dansk betyder det, at Baby selv styrer overgangen fra amning til fast føde.

Når din baby udelukkende spiser selv, og ikke bliver madet af dig, hedder det “Baby Led Weaning”, fordi din baby selv styrer (leader) overgang fra bryst til mad (weaning) – og spiser selv med fingrene.

Så snart dit barn kan sidde selv i sin babystol, og ikke tidligere end 6. mdr.’s alderen, kan I begynde på rigtig mad. Altså den slags mad, som resten af familien får, og med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ernæring til din baby.

Fordelen ved, at din baby selv lærer at spise ved 6 mdr.’s alderen er, at fx at pincetgrebet – når baby samler pege- og tommelfinger om et eller andet – bliver udviklet og styrket, samt at babys mundmotorik også er klar til spiseopgaven nu.

At spise selv er en vigtig milepæl i dit barns udvikling, og det inspirerer dit barn til at udforske forskellig mad og smage.

Når I starter op på mad, er det en god idé at sørge for, at der er god tid og hygge omkring måltiderne, så dit barn nyder at spise og udforske maden.

Det er vigtigt, at barnet får en oplevelse af, at det er sjovt, socialt og dejligt at spise.

Barnebestemt mad er fingermad (BLW)

Fingermaden stilles foran barnet, så barnet selv kan få hænderne i det, mose det, sanse maden og smage på det i munden.

Du kan, i følge BLW teorien, give dit barn på over 6 måneder det samme mad, som resten af familien spiser – der skal selvfølgelig undlades saltede og nitrat-rige fødevarer som fx spegepølse og spinat, rå gulerødder, nødder, popcorn og hele vindruer, som baby kan have svært ved at hoste op, hvis det kommer galt i halsen.

Tips til fingermad / BLW

#1 Gør bidderne mindre

Efterhånden som dit barn bliver bedre til at gribe om maden og putte det ind i munden, kan du gøre bidderne mindre.

Det hjælper dit barn med at udvikle sine motoriske egenskaber og pincetgrebet.

#2 Servér mad, der er let at tygge

Giv dit barn mad, der er nemt at tykke til små bidder der kan sluges, da han/hun endnu ikke har fået tænderne til at tykke med.

#3 Ideer til fingermad

  • Agurk (uden skræl)
  • Pastaskruer (med et skvæt god, økologisk flerumættet olie som fx oliven/hørfrø)
  • Kødboller (kogte, så der ikke er stegeskorpe på)
  • Ostebjælker
  • Kartofler (let mosede med modermælk/MME og fedtstof) på en ‘pre-loadet’ ske
  • Avocado
  • Kogt broccoli/blomkål/andre grøntsager
  • Bondebrød med pålæg/smørepålæg

#4 Hoster baby maden op?

Selv om det virker alarmerende når, baby hoster på grund af mad, der er svært at håndterer i den lille mund, skal du ikke være bekymret for kvælning.

Oftest er det bare et tegn på at h*n har spist for stor en bid – og dit barn lærer faktisk at håndtere og hermed undgå at få mad galt i halsen fremover.

Et barn der er ved at blive kvalt, vil se bange ud og være stille, mens et barn der får hoste refleks vil hoste og sige lyde.

#5 Det må du ikke give dit barn

Du skal undgå at give dit barn mad, der ikke kan opløses i munden eller tykkes med gummerne.
Nedenstående fødevarer er der stor kvælningsfare ved, og du bør helt undgå at give dit barn dette, før det er fyldt 3 år eller ældre, hvis dit barn ikke kan tygge/styre mundmotorikken endnu:

  • Popcorn
  • Nødder
  • Gulerødder (rå)
  • Hele vindruer

#6 Kog grundigt

Når du forbereder fingermaden de første gange, så sørg for at koge grøntsager og pasta mere end du ville gøre normalt.

Det gør det nemmere for dit barn at spise det.

#7 Pre-load skeerne

Du kan godt give din baby mos – du ‘må’ bare ikke made din baby, hvis du vil være 100% BLW orienteret. I så fald skal du arrangere nogle ‘pre-loadede’ skeer med mos på, som din baby kan tage fat i selv, og føre op til munden. Igen – så baby selv styrer det.

Forældrebestemt mad er skemad

Det er et måltid hvor barnet bliver madet af dig.

Sørg for at have to skeer i brug, så barnet selv kan have en ske i hånden, som kan viftes med og bides i, imens du mader.

Det vil gøre oplevelsen sjovere for barnet, og barnet føler, at det deltager i processen.

WHO anbefaler

Det anbefales at du giver din baby en blanding af fingermad og skemad.

Hvis dit barn er meget sulten, vil det have svært ved at blive mæt af fingermad alene i starten.

Når dit barn bliver bedre til at spise, kan du gradvist give dit barn mere og mere fingermad.

Huskeråd:

Her nogle ting du skal være opmærksom på:

#1 Gå langsomt frem

Hvis barnet drejer hovedet væk fra skeen, skal du stoppe.

#2 Det tager tid…

før barnet vænner sig til, at sulten skal stilles med skemad og ikke mælk

Læs også: Babygrød – på pulver eller hjemmelavet?

#3 Lad barnet selv

Din baby kan faktisk også selv lære hurtigt at spise. I starten handler det mest om at sanse maden, fornemme konsistens og finde ud af at bruge munden

Hvis barnet græder…

betyder det ikke nødvendigvis, at barnet ikke kan lide maden, men derimod måske at det går for langsomt.

Tænk på at barnet er vant til, at mælken kommer i en kontinuerlig strøm.

Hvis barnet spytter maden ud eller får deciderede kvælningsfornemmelser, bør du stoppe

Lad barnet se den mad resten af familien spiser og jeres glæde ved mad – lad barnet være med til måltiderne

Du skal opmuntre dit barn til at håndtere og lege med maden. Hvis barnet selv føler kontrol over spisningen, vil det også hurtigere være villig til at prøve forskellige smagsvarianter

Hvis barnet er meget sultent, er det en god ide at starte med modermælk/flaskemælk først

 

Kilde: jegkangodtselv.dk & sst.dk