Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Baby 3. uge – Sådan oplever baby at sanse

Når baby er tre uger gammel kommer sundhedsplejersken og vejer den

Nyfødte børn kan ikke behandle de signaler, sanserne sender til hjernen, på samme måde som voksne kan.

Det betyder, at de er helt ude af stand til at skelne mellem deres sanseindtryk.

De oplever verden på deres egen spædbarnsmanér, og den er helt forskellig fra vores.

 

Babys oplevelse af verden

I bogen “Vidunderlige uger” kan du læse om:

  • Dit nyfødte barn oplever sin verden som et udifferentieret univers
  • Meddelelser fra alle sanser opfattes som én udelelig helhed

 

Uddrag fra Vidunderlige Uger

Vi lugter en lugt, ser blomsten som udsender den, rører ved dens bløde, fløjlsagtige kronblade og hører en bi summe hen imod den, og vi ved, at vi smager honning, lavet af bien, når vi putter den i munden.

Vi forstår hvert enkelt budskab for sig og ved, hvor de hver især kommer fra.

Men dit nyfødte spædbarn er endnu ikke i stand til at foretage denne skelnen.

Det opfatter verden som et univers… Et miskmask af fornemmelser, der ændrer sig drastisk, så snart et enkelt element ændrer sig.

Som en radar modtager det alle disse indtryk, og oplever dem som ét indtryk, som en helhed.

Det forstår ikke, at dets verden er sammensat af signaler fra særskilte sanser, og at hver sans sender sit eget budskab om et enkelt aspekt af verden.

Og hvad der er endnu vigtigere: Barnet føler sig som en bestanddel af dette sammensurium, og oplever endnu ikke sig selv som et selvstændigt væsen.

Det har ikke nogen ”jeg-fornemmelse”.

Læs også: Sådan udvikles din babys hjerne

følg din babys udvikling

 

Hvilke lugte kan spædbørn lide?

Dit nyfødte barn er meget følsomt over for lugte. Det kan ikke lide lugte, vi karakteriserer som gennemtrængende eller skarpe.

Den slags lugte vil gøre barnet hyperaktiv. Det vil prøve at vende sig bort fra kilden til lugten og måske også begynde at græde.

Dit barn kan lugte forskel på din kropslugt og mælken fra dit bryst og på lugten af andre mødre.

Hvis barnet forsøgsmæssigt bliver præsenteret for klædningsstykker, forskellige mennesker har båret, vil det vende sig om mod det tøj, du har haft på.

 

Hvid støj – beroligende lyde

Nogle mener at baby kan beroliges af lyde, der minder om dem de kender fra maven, når sanserne bliver for overvældende.

Det er fx blodet der suser, maven der knurrer og hjertet der banker.

Derfor går nogen så langt som at lade hårtøreren eller støvsugeren køre, for at få baby til at falde til ro.

 

Video: Hvid støj på YouTube

 

 

Det nye liv på godt og ondt

Nu er du måske ved at komme dig over udmattelsen fra fødslen. Du er måske endda ved at indse, at det aldrig bliver det samme igen.

Din lille guldklump har ændret dit og jeres liv for altid.

Det kan være en skræmmende tanke, at dit liv aldrig bliver det samme igen.

Nogle forældre nægter at indrømme, at deres liv har ændret sig.

De vil gerne udstråle, at de har fået en baby, men at de er helt de samme som før. Det kan gøre det lettere at ignorere, at de er bange for omvæltningen.

Sådan er det ikke – Et barn vil altid ændre din tilværelse som individ, og du kan på ingen måde forsætte dit liv, som om intet var hændt.

Selvom du får genoptaget de daglige rutiner, vil du ikke føle dig som dig selv.

 

Farmand tilbage på arbejde

Som forældre skal I vænne jer til en ny tilværelse sammen med jeres baby, en tilværelse der ofte vil være meget forskellig, fra den I havde tidligere.

Selvom barnets far tager et par dage eller et par ugers barsel, skal han tilbage til arbejdspladsen.

Arbejdspladsen vil give ham mulighed for at distancere sig fra den overvældende situation i hjemmet.

Når han kommer hjem fra arbejde, er han træt og skal tidligt op dagen efter.

I weekenderne skal der ordnes praktiske ting, som yderligere giver ham en form for distance.

På den måde undgår han at føle for meget eller tale for meget om følelser.

De fleste nybagte fædre, der opfører sig sådan er ikke ligeglade og sexistiske, men bekymrede og overvældede.

Som nybagt mor kan du ikke på samme måde vende tilbage til dit liv før baby.

Det har været slut i flere måneder før fødslen. Allerede fra da du ikke kunne sove på maven eller se dine fødder, når du stod op.

Du kan heller ikke vende tilbage til graviditeten.

Du er blevet mor, og din eneste mulighed for at slippe væk fra det øjeblikkelige kaos er at se fremad mod en tid, hvor det at være mor bliver helt normalt.

 

Når du også kun at amme?

Lige nu virker dit liv måske som et stort puslespil, hvor ingen brikker passer sammen.

Lad vær med at prøve at tvinge brikkerne sammen til noget, der ligner det gamle, det kan det alligevel ikke.

Mange kvinder har svært ved at de aldrig får lavet andet end at amme og pusle hele dagen.

Der kan gå dage, hvor sengene ikke bliver redt før om eftermiddagen, måltider bliver lavet i sidste øjeblik, og du kommer måske ikke engang i bad i løbet af dagen.

For at få puslespillet til at danne et billede af jeres nye liv sammen, er du nødt til at acceptere de følelser, baby har vakt hos dig.

Du skal begynde at se dig selv i din nye rolle som mor.

 

Sundhedsplejerske besøg

Alle kommuner skal have sundhedsplejersker ansat til at besøge alle familier med nyfødte børn.

Formålet er både at fremme sundheden, se efter børn med fejludvikling eller sygdom og sørge for hurtig behandling, hvis det er nødvendigt.

Sundhedmyndighederne anbefaler at familier med nyfødte bliver tilbudt 7 besøg i løbet af barnets første leveår.

Det er dog forskelligt fra kommune til kommune hvor mange besøg man bliver tilbudt.

Besøgene er frivillige, så du bestemmer altså selv hvor mange af de besøg du bliver tilbudt, som du takker ja til.

Udover besøg, har sundhedsplejerskerne også en daglig telefontid hvor du kan ringe og få råd og vejledning.

De fleste kommuner har også mulighed for konsultation ved et sundhedscenter.

Her kan du møde op og snakke med en sundhedsplejerske, om ting som måske ikke er bedre at diskutere med en anden end din praktiserende læge.

Du vil automatisk få tildelt en sundhedsplejerske og bliver kort efter fødslen kontaktet af denne.

Snak med din sundhedsplejerske om hvor mange besøg og hvilke tilbud din kommune giver.