Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Fornavne – de allerførste af slagsen

Fornavne op gennem tiden

Denne artikel er en tredelt artikel om hvordan fornavne har udviklet sig gennem tiden, helt tilbage fra oldtiden og frem til i dag.

Fornavne indtil cirka 800 e.Kr.

I oldtiden var der ikke noget der hed for- og efternavne. Der havde man som regel kun et navn. De cirka 200 personnavne som vi kender i dag, kender vi udelukkende på grund af runeindskrifter, fra begyndelsen af 220 e.Kr.  Disse personnavne går igen i førsteledet på stednavne der især slutter med –lev, -sted og –torp, fx Vemmelev, Sigersted osv.

Navne i det før kristne samfund var delt op i 3 grupper:

  1. Sammensatte navne
  2. Usammensatte navne
  3. Kortformer

Sammensatte navne

I begyndelsen tilhørte de sammensatte navne mest de højeste sociale lag. De er sammensat af et forled og et efterled, ofte noget man satte høj i datidens krigersamfund. Dette kunne være ord for berømmelse, mod, styrke, våben– fx Asger (’gud’ + ’spyd’), Ragnhild (’guderne’ + ’kamp’) osv. Denne måde at danne navne på var fælles for store dele af Europa (tyske, Wilhelm & græske, Nikolaos). Førsteleddet Thor- var meget populært og omkring en fjerdedel af navnene bestod af dette forled (Thorbjørn, Thordis, Thorkel etc.), hvilke giver anledning til at tro at Thor har været hovedguden.

Usammensatte navne

De usammensatte navne var oprindeligt tilnavne, som så gik over til at blive brugt som eneste navn. Disse kunne bestå af dyrenavne såsom Ravn, Bjørno, Ulv eller personbetegnelser som Karl, Svend, Bonde og slægtsbetegnelser for eksempel Søn, Moder, Søster, Broder og Far. Personer med disse navne, var sandsynligvis af yngre og lavere status – dog er dette ikke trælle eller underklassenavne, da disse ofte fik navne der havde betydningen snavsede, løsagtige og uhæderlige.

Kortform

Kortformnavnene var ofte et kælenavn til de sammensatte navne, som kunne være meget lange. Dette blev ofte gjort ved at tage en stavelse fra forleddet og et fra efterleddet, for eksempel blev Thorkel til Toke, Ingegerd til Inga osv. Kortformerne blev ofte dannet i barneårende, dette ses på der bevidst undgås lyde som er svære for børn at udtale, såsom ’th’ og ’r’. Det mest almindelige navn i runeindskrifterne er Toke, som fremkom 24 ud af 58 gange.

Vikingetiden – Ca. 800 til 1050 e.Kr.

I vikingetiden, blev navnene ved med at følge den nordiske skik på trods af at Harald Blåtand i 960 e.Kr. lod sig døbe (og blev kristen). 200 år efter konverteringen til kristene, var der kun 20 der fik kristne navne i kongeslægten og de var tildelt til kongedøtre og yngre sønner.

 

Læs mere:

Fornavne fra middelalderen er meget almindelige nu

Fornavne fra 1800-1900 er populære nu