Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Fornavne fra middelalderen er ganske almindelige nu

Fornavne op gennem tiden

Denne artikel er en tredelt artikel om hvordan fornavne har udviklet sig gennem tiden, helt tilbage fra oldtiden til i dag.

Har du ikke læst del 1, så klik her:

Middelalderen – Ca. 1050 til 1500 e.Kr.

Det er først i højmiddelalderen, at billedet vender og det går hurtigt. I denne tid er det kun halvdelen af befolkningen der har nordiske navne og i middelalderens slutning er det kun mellem fem og ti procent der har et gammelt nordisk navn. I blandt de fem til ti procent hed største delen Knud, Erik eller Olaf.

Det var navne fra det gamle og det nye testamente, som vant frem såsom Johannes, Elizabeth, Petrus, Iacobus og Andreas, men det var først og fremmest helgennavnene der blev populære. Den hellige Nikolaus var Danmarks skytspatron, og blev utroligt populært i middelalderen. Af De fjorten Nødhjælpere var det især Sankt Georg (på dansk Jørgen), Margareta af Antiochia (Margrete), Katharina af Alexandria (Karen), Christoforus (Kristoffer) og Erasmus (Rasmus).

Kvindenavnene Margareta, Kristina, Cecilia, Katharina, Elizabeth og Marina bliver i Danmark til Margrethe, Kirsten, Sille, Karen, Else og Maren. Det er alle navne, der ligger så dybt i den danske kultur, at vi i dag ser dem som gode, gamle danske navne.

Middelalderens top 10

Drenge

Piger

Johannes

Margareta

Nicolaus

Kristina

Petrus

Katharina

Iacobus

Cecilia

Olaf

Elena

Andreas

Elizabeth

Laurentius

Bothild

Henrik

Anna

Erik

Mette

Magnus

Marina

 

Fornavne 1500 – 1700 tallet

De første 150 år efter middelalderens slutning skete der ikke noget nyt i fornavnene. De nordiske navne er mere eller mindre helt forsvundet, men der kommer ikke nye til udefra – hvilke gør det til den kedeligste tid hvad angår fornavne.

Det der bremsede indlån af nye navne, var på grund af den gamle nordiske opkaldelsesregler, hvor den første fødte søn opkaldes efter farfaren, den næste søn efter morfaren og den ældste datter efter farmoren og næstældste datter efter mormoren.

I senmiddelalderen begyndte de tyske former af Johannes og Nikolaus – Johan, Hans og Claus, at udbrede sig sammen med de danske former Jens og Niels. De danske konger giftede sig næsten udelukkende ind i tyske fyrsteslægter, og det gav fornyelse og navne som Hermann, Ludwig, Amalie etc. Blev mere almindelige. Tyskland kommer også med skikken for at give to eller flere fornavne. Det var først kongen og adelen der tog denne skik til sig og det var først pigerne der fik mere end et navn (de fleste fik tre eller fire navne). Drengene nøjedes dog ofte med to fornavne.

Endnu en navneskik introduceret af Christian den fjerde, var kvindenavne der var afledt af mandsnavne – Frederikke, Ulrikke, Thomasine etc. Adelen fulgte hurtig trop og derefter blev det udbredt til borgerstanden og til sidst bønderne.

Dobbeltnavneskikken gjorde det muligt at opkalde børnene efter mere end et familiemedlem, mens de afledte kvindenavne gjorde det muligt at opkalde piger efter mandlige slægtninge.

I 1700-tallet var Frankrig det kulturelt toneangivende land, men de franske fornavne blev aldrig så populære som de tyske havde været. Antallet af drengenavne fra Frankrig blev begrænset til nogle ganske få såsom Emil, Charles og Louis. Pigenavne fik vi langt flere af og mange af dem var afledt af mandsnavne – Charlotte, Henriette, Jeanette, Josephine, Pauline etc.

Top 10 København år 1700

Drenge

Piger

Christian

Kirstine

Hans

Marie

Johan

Ane

Peder

Cathrine

Jens

Maren

Niels

Margrete

Andreas

Anna

Friedrich

Inger

Jacob

Karen

Johanne

Sisse

 

Læs sidste del, klik her.

[mobile_ads mid='627527']
[booster_ads]
[mobile_ads mid='627527']