Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

Har du fortrudt dit babynavn? Sådan gør du

Dreng navne

Ja, det sker faktisk at forældre fortryder deres valg af babynavn.

Nogle mødre føler at de er blevet presset til at vælge et bestemt navn, andre bliver overrasket over, at de føler navnet er forkert til netop deres barn, af den ene eller anden grund.

Faktisk viser nogle brugerundersøgelser, at næsten 11 procent af mødre, fortryder deres babynavn i større eller mindre grad.

Men der er håb, hvis du er en af dem, der har fortrudt.

 

#1 Find det perfekte kælenavn

Hvis du får en dårlig smag i munden, hver gang du siger dit barns navn, er den nemmeste løsning at finde et kælenavn til dit barn.

Det kan vise sig at være en rigtig god løsning, og der findes faktisk rigtig mange der lever hele livet, med et kælenavn.

Min farmor hedder fx Birgitte, men alle kalder hende Gisse. Faktisk var jeg voksen, før det gik op for mig at hun ikke var døbt Gisse, men Birgitte.

I både amerikansk og russisk navnekultur, har de fleste navne et fast tilhørende kælenavn, som alle kender og ved hvad er. Fx er Dick et kælenavn for Richard.

Det er derfor det kan være en udfordring at læse værker af fx Dostojevskij og Tolstoj.

Vi har ikke en lignende kælenavnskultur i Danmark, men ude i verden er det altså normalt og acceptabelt, så slå dig løs og find på et der passer til dit barn.

 

#2 Brug mellemnavnet

Hvis dit barn har et mellemnavn, som både du og din partner kan lide, så brug det i stedet.

Min Fætter hedder Emil til fornavn, men hele familien kalder ham Johannes, som han hedder til mellemnavn.

De fleste har for længst glemt at han faktisk hedder Emil – for det kommer kun frem i forbindelse med officielle papirer.

 

#3 Skift navnet

I Danmark har du lov til at tage navneforandring, hvis dit barn stadig er meget lille, kan det være den nemmeste løsning.

En undersøgelse viser at ca. 3 % af forældre ender med at skifte navnet helt.

 

#4 Gå i gang tidligt

Hvad enten du beslutter dig for det ene eller det andet, er det vigtigt at du går i gang tidligt, så det kommer til at være naturligt for dit barn at identificere sig med det navn du vælger.

Aller helst skal det gøres inden dit barn bliver 2 år gammelt, fordi navnet er en vigtig del af identiteten, og den begynder de for alvor at få en opfattelse af i 2-års alderen.

 

Få inspiration

Gå ind på Min-Maves store navnesite og find inspiration til navne.

KLIK HER

 

Har du fortrudt dit babynavn?

Fortæl os hvad du har gjort, hvis du har oplevet at fortryde dit valg af babynavn.

Del