Danmarks største site for gravide og småbørnsforældre

1 ud af 10 får tegn på fødselsdepression

1 ud af 10 mødre får tegn på fødselsdepression

Hver 10. fødende kvinde får tegn på fødselsdepression.

Efter fødslen, hvor man ellers skulle være lykkelig og nyde sin baby, bliver i stedet en kølig oplevelse.

Moderen står med sit barn i armene og føler aldeles ingenting.

Læge Poul Videbech beskriver symptomerne:

”Hun ikke kan føle glæde ved sit lille, nye barn, bebrejder sig selv, at hun ikke er en god nok mor, og er plaget af dårlig appetit, samt problemer med at sove, selv når barnet ikke vækker hende.

Hertil kan komme tanker om at gøre skade på barnet eller angstanfald.”

 

Tegn og symptomer på fødselsdepression

Faktisk er det sådan, at rigtig mange kvinder efter fødslen føler sig følelsesmæssigt ustabile – som om følelserne sidder helt udenpå huden.

Mange føler også usikkerhed overfor moderrollen.

Symptomerne på en fødselsdepression kan variere og forekomme i stærkere eller mildere grad.

  • Nedsat sexlyst

  • Søvnforstyrrelser

  • Koncentrationsbesvær

  • Energiløshed

  • Nedsat appetit

  • Selvbebrejdelse

  • Angst og indre uro

  • Tvangstanker

  • Selvmordstanker

Men for 1 ud af 10 kvinder udvikler det sig til en klinisk depression, som kræver behandling.

 

Behandling af fødselsdepression

Fødselsdepression behandles med medicin og/eller psykologhjælp fx i form af kognitiv terapi.

Medicinen går i mælken, hvilket potentielt kan skade barnet, dette skal der selvfølgelig tages højde for inden man igangsætter behandling.

Kognitiv terapi har vist at have en rigtig god effekt for de fleste, så hvis du er gravid eller ammer, kan det være en ide at starte kun med kognitiv behandling, men snak altid med din læge om dette.

Årsagen til fødselsdepression er fuldstændig individuel, og kan være en blanding af hormonelle, psykologiske og sociale problemer.

Læs også: 4.000 mænd får årligt en fødselsdepression

 

Hjælp til fødselsdepression

En ting er behandling med medicin og terapi, men at ens nære hjælper én og tager hensyn har en lige så vigtig betydning.

Langt de fleste med efterfødselsdepression modtager ikke behandling, da det ofte går over i løbet af få måneder.

Afhængig af fødselsdepressionens styrke kan hjælp og støtte fra pårørende ofte være nok, og ved en let depression kan man derved undgå videre lægelig indblanding.

Men er du i tvivl, så snak altid med din læge om dette.

At blive mor er et enormt pres, som måske kan virke uoverskueligt, og derfor er det vigtigt altid at være ærlig omkring, hvordan du har det inden i.

Det er vigtigt, at man ikke stresser sig selv ved fx at sætte for høje forventninger til sig selv.

Lad derfor dine pårørende klare de ting, du ellers ville stresse over, og tillad dem at “beordre” dig til at tage pauser og små lure i løbet af dagen.

Det er ikke kun barnet, der har brug for kærlighed, tryghed og omsorg. Det har man i høj grad også selv brug for som nybagt mor.

Man har brug for at få støtte, hjælp og aflastning. Det er også rart at få af vide, at man gør det godt, at man er en god mor, og at man er smuk – også når man er træt.

Den store indsats man har gjort ved at være gravid og føde skal også anerkendes – både af omgivelserne, men også af én selv.

Dernæst har man brug for at finde sin stil som mor. Man kan nemlig få gevaldige mindreværdskomplekser, hvis man tror, at man skal være Moder Jord eller Vor Frue/Madonna – og slet ikke føler sig som nogen af dem.

 

Din krop forandrer sig

Meget lidt bliver fx sagt om de personlighedsmæssige forandringer.

At blive mor er jo at gå ind i en helt ny livsfase, men kan man forberede sig godt nok på den kolossale forandring, det er at blive mor?

Det kan man nok ikke, for det er individuelt, hvordan det påvirker os fysisk og psykisk, og man ved det først, når man selv har prøvet det.

Kroppen skal pludselig bruges på en anden måde; amningen f.eks. – ja det er en naturlig ting, men derfor kan det da godt føles lidt uvant at være madmaskine.

Men kvindeidealet i medierne er (desværre) stadig den supertynde krop med den flade mave, og dette ideal er praktisk talt umuligt at opretholde når alt går op i bleer, amning og i det hele taget baby. Det er bare ikke et naturligt kropsideal, og det må man som (kommende) mor acceptere.

Du har måske derfor ikke tid til at tage dig af dig selv, og kan føle et pres, da du ikke har overskud til det samme som før.

Fødselsforberedelse – hvad er efterfødselsreaktion?

 

Fokus er nu på barnet

Psykisk ændrer ens prioriteringer sig. Den væsentligste forskel er, at centrum ikke mere er én selv, men barnet.

Barnets behov er dem, man mærker først – før sine egne.

Begrebet ammehjerne er sådan set bare udtryk for dette skift i opmærksomhed.

Når man har ammehjerne, er langt det meste af ens kapacitet optaget af barnet.

Man vil typisk have svært ved at koncentrere sig om andet end denne lille person ret længe af gangen.

Man skal desuden omstille sig til at blive Mor. Og der findes nok få ting, der er så tabubelagte og idealiserede som dette.

Frygten for at være ”en dårlig mor” ligger dybt hos de fleste nybagte mødre.

En dårlig mor – hvad vil det egentlig sige? Er det ikke sådan, at man altid gør sit bedste?

Frygten for at få dette stigmatiserende stempel på sig, kan selvsagt være meget hæmmende for livsglæde og kreativitet, for man er konstant selvbevidst, ”gør jeg det nu godt nok”.

En tur i Brugsen kan fx udvikle sig til et mareridt, fordi barnet skriger og man måske tænker, at alle de andre kunder går og fordømmer én.

 

Andres forventninger – et unødigt pres

”Er han nem?” er fx et spørgsmål, som folk kan stille for at få noget at vide om, hvordan det går med dig og baby. Nem.

Hvad er dog et nemt barn?

Men man skal helst sige: ”ork ja, han sover igennem, skriger aldrig og er altid glad”.

Men siger man istedet, at man ikke har sovet i 3 nætter, at man lever af chokolade og hvidt brød med smør, har ignoreret sit behov for toiletbesøg og derudover græder over ingenting – ja, så bliver folk enten utilpas eller overdynger dig med gode råd, uden at du har bedt om det.

Derfor kan det være mest hensigtsmæssigt at finde en middelvej, så folk forstår, at det er hårdt at blive mor, men at baby har det godt.

Man skal huske på, at graviditet og fødsel dræner ens system for energi, og at man rent faktisk kan være træt helt ind i cellerne.

Det tager i hvert fald ½ år at regenerere.

Man er i underskud af energi, og kommer også nemt til at mangle vitaminer m.m. især hvis man ammer.

Der er således rigtig mange faktorer i den første tid som mor, og det kan være meget komplekst.

Så måske er det ikke så mærkeligt, at det for nogen bliver så uoverskueligt, at de får et psykisk knæk, eller går ned på det.

Livet med barnet bliver en spændende rejse, hvor du tillader dig at opdage nye sandheder om dig selv og forholder dig generelt åbent og accepterende.

Denne artikel er skrevet af Sara Speyer